Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravhøje - Graviditet - Graviditetsmyelitis - Gravigrada - Graville - Gravimeter - Gravina - Gravina, Carlos, Hertug af - Gravis - Gravitation - gravitere - Gravitet - Gravitet-Center - Gravjagt - Gravkamre - Gravkister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indblandede, enkeltvis ell. i Hobe. Om Foden kan være
en Krans af Sten, ell. der findes tæt inden for
Foden et Hegn ell. Gærde af mindre Sten.
Allerede den Ophobning af Sten og Jord, som
sluttede sig til Dyssekamret i Rund- og
Langdysser, har ofte Højkarakter. Da Jættestuen
har fl. Dæksten, blev det nødvendigt at tilføre
Jord over dem for at sikre Dækket og gøre det
tæt, og fra Jættestuernes Tid stammer derfor
adskillige betydelige Høje. Ogsaa Gravkisten
dækkedes af en Jordhøj. Langt de fleste er dog
anlagte over Enkelfgrave fra Sten- og
Bronzealderen. Som Regel har den Høj, der
dækkede den første Stenalders Enkeltgrav,
været lav, 1/2—1 m, og de Jordlag, der tilførtes for
de senere Grave, er af lignende Tykkelse. Fra
den ældre Bronzealder er anselige Førsteanlæg
ikke sjældne. Derimod byggedes i den yngre
Bronzealder sjælden nye Høje, i den ældste
førromerske Jernalder mest ganske lave Tuer, og
ogsaa fra den senere Jernalder er det sjældent
at finde større Nyanlæg. Først med Oldtidens
Slutn. tages Skikken nu og da op igen og
kulminerer med de sidste, Jelling Kongehøje. Fra
Oldtidens sidste Aarh. er de særlige Former,
som trekantede og skibsformede Høje, altid
smaa.
Højene har i de gl. danske Lande været
betydeligt mere fremtrædende end andensteds. De
ligger i de Egne, hvor Befolkningen levede og
færdedes, dog ofte ret højt, navnlig i
Bronzealderen. Bebyggede og ubebyggede Strøg,
saavel som Færdselslinier erkendes gennem
Studiet af deres Beliggenhed i Terrainet. De
vigtigste Oplysninger om Oldtiden er vundne ved
de fra Højene fremdragne Fund. De gemmer
en Rigdom af Oplysninger, og Undersøgelsen
af dem, som maa vige for Agerbruget, er en
af den udøvende Arkæologis Hovedopgaver. De
tegner fra gl Tid det danske Landskabs
Hovedlinier, og de søges derfor fredlyste, saa vidt de
endnu er bevarede i væsentlig opr. Stand. Godt
5000 er fredlyste 1919.
H. A. K.
Graviditet (lat.), d. s. s. Svangerskab.
Graviditetsmyelitis, Rygmarvsbetændelse,
opstaaet under Svangerskabet.
Gravigrada, se Kæmpedovendyr.
Graville [gra’vil] (G.-Ste-Honorine), By i det
fr. Dept Seine-Inférieure, Station paa
Vestbanen, 5 km Ø. f. Le Havre, har et gl. Abbedi,
en romansk Kirke, Ruiner af et gl. Slot,
Glasværk, Teglværker og kem. Fabrikker. (1911)
16405 Ind.
G. Ht.
Gravimeter (lat.-gr.), »Tyngdemaaler«, d. s. s.
Aræometer.
Gravina, G. in Puglia, By i Syditalien.
Prov. Bari, ligger ved venstre Bred af Floden
G. i en dyb Dal ved den sydlige Fod af Monte
Franco og ved Jernbanen fra Spinazzola til
Gioja. (1911) 20200 Indb. Den har
Salpetergruber og Handel med Heste. Paa en Høj over
Byen knejser et Slot fra Frederik II’s Tid,
hvorfra man har en herlig Udsigt.
C. A.
Gravina [gra’wina], Carlos, Hertug af,
sp. Admiral, f. 2. Septbr 1756, d. Febr 1806.
Han kæmpede først mod Barbareskerne og
anførte senere (1793) de sp. Hjælpetropper, der
landsattes i Toulon. Efter en kort Tid at være
fjernet af Krigstjenesten ved Godoy’s Intriger
ansattes han 1802 som Øverstkommanderende
for den Flaade, der forenede sig med
Franskmændene under Villeneuve; ud for Kap
Finisterre havde de Allierede først en heldig
Træfning med Englænderne under Galder, men da
de kort efter stødte sammen med Nelson, led
de et afgørende Nederlag i det navnkundige
Søslag ved Trafalgar 21. Oktbr 1805, hvor G.
blev saa alvorlig saaret, at han nogen Tid efter
døde.
C. W.-S.
Gravis, se Accent, S. 123.
Gravitation (lat.), d. s. s. Tyngde.
gravitere (lat.) imod et Legeme, blive
tiltrukket deraf. Se Tyngde.
Gravitet (lat.), Værdighed, højtidelig Alvor,
afmaalt Væsen; gravitetisk, fuld af
Værdighed, højtidelig, overdreven højtidelig.
Gravitet-Center (Søv.), Skibets Tyngdepunkt.
Gravjagt, se Rævejagt.
Gravkamre af Sten, fra forhistorisk Tid,
tilhører oftest Stenalderen (Dysser,
Jættestuer, Gravkister) og er da i Reglen
dannede af svære Sten. Dyssekamrene har for
det meste ikke været jorddækkede, de senere
Kamre dækkedes af en Jordhøj. Fra
Bronzealderens ældre Perioder kendes højdækkede,
stensatte Kamre, oftest godt mandslange,
2/3—1 m brede. Fra Jernalderens rom. Periode
kendes, især fra Nordjylland, Kamre af lgn.
Størrelse, anlagte under Jordfladen og som
Regel uden nogen kendelig Høj. Smaa Kamre,
mest 3/4 m lange, 1/3 m brede, men ogsaa endnu
mindre, er alm. fra den yngre Bronzealder. —
Uden for Danmark har G. ligeledes vid
Udbredelse, snart hulede ind i fast Klippe, snart
anlagte af Sten, og kan stamme fra meget forsk.
Tider.
H. A. K.
Gravkister fra den yngre Stenalder i
Danmark er en egen Art af Stenalderens større
Fællesgrave, bestemte for gentagne
Gravlægninger. De tilhører udelukkende Stenalderens
sidste Afsnit og findes over de samme Omraader
som de ældre, »megalitiske« Grave, Dysser og
Jættestuer, nemlig Øerne (Skaane), de østlige
og nordlige Dele af Jylland, sjælden
andetsteds. Bedst kendte er de paa Sjælland. Det
er her aflange Stenkister, i Reglen med
Længderetning Ø.—V., sædvanlig 2 1/2—3 m
lange, 2/3—3/4 m brede og af lignende Højde.
De er byggede af anselige Sidesten, med
flade Stenheller til Dække; Mellemrum er
ofte dækkede med Klining af Ler, og det hele
skærmes af en Jordhøj. De kan være anlagte
paa Jordfladen eller lidt nedsænkede i
Undergrunden, i Reglen som Centralanlæg,
sjældnere i ældre Høje. Sædvanlig ses det, at
Østenden har været den lettest tilgængelige
Adgang, hvorigennem ny Gravlægninger foregik.
Der er fundet Dele af indtil 15—16 Individer
i een G., oftest færre ell. helt faa. Kun det
sidst nedlagte Individs Skelet ligger i Orden;
de tidligere er mere ell. mindre forstyrrede ved
de flg., ofte voldelig skudte tilbage mod V. De
ledsagende Oldsager er oftest faatallige; der
forekommer Dolke og Pilespidser af Flint, samt
simple Lerkar, sjælden Smykker: af Skifer,
Hunde- ell. Svinetænder, Perlemorsperler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
