Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravfauna - Gravflankering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antal paa Lig og Aadsler, der har ligget frit
oven paa Jorden, men desforuden huser
Gravene ogsaa en Egenfauna, særlig af Biller, der
nøje synes knyttede til dem, og som derfor
Entomologerne væsentlig har samlet og kendt
fra Kirkegaardenes Græsplæner og Grusgange.
En Tid lang nærede man den Opfattelse, at den
populære Anskuelse om Ligenes Opæden af
Orme var urigtig, særlig fordi man var ude af
Stand til at indse, hvorledes Larverne skulde
naa ned i de ofte 2 m dybe Grave og trænge
gennem de tykke, svære Trækister. Forsøgsvis
er det imidlertid godtgjort, at Fluerne i
Sygeværelserne belægger Ligene ell. rimeligvis
ogsaa de Døende med talrige Æg, særlig i
Legemets naturlige Aabninger (Mund, Næse) ell. i
vædskende Saar. Æggene begraves med Ligene,
og Larverne udvikler sig da nede i Gravene,
hvor de forpupper sig; de udkrøbne Fluer naar
da enten gennem Jorden til Overfladen, hvor
de parrer sig, ell. Parringen kan muligvis
foregaa i selve Gravene, og Æg aflægges paa de
samme Lig, der har tjent til Føde for
Modergenerationen. Ligeledes er det sikkert, at fl.
Billeformer, særlig Corynetes, lægger Æggene
paa Jordens Overflade, og at Larverne da borer
sig ned gennem denne til Ligene, lever en Tid
lang her, forpupper sig og kommer som fuldt
udviklede Insekter til Overfladen, hvor
Parringen foregaar. Det er væsentlig Mégnin, der
længe har syslet med disse vanskelige og
ubehagelige Undersøgelser, og det er lykkedes ham
at paavise et, som det synes, særdeles konstant
Forhold, der har faaet en vis retsmedicinsk
Betydning. Ved nøjere at studere den Skæbne,
der overgaar Aadsler og Lig, der i længere Tid
henligger paa Jordens Overflade, saa han, at de
forsk. Insektarter indfinder sig paa Ligene i
ganske bestemt Rækkefølge, noget, der staar i
nær Forbindelse med, at hver Insektform
kræver sine særlige Livs- og Udviklingsbetingelser,
og at Ligene under Forraadnelsesprocessernes
Gang frembyder ganske forsk. Forhold. Mégnin
viste da, at der følger ikke mindre end 8 forsk.
Insektsamfund efter hverandre, som i Løbet
af 3—4 Aar kun lader Skelettet tilbage
indhyllet i et brunt Støvlag; dette er ikke andet end
disse Generationers Ekskrementer og mere ell.
mindre pulveriserede Puppehude. De Insekter,
der som de første i Rækken af les travailleurs
de la mort (»Dødens Arbejdere«) indfinder sig
paa Ligene, er vore Stue- og Spyfluer samt
andre nærstaaende Flueslægter. Først naar
Forraadnelsesprocesserne er komne saa vidt, at de
kan spores ved Hjælp af Lugteorganerne,
indfinder den næste Serie sig, bestaaende af andre
Fluer, ligeledes velkendte Arter fra vore Hjem,
nemlig de gyldengrønne Lucilier og Kødfluerne
(Sarcophaga). Først 3—6 Maaneder efter
kommer den tredje Serie, bestaaende af visse
Biller, Klaner (Dermestes), velkendte fra
Spisekamre, samt en Sommerfugleslægt, Aglossa.
Senere indfinder den fjerde Serie sig, bestaaende
af de samme Flueformer (Pyophila), hvis
Larver, de saakaldte »Springere«, ogsaa lever i
vore Oste; sammen med dem træffes et Par
Billeslægter, Corynetes og Necrobia. Paa det
Tidspunkt, da Forraadnelsen er saa vidt
fremskreden, at Legemets bløde Bestanddele er
forvandlede til en flydende, sortagtig Vædske,
kommer 5. Serie, bestaaende af Flueslægten Phora
og de alm. velkendte Aadselgravere og
Aadselbiller. 6. Series Medlemmer frembringer ved
deres Virksomhed den fuldstændige Hentørring
af bløde Dele. Denne Afdeling bestaar
udelukkende af Mider, hørende til Gamasidernes og
Tyroglyfidernes Familie. Resultaterne af denne
Series gnavende og gravende Virksomhed er en
Hensmuldren i brunligt Støv, henover hvilket
enkelte mere modstandsdygtige Sener og
Membraner strækker sig. Men ogsaa disse sidste
forvandles til Støv ved 7. Series Arbejde. Til
denne hører ligeledes Sommerfugle af Møllenes
Familier samt Klaner hørende til Slægten
Anthrenus. Rodende i disse pulveriserede,
brunsorte Masser træffes som en 8. og sidste Serie
2 Biller, Tenebrio molitor og de saakaldte Tyve,
Ptinus.
Idet disse 8 Serier af Insekter regelmæssig
følger efter hverandre, og idet man nogenlunde
kender Tiden, hvor længe hvert enkelt
Insektangreb varer, er det klart, at man derved har
et Middel til at bestemme, naar Døden er
indtraadt. I saadanne Tilfælde, hvor man har haft
med Barnefødsler i Dølgsmaal at gøre, hvor
Barnet er blevet dræbt, og Liget er blevet gemt
i Lejligheder, der efter Forbrydelsen er blevne
beboede af fl. Familier i Træk, har man, ved
Undersøgelsen af, hvilken Insektserie der for
Øjeblikket levede paa Liget, kunnet godtgøre,
under hvilke af Lejlighedens Beboere
Forbrydelsen er begaaet; der haves i
Retslægevidenskaben virkelige Eksempler paa, at Forbrydelser
ad denne Vej er blevne opklarede. Hvis Ligene
kun nedgraves lige i Jordens Overflade, vil
de samme 8 Serier her genfindes med lige stor
Tydelighed; i virkelige, dybe Grave mangler een
ell. fl. af Serierne, og der findes her langt færre
Insektarter, ligesom Midernes Serie ganske
synes at mangle; dog følger ogsaa her de forsk.
Insekter i bestemt lovbunden Rækkefølge.
Ogsaa her er Larverne af Spyfluerne de første,
derpaa Anthomyiernes Larver, derpaa
Phoridernes og til Slut Rhizophagus-Arter;
desforuden træffes enkelte Thysanourer. — (Litt.:
Bordas, Étude sur la putrétaction, Orfila,
Recherches sur la putréfaction des cadavres
[1831]; Mégnin, La Faune des cadavres
[1893, heri Mégnin’s øvrige Arbejder citerede]).
C. W.-L.
Gravflankering er Betegnelse for de Anlæg
og den fra disse udgaaende Ildvirkning, som
skal tjene til at flankere Graven foran et
Befæstningsanlæg. G. kan ud gaa fra aaben Vold,
men sker bedst fra skudsikre Bygninger,
Kaponierer, beliggende paa Gravhunden ell.
ved den vaade Grav i Højde med
Vandoverfladen, idet Ilden derved bliver fuldstændig
raserende. Kaponiererne betegnes efter deres
Beliggenhed ved Foden af den ydre
Gravskraaning — hvor de er bedst dækkede — ell. den
indre Gravskraaning — hvorved
Adgangsforholdene bliver meget bekvemme — som
Kontreskarpe- ell. Eskarpekaponierer,
og efter som de skal flankere i en ell. to
hinanden modsatte Retninger for Enkelt- ell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
