Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gregorius Dagssøn - Gregor Lysbringeren - Gregorovius, Ferdinand - Gregorovitsch, Ivan Constantinovitsch - Gregors-Ordenen - Gregory, Augusta - Gregory, Augustus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højsindet, hidsig og tapper; det var ham, som
drev Inge til Modstand mod hans Brødre og
ledede den Kamp i Bergen, da Sigurd blev dræbt
1155; da Eystein hævnede sig paa G. ved at
brænde hans Gaard Bratsberg, blev G. ogsaa
Lederen i de flg. Kampe, der førte til Eystein’s
Død 1157. En kort Tid var Inge nu Enekonge,
og G. delte da Indflydelsen over ham med
Erling Skakke, den mægtigste Høvding paa
Vestlandet. Da det slagne Parti samlede sig igen
under Haakon Herdebred, vandt G. fl. Sejre
over disse, men faldt i en uheldig Fægtning
paa Isen paa Elven Bevja (Bæveraaen i
Bohuslän) 27. Jan. 1161. Han blev begravet ved
Gimsø Kloster, hvor hans Søster var
Abbedisse; Slægten uddøde med hans Søn Gunnar.
(G. St.). Edv. B.
Gregor Lysbringeren, se armenisk
Kirke.
Gregorovius, Ferdinand, tysk Historiker,
f. 19. Jan. 1821 i Neidenburg i Østpreussen, d.
1. Maj 1891 i München. Efter at have studeret
Litteraturhistorie og Historie og udg. forsk.
Romaner, rejste han 1852 over Korsika til Italien,
som han gennemstrejfede i de flg. Aar; sine
Indtryk af Landet samlede han i »Corsica«
(1854) og »Wanderjahre in Italien« (5 Bind,
1856—77, delvis i nyt Opl.), hvor han med
megen Kunst forstod at forene den landskabelige
Skildring med de hist. Begivenheder. Ogsaa
Grækenland, Ægypten og Orienten besøgte han
(1880 og 1882), og han levede senere afvekslende
i München og Rom. Det er denne sidste By,
han har viet sit Hovedarbejde: »Die Geschichte
der Stadt Rom im Mittelalter« (8 Bd, 1859—72,
4. Udg. 1886 ff.), et Værk, der er bygget paa
et flittigt Arkivarbejde og indgaaende Kendskab
til Byens Monumenter og mere end noget andet
har bidraget til at kaste Lys over de mørke
Aarh. af den evige Stads Historie. Enkelte
Afsnit er et Mønster paa hist. Fremstilling, men
upartisk er Skriftet ikke, og der er vel næppe
altid skiftet Vind og Sol lige mellem Venner
og Fjender, noget G. ofte har maattet høre fra
kat. Side. Thi han var en ivrig Modstander af
Præstevældet og sluttede sig med Iver til
Tanken om Italiens Enhed; med Rette blev han
derfor, efter at Maalet var naaet, udnævnt til
Æresborger i Rom (1876), som den første
Protestant, i hvis Lod denne Ære er faldet. Af hans
mangfoldige øvrige Skr kan nævnes »Die
Grabdenkmäler d. Päbste« (1857, 2. Udg. 1881), et
Forstudie til hans Hovedværk; »Lucrezia
Borgia« (2 Bd, 1874, 3. Udg. 1875), hvor han
skildrer denne berømte Kvinde langt lysere end
andre Forskere. Et Sidestykke til hans Roms
Historie er »Geschichte der Stadt Athen im
Mittelalter« (2 Bd, 2. Udg. 1889); en Mængde af
hans spredte Afh. er samlede i »Kleine
Schriften zur Gesch. und Kultur« (3 Bd, 1887—92).
Efter hans Død er udg. »Römische
Tagebücher« med vigtige Bidrag til hans
Livshistorie (1892). Bl. G.’s rent skønlitterære Skr
kan nævnes »Euphorion« (1858, 6. Udg. 1891),
et Digt til Pompeji’s Ære.
M. M.
Gregorovitsch [griga’råvit∫], Ivan
Constantinovitsch, russ. Admiral og
Marineminister, f. 1854; var indtil 1896 i alm. Søkrigstjeneste,
derefter Stabschef i den russ. Stillehavsflaade,
senere Eskadrechef for nogle Krydsere. Under
den russ.-jap. Krig gjorde han Tjeneste som
Havnekommandant i Port Arthur, derefter var
han Stabschef i Sortehavsflaaden og Værftchef
for Krigshavnen i Libau; endnu senere
Militærguvernør i Kronstadt. Apr. 1911 udnævntes han
til Marineminister, og Medlem af Statsraadet
og forblev i denne Stilling indtil Revolutionens
Udbrud.
C. W.-S.
Gregors-Ordenen (Den hellige
Gregor den Store’s Ridderorden), en
1831 af Gregor XVI stiftet pavelig Orden til
Belønning for Trosiver, fra 1834 ogsaa udvidet
til Anerkendelse af anden Fortjeneste; det har
Form af et ottestraalet, rødemailleret Guldkors
med den hellige Gregor’s Billede paa Aversens
Midtfelt og bæres af Militærpersoner i en
Trofæ, af Civile i en Oliegren; Baandet rødt
med gule Rande; Ordenen omfatter 4 Klasser:
Storkors, I og II, Kommandører og Riddere.
Gregory [’gregəri], Augusta, Lady, f.
Persse, irsk Forfatterinde, f. 1858, ægtede 1880
den som Politiker og udmærket Guvernør over
Ceylon kendte irske Godsejer Sir William
G. (d. 1892). Hun hører til den Kreds af
Dramatikere, der i de sidste 20 Aar har arbejdet
for en irsk national Scene, særlig gennem
Opførelserne paa Abbey Theatre i Dublin, i hvis
Ledelse hun sidder. Af dem er hun den
produktiveste, om end ikke den betydeligste. Hun
har skrevet Skuespil fra Landets ældre
Historie (The White Cockade), men
interessantere er de, oftest korte, dram. Billeder af
Almuelivet, der med Lune og Sandhed kaster et
skarpt Strejflys over Folkekarakteren, navnlig
som den fremtræder under Paavirkning af den
nationale Uafhængighedskamp (The Rising of
the Moon, The Gaol Gate, The Workhouse
Ward o. fl.).
P. L. M.
Gregory [’gregəri], Augustus, australsk
Opdagelsesrejsende (1819—1905), stod som
Landmaaler i Kolonien Vestaustraliens
Tjeneste, da Regeringen 1846 sendte ham og hans
Broder Frank ud paa Ekspedition for at
udforske Kolonien i N. og V. indtil
Murchison-Floden. 1852 overskred han Murchison, men
naaede ikke Gascoyne-Floden. 1856 sattes han
af Royal Geographical Society i London i
Spidsen for en stor Ekspedition, hvormed han fra
Cambridge-Golfen paa Nordvestkysten skulde
søge at naa Kontinentets Centrum;, det
lykkedes dog ikke, men han drog gennem
Norddistriktet langs Victoria-Floden og derfra tværs
gennem Queensland til Brisbane. 1858 forlod
han denne By for at følge Leichhardt’s Spor,
undersøgte Barcoo ell. Cooper’s Løb og
naaede endelig Adelaide i Sydaustralien. Frank
G. (1820—88), yngre Broder til ovenn. og
ligeledes Landmaaler, senere Generalpostmester, i
Vestaustralien, ledsagede Broderen paa dennes
første Rejse 1846, men udforskede 1858
selvstændig Egnene fra Murchison-Floden til
Gascoyne og 1865 fra Gascoyne til Victoria-Floden.
Han studerede særlig Floderne Fortescue,
Oakover og De Greys Løb. Grundlæggelsen af Byen
Roebourne ved Nicol-Bugten blev den direkte
Følge af disse Rejser.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
