Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grand, Sarah - Grand Bassam - Grand Canal - Grand Carteret, John - Grand' Combe - Grand-Croix, La - Grand Danois - Grande (Medlemmerne af Kastiliens højeste Lensadel) - Grande (se Granne) - Grande, Severin - Grandeau, Louis Nicolas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hendes Romaner er tyngede af Refleksioner, og
Intrigen løst bvgget.
I. O.
Grand Bassam [grã-], se Bassam.
Grand Canal [’gränd-kə’nä£], den største
Kanal i Irland, forbinder Dublin med Byen
Banagher ved Shannon. Den er 128 km lang,
men med Sidekanalerne 264 km og er 1,8 m
dyb. Dens højeste Punkt o. H. er 85 m.
G. Ht.
Grand Carteret [grã-kar’træ], John, fr.
Forf., f. 1850 i Paris. G., af schweizisk
Afstamning, Journalist i Genève og Paris, har samlet
Data af megen kulturhistorisk Interesse til
Belysning af moderne Stemninger og Tilstande,
forsynede med en Mængde Karikaturer efter
Vittighedsblade i Værker som: Les moeurs et
la caricature en Allemagne, en Autriche et en
Suisse (Paris 1885), La France jugée par
l’Allemagne (1886), Raphael et Gambrinus ou l’art de
la brasserie (1886), La femme en Allemagne
(1887), Les mœurs et la caricature en France
(1888), Bismarck en caricatures (1890), Crispi,
Bismarck et la Triple-Alliance en caricatures
(1891), Richard Wagner en caricature (1892),
XIX siècle (en France) (1893), Les Caricatures
sur l’alliance-franco-russe, La femme en
culotte (1899), Le decolleté et le retroussé
1500—1900 (1902) etc. Et Arbejde af en nogen anden
Natur er hans J. J. Rousseau jugé par les
Français d’aujourd’hui (1890). Fra 1893 udgav
han Tidsskriftet Le livre et l’image.
A. Hk.
Grand’ Combe [grã-’kå.b], By ell. Samling
af smaa Flækker i det sydlige Frankrig, Dept
Gard, Arrond. Alais ved Gardon d’Alais, har
(1911) 11547 Indb. og betydelig Bjergværksdrift
(Kul og Jern).
G. Ht.
Grand-Croix, La [la-grã-’krwa], By i
Mellemfrankrig, Dept Loire, Arrond. St-Etienne
ved Rhônes Biflod Gier og ved Lyon-Banen, har
c. 3800 Indb. og Kulgrubedrift.
G. Ht.
Grand Danois [grã-da’nwa], den store
danske Hund, se Hunde.
Grande kaldtes fra 13. Aarh. Medlemmerne
af Kastiliens højeste Lensadel, de saakaldte
ricos hombres ell. rige Mænd. De havde hele
Feudaltiden igennem store Særrettigheder: de
sad arvelig inde med Rigets største Len og
var pligtige til i Krigstid at stille Kongen et
vist Antal Ryttere og Krigsknægte, men i
øvrigt var de ganske uafhængige, kunde holde
Hær, hverve Krigsfolk, fejde indbyrdes, endog
med deres Vasaller tjene en anden Fyrste mod
Kongen deres Herre uden derfor at gøre sig
skyldige i Feloni; de var skattefri, beklædte de
højeste Statsembeder og Værdigheder, sad i
Cortes foran alle Titulados (Hertuger og
Grever), — men efter de høje Prælater, — o. s. v.
Ved alle offentlige og Statshandlinger stod de
for Monarken med bedækket Hoved, Kongen
tiltalte en G. med mi primo (Fætter), men
Titulados o. a. af den høje Adel mi pariente
(Slægtning). Efterhaanden som Kongemagten
styrkedes, forringedes G.’s Magt og Indflydelse,
og om de end kaldtes G. af Spanien, var
paa Karl V’s Tid hele den tidligere næsten
uafhængige Lensadel og med den G. reduceret
til en i eet og alt af Monarken afhængig
Hofadel. Samtidig deltes G. i 3 Klasser. — Under
Kong Josef Napoleon ophævedes
G.-Værdigheden; den indførtes igen af Ferdinand VII,
og ved Regentinden Marie Christine’s Dekret af
10. Apr. 1834 fik G. første Plads i Pairskamret,
men den ophævedes derefter igen i
Republikkens Tid for endelig paa ny at indføres af
Alfons XII. Den er dog nu uden større Bet.
Kr. E.
Grande (norsk), se Granne.
Grande, Severin, norsk Maler, f. i
Værdalen 8. Novbr 1869. Han fik sin første
Uddannelse (1896) paa den kgl. Kunst- og
Haandværksskole i Kria og arbejdede senere under
Eyolf Soot’s, Erik Werenskiold’s og Harriet
Backer’s Ledelse. Vinteren 1905—06 var han
første Gang i Paris og besøgte her Académie
Colarossi, arbejdede Foraaret s. A. paa
Zahrtmann’s Malerskole i Kbhvn og vendte Høsten
1907 med Statsstipendium tilbage til Ac.
Colarossi, hvor Chr. Krohg nu var hans Lærer.
Vinteren 1908—09 opholdt han sig 3 Maaneder
i Italien og Vinteren 1913—14 i Marseille; i de
senere Aar har han været bosat i Kria. G.
vælger væsentlig Interiører (især Bondestuer),
Gadepartier og stundom Landskaber som sine
Motiver. Især Bondestuernes maleriske Indre
og Partier fra Kria’s gl. og forfaldne østlige
Bydele har fængslet ham, og fra sine senere
Rejser i Frankrig og Italien har han bragt en
rig Høst af Gadepartier og Landskaber. I disse
senere Arbejder har hans maleriske Stil
udviklet sig i impressionistisk Retning, og han
har opnaaet en klarere og rigere Farve og
samtidig en fastere Form. Han søger at lægge
Farverne i bestemte Toneflader og udelade de
unødvendige Detailler, som tidligere ved Siden
af en tung, brun Tone har svækket hans
Arbejder. G. er afgjort en af de dygtigste blandt det
yngre Kuld af norske Malere og besidder
megen baade malerisk Kraft og Finhed. Et
»Køkkeninteriør« findes i Kunstmuseet i Kria, andre
Arbejder i Galerierne i Trondhjem og
Kristianssand, samt i Rasmus Meyer’s Samling i Bergen.
Han har jævnlig udstillet paa Statens aarlige
Udstillinger i Kria og har ogsaa holdt flere
Separatudstillinger; desuden har han gentagne
Gange deltaget i norske Udstillinger i
Udlandet, saaledes i S. Franciskoudstillingen 1914,
hvor han fik Mention Honorable. 1914 deltog
han i »De 14«’s Udstilling paa
Jubilæumsudstillingen i Kria.
E. L-w.
Grandeau [grã’do], Louis Nicolas, fr.
Agrikulturkemiker, f. 1834, d. 1911. 1868 Prof.
i Agrikulturkemi ved Univ. i Nancy, senere ved
Conservatoire des arts et metiers i Paris. G.’s
vigtigste Arbejde er en Teori om Muldjordens
Betydning for Plantelivet og en Undersøgelse
over Hestens Ernæringsforhold. Ved denne
har han vist, at Kraftproduktionen i Dyrenes
Legeme først og fremmest sker paa Bekostning
af Kulhydrater og Fedt, medens
Æggehvidestofferne spiller en langt mindre Rolle, end
man tidligere mente; et Resultat, som samtidig
naaedes af G. Kuhn og O. Kellner i
Tyskland. Disse Undersøgelser har stor økonomisk
Bet., idet de har muliggjort en billigere og dog
virksommere Fodring af Trækdyr, end man
tidligere havde anvendt. Han har ogsaa udført en
Mængde Forsøg over Elektricitetens Indvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
