Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grefsenaasen - Greg, William Rathbone - Gregariner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
købt Sanatoriet, og siden drevet det under
Navnet »Grefsen Folkesanatorium«.
»Grefsen ny Sanatorium«, Privatsanatorium
for Tuberkuløse, oprettedes 1902 af
Indehaveren, Dr. J. Mjöen. Det har Plads til 67
Patienter paa Enkelt- og Dobbeltværelser.
E. F.
Greg [greg], William Rathbone, eng.
Forf. (1809—81). Af hans Skr, der alle
behandler sociale og politiske Spørgsmaal, kan nævnes
Essays on Political and Social Science (2 Bd,
1853); Enigmas of Life (1872); Literary and
Social Judgements (1868 og senere); Political
Problems (1870); The Creed of Christendom,
hans betydeligste og mest læste Værk, der 1883
udkom i 8. Opl.; Truth versus Edification;
Rocks Ahead: or, Warnings of Cassandra
(1874); Miscellaneous Essays (2 Bd, 1881—84).
(T. L.). I. O.
Gregariner er encellede Organismer, der
hører til Sporozoernes Afdeling; de er som alle
herhen hørende Former Snyltere, men modsat
de ellers nærstaaende Coccidier lever de uden
for Cellerne, i hvert Fald i Hovedstadiet af
deres Liv; de er Tarm- ell. Krophulesnyltere
hos hvirvelløse Dyr. G. er middelstore eller
store Protozoer, enkelte naar den for en
Protozo uhyre Størrelse af 1 cm ell. mere; de
mindste Former er dog kun 0,01 mm. Legemet
er oftest langstrakt, baanddannet; de lavere
Former er ret formforanderlige; de højere har
en mere fast Form. idet de er indesluttede i
en fast Cuticula. paa Overfladen forsynet med
Længderibber; under denne findes et Slimlag,
der træder frem i de dybe Furer mellem
Ribberne. Disse to Lag er Udskilninger; indenfor
findes det ret faste Ektoplasma, det yderste
levende Lag, og inden for dette igen et
Netværk af kontraktile Traade, især dog
ringformigt ordnede; de kan fremkalde dels stærke
Sammentrækninger, dels pludselige Bøjninger
af Legemet. Det Indre er opfyldt af det mere
flydende Endoplasma med talrige Korn,
Krystaller og Reservenæringsstoffer, alm. er især
et Kulhydrat beslægtet med Glykogen; p. Gr. a.
de mange lysbrydende Legemer synes
Endoplasmaet i gennemfaldende Lys næsten sort,
i Virkeligheden er G. hyppigst hvide, graa
ell. gullige. Vakuoler er sjældne, og kontraktile
Vakuoler mangler som hos andre snyltende
Protozoer. De højere Former, Polycystiderne,
er delt i 2 Legemsafsnit, et mindre forreste
(Protomerit) og et større bageste (Deutomerit);
de er kun adskilte ved en Væg af det faste
levende Ektoplasma, og Cuticula danner en
Indsnøring mellem dem; hele Legemet er altsaa
dog kun een Celle, der er heller aldrig mere
end een Kerne til Stede, næsten altid i
Deutomeritten; den er stor og blæreformet. Hos de
fleste kan Protomeritten fortil bære et tredie
Afsnit, Epimeritten, et særegent
Fasthæftningsredskab, besat med Torne, Kroge o. l.
Cuticulardannelser; ofte er den forbundet med
Protomeritten ved et tyndt halsformet Parti; med
denne er G. i sin yngre Alder fæstet til en
Tarmepithelcelle; den gaar senere til Grunde,
naar G. slipper sit Tag og lever frit i
Værtens Legeme. De fleste G. har en
ejendommelig glidende Bevægelse, uden at man kan
se nogen som helst Sammentrækning e. l.; nu
har man iagttaget, at de under Bevægelsen
efterlader et Slimspor, og Forholdet er da
muligvis det, at det omtalte Slimlag udskiller en
Slim, der træder frem i Legemets Længdefurer
og skydes bagtil, saa der af de enkelte
Slimtraade dannes et Rør, der hurtigt stivner og
fæstes til Underlaget; den friske Slim vil da
ved sit Tryk paa den allerede hærdede føre
Legemet fremad. Denne Bevægelse er
naturligvis yderst langsom; en i den Henseende
undersøgt Form bruger saaledes fra 3—25 Min.
til at tilbagelægge en Vej paa 1 mm. Meget
hyppigt er G. ved Slimafsondringer klæbet
sammen til ofte lange Kæder, det ene Individs
Bagende med det næstes Forende; herom
minder ogsaa den saakaldte Syzygiedannelse, en
Forening paa den omtalte Maade af to
Individer; den danner Indledning til de senere
Kønsfænomener; men det mærkelige er, at
den ofte indgaas paa et tidligt Trin, saa de
to Individer lever en stor Del af deres Liv
sammen. Kopulationen foregaar i Værtens
Tarm, efter at G. har løsnet sig fra
Epithelcellen. Normalt indgaas en Forbindelse af to
Individer, der som nævnt ofte længe har været
forbundne; de er vist altid kønslig
differentierede, ogsaa hvor man ikke kan se nogen
Forskel; ofte farves Plasmaet noget forsk. med
Farvningsmidlet; de indkapsler sig i et fælles
Hylster, der i Reglen atter er omgivet med et
Gelélag; enkelte Individer, der indkapsler sig,
kan ikke danne Sporer og degenererer vist
altid. De to Individer ligger tydeligt adskilte i
Kapslen, og nu begynder en livlig Kernedeling,
der indledes med, at den store Kerne falder
hen, og kun en mindre Del af dens Masse
træder i Deling; de talrige Døtrekerner
samler sig paa Overfladen af det efterhaanden
lappede Legeme. Medens den største Del af
Protoplasmaet bliver til det saakaldte Restlegeme,
samles en ringe Del om Kernerne og danner
Kønscellerne (Gameter). I nogle Tilfælde er
disse i de to Individer ganske ens, i hvert Fald
tilsyneladende; men ofte indtræder en
Differentiering i Størrelse, Form ell. begge Dele,
de mindste ell. bevægeligste betegner man som
hanlige (Mikrogameter), de andre som hunlige
(Makrogameter); mere end de førstes mulige
Selvbevægelighed virker det, at Restlegemet
kommer i livlig Bevægelse og blander
Gameterne, saa Befrugtning indtræder; det herved
dannede Individ udvikler sig til en sædvanlig
tenformet Spore, Formen er dog ret mangfoldig,
de er ofte besat med Pigge e. l. Forlængelser.
Sporens Indhold deler sig atter i sædvanlig
4 ell. 8 langstrakte Sporozoider, der oftest
ligger som Delstykkerne i en Appelsin. Denne
Sporedannelse er meget ejendommelig for G.
og tjener til Artens Udbredelse, idet Sporen
udføres af Værtens Tarm og skal inficere
andre Individer. Hos Monocystiderne sprænges
Kapslen ved, at Restlegemet svulmer, hos de
fleste Polycystider dannes fra Væggen Rør, der
rager ind i det indre og derpaa krænges om,
gennembryder Gelélaget, og Sporerne udtømmes
da gennem dem ved Trykket i det indre af
Sporebeholderen; saadanne komplicerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
