Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravemus ell. Kamrotter - Gravenhage, 's - Gravenstener Æble - Graver - Gravering - Graveringsmaskine - Graves (Personnavn) - Graves (se Bordeauxvine) - Graves, Robert James - Gravesend - Gravfauna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stadig høres fra dens Huller. Kroplængden er c.
20 cm, Halen 7 cm. Pelsen paa Oversiden
brunliggraa med gult Anstrøg, Fødderne og Halen
hvide. Dens Kød spises af Patagonierne.
R. Hg.
Gravenhage, ’s [s-kra.fən’ha.gə], se Haag.
Gravenstener Æble, tysk for
Graastener Æble.
Graver, se Kirkebetjente.
Gravering (fr.) bestaar i Reglen i at
indskære Figurer, Bogstaver ell. Linier i Metal,
Træ, Sten, Elfenben ell. andet Materiale. Den
kan udføres paa fl. Maader og saaledes, at man
fordyber enten selve Tegningens Linier eller
Mellemrummene mellem dem. Hensigten med
G. kan være højst forsk. I mange Tilfælde skal
G. ligefrem tjene som Prydelse, men tit gaar
den ud paa at danne Forme ell. Stempler, der
kan afformes ell. afpræges i andre Stoffer. Man
graverer Ornamenter og Indskrifter paa Guld,
Sølv o. a. Metaller, paa Vaaben og
Instrumenter m. m. Undertiden bliver G. udfyldt med en
ell. anden Masse (Email, Niello). Særegne Arter
af G. er Signetstikning, G. af
Bogbinderstempler og af Prægestempler til Mønter og
Medailler (Stempelskærerkunst) ell. til
Knapfabrikation. En meget omfangsrig og vigtig Anvendelse
af G. bestaar i at danne Forme ell. Plader til
Aftrykning, se Kobberstik, Staalstik,
Træsnit, Litografi. Den egl. G. er i
Reglen Haandarbejde, der udføres ved Hjælp af
Gravstik; dog bruger man ogsaa Radernaale,
hvorved man foreløbig antyder Linierne,
Skrabere, hvorved man borttager den ved G.
dannede ophøjede Rand (den saakaldte Grat),
Polerstaal m. m. Undertiden bruger man
særegne Maskiner, især hvor det gælder om en vis
Regelmæssighed, der ikke kan opnaas ved
Haandarbejde. Til at danne en Grund af
parallelle Linier i samme indbyrdes Afstand bruges
særegne Gravere- ell. Skraveremaskiner.
Herhen hører ogsaa Indgravering af Delestreger
paa Maalestokke og Kredse paa matematiske
Instrumenter ved Hjælp af Delemaskiner samt
Guillochering. Ved Fremstilling af
Zinkætsninger o. desl. til Bogtryk benyttes undertiden en
Slags Fræsemaskine til Uddybning af de større
Partier. Til G., bl. a. i litografisk Sten, bruges
ogsaa Diamanter. Ved sædvanlig G. føres
Redskabet som sagt frem med Haanden, dog
bruges undertiden Gravstikker og især Mejsler, der
føres frem ved Hjælp af Hammeren, saasom
ved Ciselering. Fordybningerne i Metallet kan
ogsaa udføres dels ved G. og dels ved at benytte
Punsler ell. Stempler, der drives ned med en
Hammer, ell. ved at forbinde G. med Ætsning;
saaledes er det ikke sjælden, at raderede og
ætsede Kobberplader gaas efter med
Gravstikken.
(F. R. F.). C. E. A.
Graveringsmaskine for typografiske
Skrift-Originaler (Stempler ell. Patricer), se
Stempelskæringsmaskiner.
E. S-r.
Graves, Gravers, dansk Personnavn, en
dansk folkelig Udvikling af det lat. Gregorius.
Af samme lat. Navn har vi faaet Gregers.
Graves, se Bordeauxvine.
Graves [greivz], Robert James, irsk
Læge, f. 27. Marts 1796 i Dublin, d. smst. 20.
Marts 1853. G. studerede i Dublin, tog med.
Eksamen 1818, studerede derefter i London og
paa en Rejse paa Kontinentet, under hvilken
han ogsaa besøgte Danmark. Rejsen blev for
øvrigt paa fl. Maader eventyrlig. 1821 vendte G.
tilbage til Dublin, blev Overlæge ved Meath
Hospital og grundede Park Street School of
Medicine, hvor han docerede Retsmedicin,
patologisk Anatomi og intern Medicin. Han ansattes
yderligere ved Dublin Infirmary og Hosp. for
Incurables og valgtes ind i det irske College of
Physicians. 1827 blev han Prof. ved dette
Kollegiums med. Institutter og holdt Forelæsninger
særligt over Fysiologi. Han grundede 1828
Dublin Journal of Medical Science og skrev en
Mængde Artikler i det, og han valgtes 1849 ind
i Royal Society. 1878 rejstes hans Mindesmærke
i Dublin. Naar G. regnes bl. sin Stands
betydeligste, skyldes det, at han reformerede den
kliniske Undervisning, idet han byggede
Diagnosen op paa en omhyggelig objektiv Undersøgelse
og ikke fulgte de tidligere Teorier. Han
bekæmpede med Held de Tyfusepidemier, der længe
havde hærget Irland, ved at indføre Diæt og
Stimulantia som Led i Feberbehandlingen, og
han beskrev først af alle de Tilfælde af
Hjertebanken, Svulst af Skjoldbruskkirtelen og
fremstaaende Øjne, der senere kaldtes G.’s Sygdom
ell. Morbus Basedowi. Hans Hovedværker er:
Clinical Lectures (1834—35, 1836—37); A System
of clinical Medicine (1843); Clinical Lectures on
the Practice of Medicine (1848); Studies in
Physiology and Medicine (1863). Fl. af disse
Arbejder er oversatte til andre Sprog. Posthumt
udgaves en Samling af hans mindre Afhandlinger:
Studies in physiology and medicine (1863).
J. S. J.
Gravesend [’greivzend], By i det sydøstlige
England, Kentshire, ligger paa Themsens højre
Bred 34 km Ø. f. London, som hvis Udhavn den
maa betragtes. (1916) 28117 Indb. Den har store
Dokanlæg, to store Havnedæmninger, en
Toldstation for Skibe ind til London og driver stor
Handel med Udrustningsgenstande og Proviant.
Endvidere driver den betydeligt Fiskeri og
forsyner London med Grønsager, særlig Asparges.
Som Villaby og Badested er den søgt om
Sommeren, ligesom paa Søn- og Helligdage p. Gr. a.
sine talrige Forlystelsesanstalter, som
Rosherville Gardens og Windmill Hill, der har stor
Tiltrækning for Londons Beboere. Bl. Omegnens
pragtfulde Herresæder fremhæves Cobham
Hall med pragtfulde Kunstsamlinger, Lee
Priory ligeledes med Kunstsamlinger og
Knowle-Park med en storartet gotisk
Hovedbygning. Neden for G. ligger New Tavern
Fort og lige over for dette Tillbury Fort,
der forsvarer Adgangen til Themsen.
G. Ht.
Gravfauna. Det har fra gammel Tid været
en gængs Opfattelse, at det menneskelige
Legeme saavel som ogsaa Dyrenes efter Døden
blev et Bytte for »Ormene«, og at Ligene i
Gravene ligefrem blev opædt af disse. De seneste
Tiders videnskabelige Undersøgelser har
godtgjort denne populære Opfattelses fulde
Berettigelse og har tillige lært os, at disse saakaldte
»Orme« væsentlig er Insektlarver, særlig
hørende til Fluernes og Billernes Orden. Mange
af disse Larver genfindes ogsaa i ikke mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
