- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
41

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granja, La - Grankorsnæb - Granmar - Granne - Grannelag - Granofyr - Granollers - Granosfæritter - Granquist, Per Gustaf David - Granrust - Gransanger - Gran Sasso - Gransherad - Grant, Charles - Grant, Francis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Granja, La [la-’granka], ɔ: Mejerigaard. ell.
San Ildefonso, en lille By i det mellemste
Spanien, Prov. Segovia (Gammelkastilien),
ligger 12 km SØ. f. Segovia ved Nordaffaldet af
Sierra Guadarrama og er kendt for sit Slot,
der ligger 1266 m o. H. og er de sp. Kongers
Sommerresidens. Det er opført med Versailles
som Forbillede paa Befaling af Filip V
1724—27 og indeholder mange Kunstskatte samt
tillige en kgl. Krystalfabrik. Den usædvanlig
store Park (1450 ha) er rig paa Vildt og prydet
med Marmorstatuer og pragtfulde Fontæner.
Det var i La G., at Tropperne 12. Aug. 1836
rejste den Revolution, der tvang Dronning
Marie Christine til atter at indføre Konstitutionen
af 1812. I den lille By La G. ligger Filip V og
hans Dronning begravet i Kirken San Ildefonso.
(1901) 3400 Indb.
H. P. S.

Grankorsnæb, se Korsnæb.

Granmar, 1) i nordisk Heltedigtning Fader
til G.-Sønnerne, der optræder i Eddadigtet om
Helge Hundingsbane som dennes Modstandere.
2) I Ynglingesaga en Konge i Södermanland,
blev indebrændt paa Selaøen i Mälaren.
G. K-n.

Granne (Grande) er den norske
Betegnelse for Nabo; den bruges ogsaa i Jylland og i
ældre Dansk. Det Oldnorske g. er identisk med
gotisk garazna, af ga- »sammen« og razn »Hus«
(oldn. rann, hvortil vort »Rønne«). Den ældste
Bet. synes følgelig at have været: den, som
bor i Hus sammen med en.
H. F.

Grannelag er i Norge Betegnelsen for alle
Opsidderne taget under eet, som bor i samme
Grænd, — alle Grannerne altsaa. Nogle Steder
har Ordet en noget ubestemt Bet. af Naboskab
i det Hele. Ikke sjælden bruges Ordene G. og
Grænd om hinanden i samme Bet.
K. Ø.

Granofyr, se Kvartsporfyr.

Granollers [granå’ljærs], By i det
nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona (Katalonien),
ligger i den frugtbare, af Congost vandede Dal
el Vallés og ved Banen fra Barcelona til
Frankrig. (1901) 6800 Indb. G. har betydelige
Markeder, Industri i Uld og Rester fra
Maurertiden.
H. P. S.

Granosfæritter har man kaldt
Sammenhobningen af mikroskopisk smaa, krystallinske
Korn, saaledes som de særdeles ofte kan
iagttages i Kvartsporfyrer o. a. Stenarter.
(N. V. U.). O. B. B.

Granquist [’gra.nkvist], Per Gustaf David,
sv. Fysiker, f. i Tegnaby i Smaaland 27. Aug. 1866.
Blev cand. phil. 1889, Lic. phil. 1892, Dr. phil.
1894, Docent i Fysik i Lund 1894, i Upsala
1898, Laborator i Upsala 1899 (konstitueret fra
1896) og Professor i Fysik smst. 1910. Formand
i Nobelkomiteen for Fysik fra 1910, Medlem af
Videnskabernes Selskab i Kbhvn 1919. G. har i
sine videnskabelige Arbejder især beskæftiget
sig med den elektriske Lysbue (bl. a. har han
fremhævet Bet. af Varmeafledningen gennem
Kullene og givet vigtige Bidrag til Forstaaelsen
af Duddell’s tonende Lysbue) og med
Udladningsfænomenerne i fortyndet Luft, hvor han er en
af de første, der nærmere har undersøgt
Forstøvningen af Katodemetallet. Desuden har han
indlagt sig betydelig Fortjeneste ved Indretningen
af Upsala ny fys. Institut (under K.
Ångström
), et af de bedst indrettede moderne
fys. Institutter.
H. M. H.

Granrust, se Chrysorayxa.

Gransanger, se Løvsangere.

Gran Sasso, se Apenninerne.

Gransherad, Herred, Øvre Telemarkens
Fogderi, Telemark Fylke, (1910) 1360 Indb.,
indtager den nedre Del af Tinnsjøen og den øvre
Del af Tinnelvens Dalføre. Den nordvestlige Del
paa Vestsiden af Tinnsjøen er et eneste stejlt i
Søen nedstyrtende Fjeldparti, højeste Toppe
Lifjeld og Venaasfjeld, 1060 m paa
Grænsen mod Buskerud; i NØ. ligger Blefjeld,
1370 m. Fjeldene er, naar de højeste Toppe
undtages, overalt dækkede med Gran- og
Fyrreskove; derimod er Udstrækningen af dyrkbar Mark
kun liden og Bebyggelsen indskrænket til
Hoveddalen med enkelte Gaarde i de mindre
Dalfører. Havnegangene er mindre gode. Større
Gaarde af Bet. findes ikke, en af de mest
kendte er Bolkesjø med sit Turisthotel.
Hovedvej fører til Tinnsjøen saavel Sønden fra
Hjertdal som Østen fra Kongsberg over
Bolkesjø langs den i Herredets østlige Spids
indtrængende Jondal. Langs Tinne, der
gennemstrømmer den sydlige Del af Herredet, gaar en 1909
færdigbygget privat Jernbane mellem Tinnoset
og Notodden. Herredets Areal er 417 km2,
hvoraf 28 km2 Indsøer, 7,7 km2 Ager og Eng
og 200 km2 Skov. Antagen Formue (1910)
3755700 Kr og Indtægt 278785 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Grant [gra.nt], Charles, engelsk
Statsmand, (1778—1866), f. nær ved Kalkutta (hans
Fader var Formand for det ostindiske
Kompagnis Direktører), blev 1807 Sagfører i England
og 1811 Medlem af Underhuset. Han blev 1813
Skatkammerlord og 1819 Oversekretær for
Irland, 1823 Vicepræsident for Handelsministeriet
og Septbr 1827—Juni 1828 Præsident for dette.
Ligesom han tidligere havde hørt til Canning’s
Tilhængere, sluttede han sig 1830 til Whig’erne
og var Novbr 1830—Novbr 1834 Minister for
Indien, samt gennemførte 1833 Loven om det
ind. Kompagnis ny Stilling. Apr. 1835 ophøjedes
han til Peer som Baron Glenely og blev
Minister for Kolonierne, men viste under Opstanden
i Kanada 1837 saa megen Vaklen i sin
Optræden, at han nødtes til at gaa af Febr 1839.
Resten af sit Liv tilbragte han fortrinsvis i
Udlandet.
E. E.

Grant [gra.nt], Francis, Sir, skotsk
Portrætmaler, f. 1810 i Kilgraston (Pertshire), d. 5.
Oktbr 1878 i London. G. (1857 Medlem af, 1866
Præsident for Londons Kunstakademi) var en
i den fornemme Verden meget yndet
Portrætmaler, der med stor Elegance gengav
Personerne stærkt idealiserede uden dybtgaaende
Karakteristik i virkningsfulde landskabelige
Omgivelser, særlig med Heste og Jagthunde (som
til Tider E. Landseer malede for ham). Til de
kendteste hører: Dronning Victoria til Hest
(1841), Feltmarskal Lord Clyde (1861), Elgin
(1862), Disraeli (1863), Hertugen af Cambridge
(1868), Palmerston (1874), Lord Herbert, J.
Russell, Macaulay, Viscount Hardinges paa
Slagmarken, Higgins etc.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free