Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granberg, Johan Olaf - Granberg, Johanna Charlotte og Louise Elisabeth - Gran Canaria - gran cassa - Gran Chaco - Grand, Jens - Grand, Sarah
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men fra Sverige, Pragtværket Inventaire
général des Trésors d’Art (3 Bd, 1911—13).
A. Hk.
Granberg [’gra.nbærj], Johanna
(Jeannette) Charlotte (1825—57) og Louise
Elisabeth (1827—1907), sv. Forf., to Søstre,
der begge har udfoldet en ikke ringe dram.
Virksomhed, dels som Oversætterinder (bl. a.
af Overskou’s og Meleville’s »Fandens
Overmand«), dels som originale Forf. De arbejdede
baade i Fællesskab, under Pseudonymet Karl
Blink og Georges Malmeen, og selvstændigt; en
ikke ringe Del af deres Dramaer blev opført,
men meget lidt af deres Produktion er trykt.
Skuespilleren E. Stjernström var gift først med
den ældre, derefter med den yngre Søster.
I. F.-H.
Gran Canaria, den trediestørste blandt de
Canariske Øer, ligger omtr. i Midten af
Gruppen mellem Tenerifa og Fuertaventura og er
1667 km2 stor med (1913) 140000 Indb. Øen er
omtr. kredsrund og af udpræget vulkansk
Dannelse med talrige udslukte Kratere, hvoraf det
mærkværdigste er Caldera de Bandama
(335 m dybt). Fra det højeste Punkt, Pico
de los Pechos (1951 m), udgaar Dalene
straaleformig i alle Retninger. Øens Produkter
omfatter næsten alle Sydeuropas og Orientens
alm. Former, og Agerbruget passes med Omhu.
Stor Udførsel af Cochenille. Avlen af
Hornkvæg, Geder og Faar er betydelig. Hovedstaden
Las Palmas, (1913) 60000 Indb., paa
Nordøstsiden, er tillige Sædet for den sp. Styrelse
over den østlige Halvdel af Øgruppen. Den har
en stor Domkirke, Skibsværfter, Søbade og
betydelig Handel. Bl. Øens andre Byer kan
nævnes Telde i Øens Indre, Teror med varme
Bade, et besøgt Valfartssted, og Galdar, der
engang var de opr. Indb., Guanchernes
Hovedstad.
C. A.
gran cassa (ital.), ital. Benævnelse for den
store Tromme.
Gran Chaco [’gran-’t∫akå], se Chaco.
Grand, Jens, Ærkebisp, Søn af Torbern,
som var kgl. Vederlagsmand, og Cæcilia, en
Søster til Roskildebispen Peder, der havde
staaet ved Jakob Erlandssøn’s Side i dennes
langvarige Strid med Kronen. G. blev sin Slægts
Traditioner tro og viste sig, saa snart han
traadte frem i det offentlige Liv, som
Kongehusets svorne Fjende. Alt som Domprovst i
Roskilde, en Stilling, han fik c. 1280 efter at
have fuldendt sine Studier i Paris, laa han i
Strid med Kronen, og efter at Kong Erik
Klipping var blevet dræbt i Finnerup (1286),
billigede han offentlig halvt om, halvt denne
Daad. Intet Under, at Regeringen derfor
modsatte sig hans Valg til Ærkebisp i Lund 1289 i
og søgte at sikre sig mod den mægtige Prælat
ved at lade ham udstede en særlig
Troskabserklæring. Ved at oplade Ærkebispedømmet til
Paven og paa ny modtage det af ham, mente
han dog at være løst fra sit Løfte, og da han
kom hjem, begyndte de gl. Stridigheder mellem
Kirke- og Kongemagt paa ny. Ærkebispen var
i Slægt med de fleste af Kongemorderne og
stillede sig aabent paa deres Side; derved fik
hans Strid med Kronen en anden Karakter end
Jakob Erlandssøn’s. Dengang havde der været
noget vist storladent over Kampen; det var en
fuldblods Repræsentant for Kirken i dens
europæiske Magtstilling, der stødte sammen med
det nationale Kongedømme og den nationale
Samfundsopfattelse. Nu derimod var det mere
de rent politiske Forhold end store principielle
Spørgsmaal, der satte Sindene i Bevægelse.
Efter sin Hjemkomst fik han — paa ulovlig Vis
paastod man — den saakaldte
Vejle-Konstitution (s. d.) fornyet; det var en Udæskning
mod Kongen, og endnu mere spændt blev
Forholdet, da han tillod de Fredløse at befæste
Hunehals, der laa paa Kirkens Grund, og
vægrede sig ved at lade sine Mænd deltage i den
Leding, Kongen udbød. Endelig bestemte
Regeringen sig til at lade ham fængsle og overdrog
dette Hverv til Kongens Broder Kristoffer, der
udførte det paa en raa og brutal Maade. Apr.
1294 fangedes Ærkebispen og Domprovsten
Jakob Lange, og G. holdtes nu i et yderst strengt
Fængsel paa Søborg, hvorfra det dog lykkedes
ham at undslippe ved den fra Ingemann’s
Skildring saa kendte Morten Madsvend’s Hjælp
(Decbr 1294). Alt forinden havde Pave
Bonifacius VIII, der med Iver tog sig af hans Sag,
sendt Legaten Isarn til Danmark, og i Rom
førtes der nu 1296—97 en vidtløftig Proces
mellem Kongens Prokurator, den lærde Martinus
de Dacia og G. Som det var at vente, gik
Dommen Erik Menved imod; Ærkebispen skulde
indsættes i sine Rettigheder og desuden have
49000 Mark Sølv i Bøde og Skadeserstatning.
Da Kongen ikke vilde underkaste sig disse
haarde Betingelser, lystes der Interdikt over
Landet — først hævet 1303 —, men trods dette
og Isarn’s Anstrengelser kom Dommen dog
aldrig til Udførelse, og da Kong Erik 1301
ydmygede sig for Paven, nedsattes Bøden til
10000 Mark, ligesom G. meget mod sin Villie
udnævntes til Ærkebisp i Riga, medens Isarn
fra Riga forflyttedes til Lund. I St f. at drage
til sit Stift rejste G. til Paris, hvor det 1310
gennem Pave Clemens V lykkedes ham at blive
Ærkebisp i Bremen. Den nidkære og
virksomme Mand bragte Ærkestiftet godt paa Fode og
nød fl. Beviser paa Pavens Gunst, men snart
rejste der sig stærk Modstand mod hans
Herskesyge og Voldsomhed. Næsten alle hans
Lydbisper tog Parti imod ham, og efter at han
havde maattet forlade Bremen, gik de endog saa
vidt, at de erklærede ham for afsat som
vanvittig (1316). Vel genindsatte Pave Johan XXII
ham atter 1318, men G. tog aldrig mere sit
Stift i Besiddelse. Han forblev i Avignon og
døde der 1327 efterladende sig en stor Formue
og en betydelig Bogsamling, der begge tilfaldt
Paven. (Litt.: »Annaler f. nord. Oldk. og
Hist.« [1860, S. 62 ff.]; P. A. Munch,
»Samlede Afh.«, IV, IV, S. 29 ff.).
M. M.
Grand [gränd], Sarah, Pseudonym for
Frances Elizabeth M’Fall, eng. Forfatterinde,
f. 1862 i Irland. Hun har rejst meget i Østen,
især Kina og Japan, og været stærkt
interesseret i Kvindebevægelsen. Hendes første
Roman, Ideala (1888), gjorde stor Lykke. Siden er
fulgt Heavenly Toins (1893); The Beth Book
(1897); Babs the Impossible (1900); Emotional
Moments (1908) og Adnam’s Orchard (1912),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
