Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gregariner - gregatim - Gregersen, Andreas Peter Vilhelm - Gregersen, Gunnar - Gregersen, Nils Jørgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sporebeholdere har man med et fra Botanikken
laant Navn kaldet Sporangier. For at udvikles
skal Sporerne indføres i den specielle Værts
Tarm, her aabnes de ved to Klapper, ell.
Sporozoiderne kommer ud gennem smaa Aabninger og
opsøger de Tarmceller, hvori de skal udvikle
sig. Hos mange, især Monocystider, trænger
Sporozoidet helt ind i Cellen og lever her en
Tid, ved Værtcellens Ødelæggelse kommer de
atter i Tarmen, ell. de naar gennem
Tarmepithelet ud i Krophulen; hos andre trænger
kun Enden af Sporozoidet ind i Epithelcellen,
hvor den kan udvikle sig til Epimerit, medens
den udenfor ragende Del vokser ud og kan
danne de to andre Legemsafsnit. G. har ingen
Mundaabning, men optager Føden i opløst Form
med hele Overfladen ell. med særlige Dele af
den. Ingen er fundet hos Hvirveldyr, de fleste
hos Ledorme og Leddyr. Den Skade, de volder
deres Vært, synes kun at være ringe, det beror
dels paa, at de slet ikke ell. kun til en Tid
er Cellesnyltere, dels paa, at G. med flere
Undtagelser ikke deler sig i deres Værter, før
de danner Sporer, der jo skal udføres; muligt
Tab af Tarmepithelceller er fordelt over et
længere Tidsrum, saa Regeneration let kan finde
Sted. Monocystidernes Legeme er ikke
delt i Afsnit, deres Cuticula er tynd og
Legemet ret formforanderligt; de fleste er
Krophulesnyltere, især i Orme, de kan ogsaa sidde
i Segmentalorganerne ell. i Sædblærerne, f. Eks.
hos Regnormen. Sporerne udføres med
Kønsstofferne o. l. Monocystis magna hos vor alm.
Regnorm bliver 5 mm lang.
Polycystidernes Legeme er delt i de omtalte 3 Afsnit;
Epimeritten er meget forsk. i Form, den tabes
ofte tidligt; de fleste er Tarmsnyltere i Leddyr.
Som Eks. afbildes den 0,3 mm lange Corycella
armata med særlig stærkt udviklet Epimerit,
den lever i Tarmen hos Hvirvler (Gyrinus);
Slægten Gregarina lever i Kakerlakker o. a.
Insekter. En Del G. afviger ved i Værtorganismen
at have ukønnet Forplantning (Schizogoni), til
Gengæld mangler hyppigt den stærke
Kernedeling i Kapslen, og de to Individer bliver selv
til Gameter, der danner en enkelt Spore med
oftest 8 Sporozoider. I nogle Tilfælde kan da
maaske den ukønnede Formering svare til den
sædvanlige Gametdannelse i Kapslen, saaledes
hos Porospora gigantea, der er mærkelig ved
at have Værtskifte; det ukønnede Stadium,
der findes i Hummerens Tarm, er langstrakt,
ormformet, indtil 6 mm langt. Sædvanlig et
enkelt Individ danner en Kapsel og
frembringer talrige meget smaa sporelignende
Legemer, der udføres og med Havvandet kommer
ind i Blaamuslingen (Mytilus edulis), hvor de
udvikles til Gameter, kopulerer og danner
Sporer, der atter inficerer Hummeren. (Litt.:
Lang, »Lehrbuch der vergleichenden
Anatomie der wirbellosen Thiere: Protozoa« [Jena
1901]; F. Dophlein, »Lehrbuch der
Protozoenkunde«, 4. Opl. [Jena 1916]).
T. K.
Befrugtning af Gregarine Stylorhynchus langi collis. — Gmi bevægelige Gameter; Gma ubevægelige Gameter. |
Corycella armata. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>