Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grenaa - Grenada - Grenade - Grenader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamgavle og slankt Spir skriver sig fra en
Restauration 1874—75 (Arkitekt: Walther);
Missionshuset Zarepta (1889), Menighedshuset
(1895); det 1805 opførte Raadhus med
Arresthus (1879), Kommuneskolen, Mellem- og
Realskolen, tekn. Skole (1891), Fattiggaarden med
Alderdomshjem, de to Friboliger
Haandværkerforeningens Alderdomshjem (1883) og
Alderdomshjemmet af 1894, Asylet, det ny
Amtssygehus ved Havnevejen (1900, Arkt: T.
Olivarius) med Epidemihus, Jernbanestationen
(1876), Toldkammerbygningen (1871), Handels-
og Landbrugsbankens og Diskontoinstituttets ny
Bygninger. Byen har desuden en Pigeskole, en
Handelsskole, Gasværk (1898), Vandværk (1907),
Apotek m. m. Paa Torvet er der 1884 rejst en
Statue af Frederik VII (Kopi af den i Odense).
V. f. Byen paa begge Sider af Randersvejen
er 1842—43 anlagt en Plantage (nu c. 18 ha),
hvori en Pavillon; den fortsættes S. om Byen
med smukke Spadseregange.
Handel, især med Landbrugsprodukter, er
Byens Hovederhverv, men ogsaa Haandværk
og Industri er af Bet., ligesom Fiskeri (Torsk
og især Rødspætter), der navnlig støttes af den
gode Havn. Af industrielle Anlæg nævnes
Skibsbyggeri, Dampvæveri, Dampfarveri og
Klædefabrik, Uldspinderi, Jernstøberi med
Maskinværksted, Savskæreri, Ølbryggeri,
Mineralvandsfabrik, Svineslagteri, Andelsmejeri m. m.
Til Fremme for Handel og Omsætning tjener
den Ø. f. Byen ved Gren Aas Munding liggende
c. 3,3 ha store Havn, der 1873—74 udvidedes
med en Yderhavn, medens Inderhavnen
ombyggedes 1889 og den 1812 anlagte gl. Havn
opfyldtes; Havnen er indtil 4,4 m dyb, Indløbet
til den indtil 4,7 m. Da den saa godt som aldrig
fryser til, endog i de strengeste Vintre, har
der været Planer oppe om at gøre den til
Forbindelseshavn mellem Sjælland og Jylland,
men de er foreløbigt opgivne, og Havnen er
desuden udsat for Tilsanding. Ved Havnen er
der Lodseri og Redningsstation samt Badehotel
(opf. 1914); ved Havnebane staar Havnen i
Forbindelse med Byens Jernbanestation. G. er
Endestation for den 1876 aabnede
Randers—G.-Bane og for den 1917 fuldendte
Ryomgaard—Gjerrild—G.-Bane. Af Pengeinstitutter findes
der et Spare-, Laane- og Diskontoinstitut, en
Handels- og Landbrugsbank og Djurslands
Bank. Handelsflaaden bestod 1915 af 36
Skibe med i alt 355 t Drægtighed (deraf 33
Motorskibe med 312 t) samt 157 mindre Fartøjer
og Baade; s. A. indkom i Havnen 290 Skibe
med 9693 og udgik 331 Skibe med 3816 t Gods.
Til G. er Toldstedet Anholt henlagt fra 1906.
Byens Øvrighed bestaar af en Byfoged og
Byskriver, der tillige er Herredsfoged og
Skriver i Nørre- og en Del af Sønder Herred, og
en folkevalgt Borgmester samt et Byraad, der
foruden af Borgmesteren som Formand bestaar
af 9 valgte Medlemmer. Den hører til 6.
Landstingskreds og Amtets 5. Folketingskreds, for
hvilken den er Valgsted, Æbeltoft
Amtstuedistrikt og Nørre Djursland Lægekreds samt 4.
Udskrivningskreds’ 348. Lægd. I gejstlig
Henseende udgør den eet Pastorat med
Landsognet.
Historie. G. forekommer allerede i
Valdemar’s Jordebog, hvor den kaldes
Grindhøgh, vistnok af det oldnord. Ord »grind«, ɔ:
»Bro« (se Byens Segl, der er fra 14. Aarh., og
viser en Bro, der mellem to Bygninger fører
over en Bæk), ell. maaske »Lukke«; for øvrigt
findes andre Former i gl Tid, saaledes
Grindugh (1354), Gryndu (1404), Grinnow (1464),
Grindw (1505). Den har i gl. Dage haft en
langt gunstigere Beliggenhed ved det sejlbare
Afløb Djursaa (nu Gren Aa) for Kolindsund
(s. d.); at Aaen har været et meget brugt
Sejlløb i Middelalderen, er der mange Vidnesbyrd
om i Historien. Den har vistnok i
Middelalderen haft to Sognekirker, idet Gammel G.
ell. Gammelsogns Kirke først nedlagdes 1558,
og da var den nuv. Kirke allerede forlængst
opført (se ogsaa Seglet). Den har haft en Skt
Jørgen’s Gaard for Spedalske noget S. f. Byen
(i Aalsø Sogn). Men Byen har aldrig haft stor
Bet. og har intet Navn i dansk Historie.
Hvornaar den har faaet Købstadrettigheder, vides
ikke; de ældste kendte Privilegier er fra 1445,
da den fik Toldfrihed undtagen for Skanør og
Falsterbo o. a. kgl. Sildelejer om Høsten, og
de er ofte senere blevne bekræftede og
udvidede. I sin Tid havde Byen en ret anselig
Kornhandel, især paa Norge; men i 17. Aarh.
gik det tilbage for den p. Gr. a. Ildebrande
og Krige; saaledes afbrændte de kejserlige
Tropper hele den østlige Del af Byen med
Kirken, og i de andre Krige har den vistnok
ogsaa lidt meget; 1672 havde den 453 Indb.
Tilbagegangen varede hele 18. Aarh.; Havnen
var i Forfald, og Skibsfarten næsten helt
ophørt, 1769 havde den 702 Indb. Først fra Midten
af 19. Aarh. begyndte den at gaa frem, navnlig
p. Gr. a. den forbedrede Havn, da mange
Skibe, som før havde søgt ind til Randers, droges
hertil. (Litt.: »Danske Byer og deres Mænd«
XXIX [Aarhus 1918]; Trap, »Hist. topogr.
Beskr. af Danm.«, 3. Udg. IV).
H. W.
Grenada [’gre’neida], Ø i Vestindien, en af de
smaa Antiller (Windwards-Islands), ligger
omtrent midt imellem St Vincent og Trinidad, har
med Naboøen Carriacou 345 km2 med (1911)
66750 Indb., hvoraf c. 10 % Hvide, Resten
Negre, Indere og Blandinger. G. er af
vulkansk Oprindelse og hæver sig i Mount
Maitland til 838 m, har flere Kratersøer, hvoriblandt
Grand Etang. Hede Kilder og stærke Jordskælv
er ligeledes Følge af den vulkanske Natur. Øen
er frugtbar og producerer Bomuld, Kakao,
Sukker, Nelliker, Muskatnødder, Kvæg.
Koloniens Indtægter var (1910—11) 81000 £,
Udgifterne 76000 £, Statsgælden 124000 £.
Indførslens Værdi var i samme Finansaar
279000 £, Udførslens 252000 £. Der indgik
og udgik Skibe med en samlet Tonnage af
590 t. Hovedstaden St George, 5000 Indb., har
en udmærket Havn. G. blev opdaget 1498 af
Columbus, koloniseret 1650 af Franskmændene
fra Martinique og afstaaet til England 1763.
M. V.
Grenade, Grenat, Grenadine, urene
rødbrune Fuksiner, der benyttes som billige,
ikke særlig smukke Farver.
R. K.
Grenader (fr.), en Slags Infanteri, der
fremkommer i den sidste Halvdel af 17. Aarh. Opr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
