Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graubünden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Alpegræsgange til Brug for ital.
Faarehjorde. For øvrigt er G.’s Græsgange ikke saa
gode som tidligere; de har lidt under
Fjeldskred, Afskovning, for stærk Afgræsning,
Udbredelse af Smaabuske som Rhododendron og
Gyvel. Staten og Kommunen anvender derfor
betydelige Summer paa at forbedre
Alpegræsgangene ved Bortrydning af Sten og Buske,
Opførelse af Diger mod Fjeldskred o. l. Det egl.
Agerbrug har forholdsvis ringe Bet. og er endog
i den sidste Menneskealder gaaet tilbage. Der
dyrkes Rug, Hvede, Byg, Havre, Hirse og lidt
Majs, især i Chur-Rhindalen og de mod Italien
vendende Dale. Dyrkningen af Grønsager og
Frugt er derimod i stadig Udvikling, og der
avles fortrinlig Vin i Chur-Rhindalen og omkr.
Roveredo i Val Mesolcina. Tobak dyrkes i
Poschiavino-Dalen. Skovene, der leverer
Tømmer til Udførsel til Nabokantonerne, er
overvejende Naaleskov (Lærk, Zirbelfyr, Rødgran,
Skovfyr, Bjergfyr); Egen er sjælden, og Bøgen
findes kun mod NV. i den nedre Rhindal og
Prätigau. Jagten er uden økonomisk Bet.;
Gemsen jages i Høj alperne, men er fredet paa
Bernina og enkelte andre St., Alpeharen er
sjælden, Murmeldyret ret talrigt, Raadyr findes i
Prätigau, Bjørnen viser sig undertiden i nedre
Engadins Sidedale. Floder og Søer leverer
udmærkede Foreller, og der findes 3
Fiskeudklækningsanstalter. Bjergværksdriften havde
tidligere en vis Bet., og der findes i G. ikke helt
ubetydelige Malmlejer (Jern, Mangan, Kobber,
Zink, Bly, Sølv), især omkr. Hinterrhein; men
p. Gr. a. Mangelen paa Kommunikationer og
billig Drivkraft er Minerne nu forlængst
opgivne. Derimod brydes enkelte Steder Skifer,
Kalk, Gips, Marmor og Bygningssten. Industrien
er lidet udviklet; der findes ingen udprægede
Industribyer, Fabrikkerne er i Alm. smaa, og
de fleste af dem ligger i Chur-Rhindalen. 1915
fandtes i G. 156 Fabrikker, deraf 9
Ølbryggerier. Klædevæveri drives endnu som
Hjemmeindustri. Handelen er ikke meget betydelig;
den bestaar mest i Udførsel af Kvæg, Tømmer
og Vin og Indførsel af forsk. Fødevarer.
Tidligere havde G. en stor Transithandel, som er
ophørt, efter at Jernbanerne over Skt Gotthard,
Arlberg og Brenner er byggede. Derimod er
der kun faa Kantoner, der kan maale sig med
G. i Fremmedbesøg, og intet andet Kanton har
saa mange Mineralkilder (Skt Moritz og
Tarasp-Schulz i Engadin, Passugg ved Chur, Fideris
og Serneus i Prätigau o. m. fl.) og klimatiske
Kursteder (Davos, Arosa o. m. fl.).
Forfatning og Forvaltning. G. har
en meget demokratisk Forfatning. Den øverste
politiske og administrative Øvrighed er det
store Raad, hvis Medlemmer (1 for hver 1300
Indb.) vælges paa 2 Aar. Statsraadet ell. det
lille Raad, der bestaar af 5 Medlemmer, valgte
paa 3 Aar af Folket, har den øverste udøvende
Magt. Det store Raad vaager over Lovenes
Overholdelse, vedtager Dekreter og drøfter nye
Love. Forfatningsændringer, nye Love og alle
saadanne ny Bestemmelser, som medfører en
Udgift paa over 100000 frc., maa for at blive
gyldige underkastes alm. Folkeafstemning. Nye
Lovforslag forelægges til Folkeafstemning af det
store Raad, men kan ogsaa fremkomme paa
Vælger-Initiativ, naar 3000 Vælgeres Underskrifter
foreligger. Valgret har enhver Borger, som er
fyldt 20 Aar. Til det schweiziske Nationalraad
sender G. 6 Medlemmer. Kantonet er delt i 14
Distrikter, 39 Kredse og 224 Kommuner.
Kommunerne nyder en høj Grad af Selvstyre. De tre
Sprog, Tysk, Rætoromansk og Italiensk, er alle
lige officielle. Den dømmende Myndighed
indehaves af folkevalgte Fredsdommere,
Kredsdomstole, Distriktsdomstole og en af det store Raad
udnævnt kantonal Domstol. De kantonale
Statsindtægter var (1915) 2111973 frc. (+ 1909029
frc. i direkte Skat), og Udgifterne 4070850 frc.
G.’s Vaaben viser 3 ved Siden af hinanden
staaende Skjolde, der minder om Landets gl.
Inddeling i »obere Bund«, »Gotteshausbund« og
»Zehngerichtenbund«.
Kirke- og Undervisningsvæsen.
Staten anerkender to religiøse Samfund, den
nationale reformerte Kirke, der staar under det
evangeliske Kirkeraad, og den rom.-kat. Kirke,
der staar under Biskoppen i Chur.
Folkeskolerne er for største Delen Vinterskoler, aabne
24—26 Uger af Aaret; i øverste Klasse er Tysk
et obligatorisk Fag i de rætoromanske Egne.
Der findes c. 50 Fortsættelsesskoler, som i
mange Kommuner er obligatoriske. Til Trods
for de Vanskeligheder, som de store Afstande
lægger i Vejen for regelmæssig Skolegang, staar
Oplysningen højt, hvilket viser sig ved
Rekrutprøverne. Af højere Undervisningsanstalter
findes c. 30 Realskoler, en Kantonalskole i Chur
(med Gymnasium, tekn. Skole, Handelsskole og
Lærerseminarium), et Præsteseminarium i
Chur og fl. private Gymnasier (i Schiers,
Disentis og Davos). I Chur findes et kantonalt
Bibliotek med over 20000 Bd og en smuk
Manuskriptsamling, et historisk og naturhistorisk
Museum og fl. lærde Selskaber.
Militærvæsen. Kan tonets Tropper
tilhører 8. Division af det schweiziske Forbunds
Armé og omfatter over 8000 Mand, mest
Infanteri og Bjergartilleri. Chur er en Vaabenplads
og har Kaserner og et Arsenal.
Historie. Den rætiske Urbefolkning, der
levede i smaa uafhængige Samfund og ernærede
sig ved Kvægavl og Agerbrug, blev Aar 15 f. Kr.
undertvungen af Romerne, som byggede
Fæstningen Martiola paa det St., hvor nu det
biskoppelige Palads i Chur ligger, og herfra
beherskede Vejene over Splügen, Septimer, San
Bernardino og Julier. I det 2. Aarhundrede
trængte Kristendommen ind. De germanske
Folkevandringer berørte ikke G. synderligt,
hvorfor det rætoromanske Sprog her kunde
holde sig. Efter Romerrigets Fald tilhørte
Rætien først Østgoterne (493), siden Frankerne
(537). I Chur residerede en Guvernør ell.
Præses, og denne Værdighed var længe arvelig i
den indfødte Familie Victoriderne, der ogsaa
plejede at indehave Bispedømmet. Under Karl
d. Store (806) blev Rætien et Hertugdømme,
som senere (916) indlemmedes i Hertugdømmet
Schwaben ell. Alemannien. Baandet mellem
Rætien og Alemannien blev dog mere og mere
løst, og der opstod efterhaanden en Mængde
verdslige og gejstlige Herrer, af hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
