Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greve - grève - Greve, Bredo - Greve, Georg Jens - Greve, Mathias Sigwardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grevskaberne blev arvelige, og G. var kun pligtige
til at yde Kongen Hærfølge, medens de ellers
i alle Retninger var fuldt Herre over det dem
overdragne Landskab. — Efter Karolingerrigers
Opløsning var der i Frankrig omtr. 100 G.;
nogle af disse var saa godt som helt suveræne,
andre maatte som umiddelbar Lensherre
anerkende en ell. anden Hertug ell. en anden G.
Da senere Kongemagten gik fremad, lykkedes
det Kongerne at faa Ende paa de fleste af disse
feudale Greveslægter, men andre kom dog i
Stedet, naar Kongerne bortforlenede de
Grevskaber, der var tilfaldne Kronen, til deres
yngre Sønner ell. andre Frænder, og først fra
omtrent 1600 hørte Kronen op med at stifte ny
Grevskaber, saaledes at der 1789 i Frankrig
kun fandtes 3 virkelige G., alle knyttede til
Bispestole. I St f. udnævntes derimod mange
G. uden Grevskab ell. i det mindste uden de
egl. G.’s udstrakte Rettigheder, og da
Revolutionen havde gjort Ende herpaa, indførtes
Grevetitlen atter af Napoleon 1808. — I
Tyskland kom G. til at staa under Hertugerne;
men paa disse saa Kongerne med skæve Øjne,
og mange af G. opnaaede efterhaanden at blive
fritagne for deres Overhøjhed og kom saaledes
umiddelbart under Kejseren som Rigsgrever.
Dette gælder bl. a. de saakaldte
Landgrever; ogsaa Markgreverne (marchiones)
opnaaede fyrstelig Stilling i Tyskland, medens
Titlen i Italien og Frankrig sank ned til at
betegne en lavere Klasse af Adelen (marchese,
marquis); ved Siden af Hertugerne stilledes
Pfalzgreverne, og af disse opnaaede
Pfalzgreven ved Rhinen at blive en af
Tysklands mægtigste Fyrster, medens Kejserne til
Dommerhvervet udnævnte Pfalzgrever, der ikke
fik Land i Forlening. I den nyere Tid udnævnte
Kejserne ogsaa mange G., der derved
ingenlunde opnaaede fyrstelig Stilling, og det var kun
Rigsgreverne, der gav Møde paa den tyske
Rigsdag, hvor de afstemte i to, senere fire Kurier
(Bænke). Ved de store Mediatiseringer i de
første Aar af 19. Aarh. mistede dog
Rigsgreverne deres suveræne Stilling, ene med
Undtagelse af Landgreven af Hessen-Homburg, der
bevarede den til Liniens Uddøen 1866; men de
tidligere Fyrster beholdt en Tid lang
vidtstrakte Rettigheder (se Adel). — I
England svarer Titlen Earl nærmest til
Fastlandets G.
I Danmark brugtes Grevetitlen undertiden
i Middelalderen; mest kendt er G. af Halland,
der nedstammede fra Valdemar Sejr’s uægte
Søn Niels. Christian IV ophøjede sin Hustru
Kristine Munk til Grevinde, og hendes Børn
med Kongen fik Grevetitel, som de dog mistede
under Frederik III. 1671 tillodes Oprettelsen af
Grevskaber og Baronier med udstrakte
Særrettigheder; de ny Lensgrever fik Domsret,
Patronatsmyndighed og Tiendefrihed. Til et Grevskab
skulde der høre Gods paa 2500 Tdr Hartkorn,
hvoraf 300 Tdr foruden Hovedgaarden skulde
være skattefri; Godset gik udelt i Arv til den
ældste Søn, men fra fri Ejendom blev Godset
til Len af Kronen, til hvilken det kunde falde,
naar Mandslinien uddøde. Af saadanne G.
findes der i Danmark 21 foruden det norske
Grevskab Laurvigen, der er ombyttet med en
Fideikommiskapital, men deres særlige Privilegier
er bortfaldne ved Grundloven. — I Sverige
begyndte Erik XIV paa at udnævne G., og disse
fik senere store Forleninger af Krongods; af
saadanne Grevskaber oprettedes der
efterhaanden mange, især af Dronning Kristina, men
ved Reduktionen under Karl XI inddroges de
alle under Kronen. G. beholdt dog endnu længe
efter en særlig Stilling bl. Adelen paa den sv.
Rigsdag, og i alt er der i Sverige henved 150
grevelige Ætter.
Kr. E.
grève [græv] (fr.), Arbejdsnedlæggelse,
Strejke, egl.: flad Strand, offentlig Plads i Paris
(Place de g., Raadhuspladsen), hvor
Henrettelserne foregik, og hvor arbejdsledige Personer
samledes; Grevister, Strejkende.
Greve, Bredo, norsk Arkitekt, f. paa
Hamar 28. Juni 1871. 1891 blev G. udeksamineret
som Bygningsingeniør fra Kria tekn. Skole og
arbejdede derefter i 2 Aar som
Ingeniørassistent (Statsbanernes Brokontor og Kria
Ingeniørvæsen). Han har senere studeret
Arkitektur ved Højskolen i Berlin og var i 2 Aar
Assistent hos Prof. Bruno Schmitz i Berlin. Fra
1897 har G. været etableret som Arkitekt i Kria.
Ved fl. af de største Arkitektkonkurrencer har
han vundet 1. Præmie. I Kria er bl. a.
»Brandforsikringsindretningen« og Den kgl. norske
Kunst- og Haandværksskole med
Kunstindustrimuseet opførte efter hans Planer. Hans
Hovedværk er den tekn. Højskole i Trondhjem.
(H. Aars). E. L-w.
Greve, Georg Jens, norsk Arkitekt, f. i
Bergen 28. Juli 1884. Efter at have taget Artium
1904 og gaaet et Aar paa Krigsskolen,
gennemgik han Arkitekturafdelingen ved Trondhjems
tekn. Læreanstalt, hvorfra han blev
udeksamineret 1909. I de flg. 2 Aar var han Assistent
hos forsk. Arkitekter i Bergen, 1911—14 var han
Bestyrer for A/S. Stavanger Cementvarefabriks
Arkitektkontor, og 1914—16 Assistent hos
Arkitekt Ragnar Østberg i Sthlm ved Stadshusets
Tegnekontor. 1916 nedsatte han sig i Bergen
som praktiserende Arkitekt. Efter at have
vundet 2. Præmie i en skandinavisk Konkurrence
om Reguleringen af det brændte Strøg i Bergen
1916, udarbejdede han sammen med
Stadsingeniør Albert Lilienberg, Göteborg, det
endelige Reguleringsprojekt og Aaret efter det
foreløbige Udkast til Brandstrøgets arkitektoniske
Udformning sammen med Arkitekt Ole
Landmark og Stadsingeniør Lilienberg. Fra 1918 er
ban Formand i Facadekomitéen for
Brandstrøget. Hans Virke er saaledes først og fremmest
knyttet til Bergens Genrejsning efter
Branden. Ved Siden deraf har han bl. a. 1918
udarbejdet en Reguleringsplan for Fane Kommune
og Tegninger til Nyindretning af den
middelalderlige Mariakirke i Bergen.
E. L-w.
Greve, Mathias Sigwardt, norsk
Læge, f. i Bergen 17. Septbr 1832. G. blev cand.
med. 1857, var derefter 1858—64 Læge ved
nordre Trondhjems Amtssygehus og fra 1865 Læge
i Hamar, indtil han 1883 blev Direktør for
Rigshospitalet i Kria. Han var en af Grundlæggerne
af Gausdals Højfjeldssanatorium, hvis første
Læge han var i fl. Aar fra 1878. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
