Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gregory, Caspar René - Gregory, Edward - Gregory, James - Gregr, Eduard - Greguss, Ágost - greie - Greier - Greif, Martin - Greifenberg - Greifenhagen - Greiff, Johan Ludvig Bogislau v. - Greiffenhagen, Maurice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gregory [-ri-], Caspar René, tysk
nytestamentlig Teolog, f. 6. Novbr 1846 i Philadelphia
i Nordamerika, d. 9. Apr. 1917. Efter Studier
ved amer. Univ. kom G. til Europa og
habiliterede sig 1884 som Privatdocent i Leipzig;
1889 blev han ekstraordinær og 1891 ordinær
Honorarprofessor dér. Hans Hovedværk er:
»Textkritik des Neuen Testaments« (3 Bd,
1900—09); desuden har han skrevet en »Einleitung
in das Neue Testament« (1909). Ved
Verdenskrigens Udbrud meldte den næsten 70-aarige
Mand sig som Frivillig og fandt Heltedøden
paa den tyske Østfront.
H. M.
Gregory [’gregəri], Edward, eng. Maler,
f. 1850 i Southampton. G. modtog sin første
Kunstundervisning af D. Cruikshank, studerede
videre i sin Fødeby, hvor Samlivet med H.
Herkomer synes at have virket befrugtende,
kom 1869 til London, virkede som Tegner ved
Graphic fra dets Beg. indtil 1873, blev Medlem
af Institute of painters in water colours og
optoges 1883 i det kgl. Akademi. Han er et
alsidigt Talent, der snart har leveret satiriske
og humoristiske Tegninger, snart skarpt
opfattede Portrætter, snart Genrebilleder (mest i
Akvarel) som »Norske Sørøvere«, »Den yngste
i Flokken«, »Last Touches«, »St Georg« o. m. a.;
et af G.’s betydelige Værker er Oliemaleriet
»Daggry«, der fremstiller den ejendommelige
Virkning af Dagslysets Indtrængen i en stærkt
oplyst Balsal.
A. Hk.
Gregory [’gregəri], James, skotsk
Matematiker og Optiker, (1638—75), opfandt
allerede 1661 det Spejlteleskop, der bærer hans
Navn; det blev dog først 1674 tilfredsstillende
udført af Hooke, og i næste Aarh. anvendtes
det meget. 1664—67 studerede G. Matematik i
Padua, og 1668 blev han Prof. i Matematik i
Edinburgh. G. har gjort sig fortjent ved sine
Arbejder over Fiksstjernernes Afstande og over
Bestemmelsen af Solafstanden ved Hjælp af
Merkurs og Venus’ Gennemgange. I den rene
Matematik er det især hans Arbejder over
Anvendelsen af Rækker (f. Eks. til Beregning
af Logaritmer), der har Bet.
K. S. K.
Gregr [grægr], Eduard, bøhmisk Politiker
(1828—1907), blev 1854 Dr. med. i Prag, men
ofrede sig siden 1860 udelukkende for
Politikken. Skønt af tysk Byrd (hedder egl. Gröger)
sluttede han sig med Iver til den tsch.
Bevægelse; var 1868 Medstifter af det ungtschekkiske
Parti (demokratisk og antiklerikalt) og siden
1880 dets Fører. Allerede 1861 valgtes han til
den bøhm. Landdag, og siden 1883 havde han
Sæde i det østerr. Underhus. Han var en
ypperlig Taler og vakte jævnlig ved sine heftige
Udfald stormende Optrin i disse Forsamlinger.
Under hans Ledelse vandt Partiet, der i lang
Tid var i afgjort Mindretal, 1889 Overtaget over
det gl-tschk. og fortrængte det 1891 aldeles
baade fra Landdag og Underhus. 1889 fik han
selv Sæde i Böhmens Landsudvalg. — Hans
yngre Broder, Julius G. (1831—96), studerede
Retsvidenskab og grundlagde 1861 »Narodni
Listy« (ɔ: »Folkebladet«) i Prag, det første
selvstændige tschk. Blad i Böhmen, senere
Hovedorgan for det ungtschk. Parti. Bladet fik stor
Udbredelse og Indflydelse, men forfulgtes skarpt
af de tyske Myndigheder, og G. maatte 1862
og 1871 udstaa længere Fængselsstraffe. Han
var ogsaa Medlem af Landdagen og 1878—80
af Underhuset.
E. E.
Greguss [’grægu∫.], Ágost, ung. Forf., f.
1825, d. 1882. Han blev 1846 Prof. i Szarvas,
1858 Medlem af det ung. Akademi, senere
Vicepræsident i Kisfaludy-Selskabet og Professor i
Æstetik ved Univ. i Pest (1870). Han udgav
»Ungarische Volkslieder« (paa Tysk, 1848), en
ung. Haandbog i Æstetik (1849), priskronet af
Akademiet og udg. af Kisfaludy-Selskabet,
»Magyar Verstan« (Metrik, 1854), Lystspillet »A
lángész« (Geniet), en Afh. om »Balladen«, en
Rk. filos., æstetiske og litteraturhist. Afh.
under Titlen »Tanulmányok« (2 Bd, 1872), overs.
paa Tysk under Titlen »Reden und Studien«
ved G. Heinrich (1875), og »Magyar
Költészettan« (Poetik, 1880).
(C. A. N.). K. S.
greie (greje), (Søv.), at bringe i Orden.
Greier, alm. Betegnelse for Redskaberne til
visse Arbejder om Bord, f. Eks. Spule-G.,
Hejse-G., Styre-G., Skaffe-G.,
Fartøjs-G., Anker-G. o. s. v.
H. E.
G. er fra det norske Folkesprog indkommet
i dansk-norsk og derfra endog i dansk
Skriftsprog. Ordet hører sammen med Adjektivet
grei (oldn. greiðr), som i Hovedsagen er
samme Ord som »rede« og »beredt« (smlg. norsk
greie sit haar = dansk rede).
Grundbetydningen er vistnok »rejsefærdig« (til germansk
ridan, »ride, rejse«).
H. F.
Greif [gra^if], Martin, se Frey, F. H.
Greifenberg [’gra^ifənbærk], By i preussisk
Prov. Pommern, i Regeringsdistriktet Stettin
ved Rega og Jernbanelinien Altdamm—Kolberg,
har to protestantiske Kirker, et Gymnasium, to
gl. Byporte, Teglværk og Maskinfabrikation.
(1910) 7786 Indbyggere. G. fik Stadsret 1262.
G. Ht.
Greifenhagen [gra^ifən’ha.gən], By i Preussen,
Prov. Pommern, ligger 18 km S. f. Stettin paa
højre Bred af Reglitz, (1911) 6473 Indb. G., der
blev Købstad 1254, har Klædeindustri og
Handel med Korn, Kvæg og Fisk.
G. Ht.
Greiff [græ^if], Johan Ludvig
Bogislau v., sv. Militær (1757—1828), tjente sig op til
Ritmester, men var ret ukendt, indtil han ved
en Tilfældighed kom til at spille en afgørende
Rolle under Revolutionen 1809. Da Gustaf Adolf
13. Marts vilde flygte fra Slottet, stillede G.
sig i Vejen for ham. Kongen drog da sit Sværd
og saarede G. i Armen, hvorefter G. tog ham
om Livet og bar ham tilbage til hans Værelse.
Det var saaledes G.’s Aandsnærværelse, som
reddede Revolutionen, hvorfor han ogsaa siden
fik en Bestilling som Overhofjægermester i
Upsala, samt 3 forsk. Pensioner. I Krigen 1814
deltog han som Overadjutant. 1821 udgav han et
Arbejde »Anteckningar om jakt och
djurfangst i Sverige«, som nyder stor Anseelse bl.
Jægere. 1859 udkom hans Optegnelser om
Revolutionen, »G.’ska papperen«.
A. M. D.
Greiffenhagen [’gra^ifənheigən], Maurice,
moderne eng. Maler og Illustrator. G.
uddannedes paa Londons Akademi, blev 1906
Headmaster i Glasgows School of Arts, 1916 Medlem
af Roy. Academy. Han vakte Opmærksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
