Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grenader - Grenaderhuen - Grenadiltræ - Grenadine (Stoffer) - Grenadine (Sirup) - Grenadines - Grenafylke - Grenander, Alfred - Grenchen - Grendel - Grenelle - Grenen - Grenfell, George - Grenhaar - Grenhugst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var G. bestemte til at kaste Granater
(grenades), hvorfra Navnet stammer. Denne
Anvendelse af Fodfolk som Granatkastere viste
sig, efterhaanden som Ildvaabnene forbedredes,
imidlertid snart upraktisk. G. samledes derfor
i Kompagnier og senere i større Enheder. Disse
dannedes af udvalgte Folk og udgjorde en
Slags Elitetropper, ofte med særlige
Forrettigheder, men med samme Bevæbning som det
øvrige Fodfolk. I nogle Hære er Benævnelsen
G. af Hensyn til Traditionen blevet bevaret
indtil vore Dage, men de har ikke længere den
samme Bet. som Elitetropper.
Verdenskrigen har igen kaldt Haandgranaten,
der nutildags har faaet en ret fuldkommen
Konstruktion, til Live. Den har under
Stillingskampen spillet en overordentlig Rolle, saavel i
Angrebet, som i Forsvaret. Mandskabet har
faaet en indgaaende Uddannelse i
Haandgranatkastning, der er formeret større ell. mindre
Enheder, hvis Hovedmaal er Kastning af
Haandgranater. Om den endelige Organisation er det
for tidligt at udtale sig, ligesom om Anvendelse
i aaben Mark. Kun een Ting er sikkert. G. er
opstaaet paa ny, med G.’s opr. Opgave.
G. til Hest (grenadiers à cheval)
oprettedes 1676 af Ludvig XIV som et med
Skanseredskaber forsynet beredent Kompagni. Det red
foran paa Kongens Rejser og paa Marcher for
at udbedre Vejene, ligesom det i Kampen
ogsaa befandt sig foran og kæmpede undertiden
til Fods med Skydevaaben. Det rekruteredes af
store og tapre Folk; det opløstes 1788. Ogsaa i
Tyskland og Østerrig indførtes senere for en
Tid G. til Hest, og efterhaanden fik endogsaa
her fl. Kompagnier Navnet som Ærestitel.
Benævnelsen findes endnu i enkelte Hære,
saaledes baade i Tyskland og Rusland. G. har
imidlertid ikke længere den opr. Opgave, men
danner et særligt Regiment Rytteri, der bestaar
af udvalgte Folk.
B. P. B.
Grenaderhuen, se Gejrfugladrangr.
Grenadiltræ, Senegal-Ibenholt, en
sortviolet, lysere og mørkere af skygget
Træsort, der faas af Dalbergia melanoxylon fra det
tropiske Afrika. Det er overordentlig haardt og
tungt og benyttes bl. a. til
Træblæseinstrumenter.
K. M.
Grenadine, 1) en Slags meget fast Silke,
der benyttes til Kniplinger, Snore o. l.; 2)
gazeagtige Stoffer, navnlig af Halvsilke; 3) se
Grenade.
K. M.
Grenadine, Sirup tilberedt af Granatæbler,
benyttes især til Lemonade.
Grenadines [grenə’da^inz], en klippefuld, men
frugtbar Gruppe af britiske Smaaøer mellem
St Vincent og Grenada i Vestindien. De
nordligste, Bequia, Cannouan og flere Smaaøer er
administrativt forenede med St Vincent, den
sydligste og største, Garriacou (28 km2) med
Havnepladsen Hillsborough, hører under
Grenada. Den vigtigste Næringsvej er Kvægavl.
Der dyrkes Bomuld, Korn og Jordnødder.
M. V.
Grenafylke, se Grenland.
Grenander, Alfred, svensk Arkitekt, f. i
Sköfde 26. Juni 1863, uddannet ved Teknisk
Högskola i Sthlm og fra 1885 i Berlin,
arbejdede under Messel og derefter under Wallot
ved Opførelsen af den tyske Rigsdagsbygning
1890—97 og siden bosat i Berlin, hvor han har
virket som Prof. ved Kunstgewerbemuseum.
Foruden Villaer og talrige Privathuse har han
bygget Grev v. Hochberg’s Slot i Firenze
(1896—1907), den luth. Kirke i Gaben, Højbanen og
den underjordiske Bane i Berlin og
Charlottenborg (1900—12), Slot Ringelsburg ved
Magdeburg.
C. A. J.
Grenchen [’grænKən] (Granges), stor
Landsby ved Foden af Jurabjergene i det
schweiziske Kanton Solothurn, ved Jernbanen
Olten—Biel, 459 m o. H., er det betydeligste
Centrum for Urmageriet i Solothurn (c. 2000
Arbejdere). (1910) 7073 mest tysktalende Indb.
G. Ht.
Grendel, i Beowulfskvadet Navn paa den
Trold, som om Natten hærgede Danernes
Kongshal og dræbte og bortførte Heltene. Beowulf
overvandt G. i en natlig Brydekamp i Hallen
og sejrede derefter over G.’s Moder i Sumpen,
hvor Uhyrerne havde deres Bolig.
G. K-n.
Grenelle [grö’næl], en tidligere Landsby ved
Paris, ved Seines venstre Bred, nu en Del af
Paris (15. Arrond.). G. ligger ved Ringbanen,
har kem. Fabrikker og er særlig kendt ved sine
artesiske Brønde.
G. Ht.
Grenen, Jyllands yderste Spids mod N.,
liggende under 57° 45′ n. Br. G. er en
Flyvesandsstrækning, der bestaar af haardt, fast
Sand, og som skyder ud mod Ø. mellem
Skagerrak og Kattegat, »en Sandørken mellem to
brusende Have«; Spidsen vender snart mod SØ.,
snart mod NØ., efter som Strøm og Sø skifter,
men i det hele foregaar Bevægelsen mod N.,
idet den paa Skagerraksiden danner nyt Land
ved Tilsanding. Uden for Kysten fortsættes den
i det farlige, omtr. 4 km lange Skagens
Rev, der gaar i Retningen ØNØ. og ligeledes
bestaar af fast, hvidt Sand; ud for Revet, c.
7 km NØ. f. det ny Fyrtaarn paa G. (se under
Skagen), ligger Fyrskibet »Skagens Rev«,
udlagt 1878. Paa G. er 1899 opført et Badehotel
i norsk Bjælkestil; i Nærheden, midt i
Klitterne, ligger Digteren Holger Drachmann
begravet.
H. W.
Grenfell [’grenfe£], George, eng. Missionær
og Afrikarejsende (1849—1906), rejste 1878 som
Missionær til Kamerun, hvor han arbejdede i
4 Aar, forflyttedes senere til Kongo-Egnen, hvor
han bl. a. anlagde Stationen Manyanga, samt
opdagede de store Bifloder Kassai og Ubangi,
som han besejlede op til 4 1/2° n. Br.; Kassai
undersøgte han til dens Forening med Lulua.
1887 kortlagde han Kuango til
Kikundschi-Faldene.
C. A.
Grenhaar, se Cladothrix.
Grenhugst (Grenkapning) bruges i
Skoven dels for Træernes Skyld, dels for det
tilstødende Areals Skyld. For saa vidt det er
levende Grene, der borttages, medfører G.
altid en Svækkelse af Træet dels ved at berøve
det nogle Blade, dels ved at frembringe et
Saar, hvor desuden Svampe let trænger ind.
Borttager man Grenene for at opnaa mere rent,
knastfrit Ved, bør man derfor holde sig til saa
tynde Grene, at Saaret kan overvokses i 2,
allerhøjest 3 Aar; G. bør da udføres med Økse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
