Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gregor - Gregoras, Nikeforos - Gregorčič, Simon - Gregor fra Nazianz - Gregor fra Nyssa - Gregor fra Tours
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pavevalget den Form, som endnu bruges, og
grundede Congregatio de propaganda fide
(Kongregationen til Troens Udbredelse).
18) G. XVI (1831—46) hed Bartolommeo
Alberto Cappellari og fødtes 1765 i Belluno i det
Venetianske. Som ganske ung gik han ind i
Kamaldulenserordenen og tog Navnet Mauro;
han studerede med Iver Teologi og
østerlandske Sprog. 1795, da Pavestolen var i den
værste Nød, udgav han et Skrift mod
Jansenisterne; det hed Trionfo della Santa Sede (den
hellige Stols Triumf). 1801 blev han Abbed for
Klostret San Gregorio i Rom, og 1823 blev han
Kamaldulenserordenens Generalvikar; efter i
Forvejen at have haft fl. kirkelige Værdigheder
blev han 1826 udnævnt til Kardinal og kort
efter Præfekt for Propagandaen. 2. Febr 1831
blev han valgt til Pave. Straks efter blev der
Oprør i Kirkestaten; det kunde kun slaas ned
ved Østerrigs Hjælp, men under hele hans
Papat var der stadige Opstande. Kirkestatens
Forhold var fortvivlede, dens Gæld steg uhyre,
og dens Indtægter brugtes næsten udelukkende
til at lønne Politisoldater og til kirkelige
Formaal samt til Pavens Rejser, medens Landets
økonomiske og sociale Forhold aldeles
forsømtes. Stormagterne gjorde Forestillinger, og G.
lovede Reformer, men han lod det blive ved
Løfter, og Stormagterne fandt sig deri; de
bøjede sig meget mere for hans Afgørelser i
kirkelige Sager, selv Preussen i Striden om de
blandede Ægteskaber. Ved Encyclika af 1832
fordømte G. Samvittigheds- og Pressefrihed, og
1844 fordømte han Bibelselskabernes
Virksomhed. For øvrigt viste G. megen Interesse for
Kunst og Videnskab. Under hans Papat
oprettedes 30 apostolske Vikariater og 15
Missionsbispedømmer, 43 Kollegier og 30 Ordener gav
sig af med at uddanne og udsende Missionærer.
(Litt.: Fr. Nielsen, »Romerkirken i 19.
Aarh.«, I [1. Udg. Kbhvn 1876, hvor
Litteraturangivelse findes]).
L. M.
Gregoras [gr. -’ra.s], Nikeforos,
byzantinsk Lærd, f. 1295 i det pontiske Herakleia, d.
c. 1360, levede fra 1322 hos Kejser Andronikos,
hvem han 1325 foreslog en Kalenderreform i
Lighed med Gregor XIII’s; under Kejser
Johannes VI Kantakuzenos maatte han 1351—54
leve i et Kloster, fordi han havde fremsat
kætterske Lærdomme. Hans Hovedværk »Romersk
Historie«, skildrer det byzantinske Riges
Historie 1204—1359 i 37 Bøger (udg. af Schopen
og Bekker [3 Bd, Bonn 1829—55]).
K. H.
Gregorčič [gre’gårt∫it∫], Simon, slovensk
Digter, (1844—1906). Har især gjort sig kendt
som Lyriker (3 Bd »Poezije« 1882—1902) og
nævnes som den betydeligste slovenske Digter
ved Siden af Aškerc.
K. S.
Gregor fra Nazianz, gr. Kirkefader, f. c.
330, d. 390. Han fødtes ved Nazianz i
Kappadokien, hvor hans Fader var Biskop; han
studerede i det palæstinensiske Cæsarea, i
Alexandria og i Athen, paa hvilket sidste Sted han
lærte den senere Kejser Julian Apostata at
kende og sluttede Venskab med Basilius den
Store. Efter at være vendt hjem blev han døbt
(360) og levede nu en Stund ude i
Ensomheden ved den pontiske Flod Iris, hvor han
studerede Origenes sammen med Basilius. Da
han hørte, at hans Fader, der var blevet
tilbage i Nazianz, havde underskrevet en
semiariansk Formel, rejste han straks til ham for at
faa ham retvendt, hvilket ogsaa lykkedes.
Samtidig meddelte Faderen ham Præstevielsen
(361), men han trak sig straks atter ud i
Ensomheden. Altid kæmpede Lysten til Ensomhed
og Lysten til at vinde Laurbær ude paa den
store Skueplads i ham. 364 blev han Faderens
Medhjælper, 372 gjorde Basilius ham til Biskop
i den lille By Sasima, men det syntes ham for
ringe, og efter Faderens Død 375 trak han sig
atter ud i Ensomheden. 379 blev han kaldet til
Konstantinopel af den derværende lille
nikænske Menighed, og her udfoldede han al sin
Lærdom og Veltalenhed for at bevise Kristi
Guddom, saa Nikænernes Tal øgedes uhyre. 380
gjorde Kejser Theodosius ham til Patriark i
Konstantinopel. Han var Præsident for
Kirkemødet i Konstantinopel 381, men kort efter at
det var aabnet, forlod han det og levede fra
nu af som Eneboer i Kappadokien, hvor han
døde. G. har faaet Navnet »Teologen«; han gav
Treenighedsdogmet dets endelige Form. Den
bedste Udg. af G.’s Værker er Benediktinernes
(I—II, Paris 1778, 1840), paa Tysk ved Röhm
(i »Bibliothek der Kirchenväter«, Kempten
1874—77, 2 Bd). (Litt.: Ullmann, »G. von
Nazianz« [2. Opl., Gotha 1867]; Benoît, St
Grégoire de Nazianze [2. Opl., Paris 1885]).
L. M.
Gregor fra Nyssa, gr. Kirkefader, f. c. 331,
d. c. 394. Han opdroges i de samme
Omgivelser som sin ældre Broder, Basilius den Store.
Hans Lyst stod til at blive Retor, og han
optraadte som saadan en Tid; men Gregor fra
Nazianz fik ham draget bort derfra og ind i
det kirkelige Arbejde. G. var gift, da Basilius
371 ell. 372 gjorde ham til Biskop i Nyssa i
Kappadokien. Af de 3 store Kappadokiere,
Basilius, Gregor fra Nazianz og G. fra Nyssa, er
den første Handlingens Mand og det nikænske
Partis Hoved, den anden skaffede de nikænske
Ideer Udbredelse ved sin Veltalenhed, den
tredie formulerede dem, han er Teologen iblandt
dem, skønt hans Navne fra Nazianz har faaet
Titlen. G. fra Nyssa søgte at forene Plato,
Origenes og Athanasios, ved Spekulation at grunde
en kirkelig Dogmatik. 375 fordrev Arianerne
ham, 379 kom han atter tilbage; paa
Kirkemødet i Konstantinopel 381 havde han stor
Indflydelse. En samlet Udg. af G.’s Værker ved
Benediktinerne (Paris 1780), paa Tysk i Udvalg
i »Bibliothek der Kirchenväter«, Kempten
1874—80. (Litt.: Rupp, »G.’s von Nyssa Leben
und Meinungen« [Leipzig 1834]; Koch, »Das
mystische Schauen beim heil. G. v. N.« i »Theol.
Quartalschrift« [1898]).
L. M.
Gregor fra Tours [-tu.r], frankisk
Historieskriver, f. c. 540. d. 594. G. er født i
Auvergne (i det nuv. Clermont) og var af en gl.
rom. Senatorslægt, hed egl. Georgius
Florentius, men kaldte sig G. efter en af sine
Stamfædre, den hellige G. fra Langres. 573 blev han
Biskop i Tours, og i vanskelige Tider styrede
han sit Bispedømme med en enestaaende
Dygtighed, idet han var stor nok til at magte de
store Forhold og til ikke at overse de smaa
dagligdags Ting. Han hævdede sin Stilling over
for Frankerkongerne, hvem han i det mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
