- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
117

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grey, Jane - Greyhound-Strædet - Greymouth - Greytown - Grezzana - Grhyasutra - Grib, Peder - Gribbe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Huset Tudor. Edvard VI gav villig sit
Minde til denne Plan, der var saa ugunstig for
hans Søstre, og da han døde 1 1/2 Maaned efter
Brylluppet, underrettede Raadet hende om, at
hun iflg. Kongens sidste Villie var hans Efterflgr.
(9. Juli 1553). Lady Jane indsaa godt, at hun
kun var et Redskab i sin ærgerrige Svigerfaders
Haand. Nødtvungen havde hun givet sit
Samtykke til Ægteskabet, og med Sorg og Ængstelse
tog hun imod Kronen. Hendes Regering skulde
blive af kort Varighed. Maria, Edvard VI’s
ældste Søster, nedlagde straks Protest mod den
vilkaarlige Ophævelse af Arveretten, og de
østlige Grevskaber greb til Vaaben for hendes
Sag. Northumberland mægtede ikke at dæmpe
Opstanden, og Maria hyldedes overalt som
Konge, ja endog Jane’s egen Fader gik over til
hende og erklærede sin Datter for Fange! (19.
Juli). Jane hensattes foreløbig i mildt Fængsel
i Tower, og i nogen Tid var hendes Skæbne
usikker, men i Novbr Maaned erklæredes hun
og hendes Husbond for skyldige i Højforræderi
og dømtes til Døden. Alligevel var hun sikkert
blevet benaadet, hvis der ikke var udbrudt en
ubesindig Opstand til Gunst for hende. Nu
turde Dronningen ikke mere spare hendes Liv,
og den unge uskyldige Dronning og hendes
Gemal henrettedes.
M. M.

Greyhound-Strædet [’greiha^und-] fører fra
Banda-Havet ind i Molukker-Strædet mellem
Banggaai-Øerne og Sula-Øerne Ø. f. Celebes.

Greymouth [’greima^uþ], Havneby paa
Vestkysten af Ny-Zeelands Sydø, i Prov. Westland
ved Mundingen af De Grey-Floden,
Udgangspunkt for Banelinier til Hokitiki og Nelson, I
Nærheden findes indbringende Guldmarker og
betydelige Kullejer. Tømmerhandel. (1911) 5469
Indb.
M. V.

Greytown [’greita^un], se Juan del Norte.

Grezzana [gre’t.sana], By i det nordøstlige
Italien, Prov. Verona, ligger 13 km N. f.
Verona og har (1911) 6200 Indb. Den har rige
Marmorbrud med mærkelige Forsteninger. I
Villa Allegri findes udmærkede Fresker af
Paolo Veronese. I Nærheden ligger Ponte di
Veja, en kolossal, malerisk Naturbro med
hosliggende Drypstenshuler.
C. A.

Gṛhyasūtra, se Sūtra og Brahmanisme
III, 813 (jfr Brahmaner).

Grib, Peder, dansk Søofficer, f. 18. Maj
1681, d. 17. Marts 1757, blev først ansat som
Maanedsløjtnant, derefter 1710 som fast
Sekondløjtnant og udmærkede sig i den store
nordiske Krig som en af Tordenskjold’s tapreste
Vaabenfæller. 1712 deltog han i en Affære ved
Malmö og fik til Belønning Kommandoen over
Fregatten »Hvide Falk«. Efter at have gjort
Tjeneste i nogle Aar — til Dels som
Branderkommandør — ved Hovedflaaden optraadte han
1716 med Tordenskjold i Dynekil 8. Juli som
Chef for Stykprammen »Noæ Ark« og
forfremmedes derefter til Kaptajnløjtnant. Aaret efter
var han Deltager i Angrebene paa Göteborg og
Strömstad, hvor han mistede sin højre Arm;
avancerede herfor til Kaptajn. Desto værre
fordunkles hans Eftermæle en Del ved hans
Forhold efter Fredsslutningen. 1720 blev han
degraderet p. Gr. a. Underslæb; han tog derefter
sin Afsked, gik i russ. Tjeneste, avancerede her
til Kaptajn af 1. Rang, men kom i Strid med
den danske Overløber, Admiral Daniel Wilster,
og maatte vende tilbage til Danmark, hvor han
en Tid lang levede i meget trykkende Kaar.
1741 (1742) tog Kongen ham endelig til Naade
igen og skænkede ham Færgegaarden ved
Snoghøj, paa hvilken han døde.
C. W.-S.

Gribbe. Under Navnet G. indbefattes 2
Grupper af Rovfugle, Vest-G. (Catharthidæ) og
Øst-G. (Vulturidæ), der i det Ydre og i
Levevis ligner hinanden stærkt, i indre Bygning
viser væsentlige Forskelligheder. G. er store
Fugle, bl. hvilke findes de største nulevende
flyvende Fugle. Det er kraftige Fugle med
lange, brede Vinger, en kort, afrundet ell. lige
afskaaret Hale, Næbbet er forsk., hos nogle
Arter et stærkt Rovfuglenæb, hos andre spinkelt
og langstrakt, kun med en svag Krog i
Overnæbbets Spids. Hoved og Hals er helt eller
delvis nøgne, ofte med kraftige Hudfolder; en
Dunkrave om Halsen træffes hyppigt.
Mellemfoden er ret kort, Tæerne lange med — i
Forhold til de øvrige Rovfuglegrupper — korte,
lige og svage Kløer. Mest fremtrædende i G.’s
Levevis er, at deres Føde for en meget
væsentlig Del bestaar af Aadsler, som de finder
ved Hjælp af deres skarpe Syn. Om Aadslerne
flokkes de større og mindre Arter, men ellers
lever de ret adskilte og ensomme; dog yngler
mange Arter kolonivis. Rederne anbringes paa
Klipper ell. i Træer. Æggenes Tal er 1—3,
Farven er oftest smudsig hvid, undertiden er de
svagt plettede. Mange Arter holder sig nær til
Menneskenes Boliger, og da de paa mangfoldige
Steder fredes, fordi de bortskaffer Aadsler o. a.
Affald, bliver de ofte halvvejs Husfugle og viser
sig ganske frygtløse.

Om Vest-G.’s Stilling i Systemet har der
været megen Strid; nogle har villet udsondre
dem helt fra Rovfuglene, andre har stillet dem
i en særlig Gruppe, sideordnet alle de øvrige
Rovfugle, medens nogle blot betragter dem som
en Fam. af disse. Anatomisk skilles de fra de
øvrige Rovfugle ved, at Fjerene mangler
Bifane, at Skillevæggen mellem Næseborene og
Fjerkransen om Halekirtlen mangler, at
Brystbenets Bagrand har 2 Par dybe Indskæringer,
og at det nedre Strubehoved ganske mangler
Sangmuskler. Fam. omfatter 9 Arter, delte i
nogle Slægter; de lever i Syd- og
Mellemamerika, enkelte Arter i Nordamerikas sydligere
Egne. De deles i 2 Grupper, de store
Kondorer (Sarcoramphus) og de mindre
Hønse-G. (Cathartes). Kondorerne, næst efter
Strudsene de største Nutidsfugle, har et
kraftigt Næb, nøgent Hoved og Hals med Folder
og Fremspring, dannede af den farvede Hud.
Kondoren (S. gryphus L.) bebor
Andes-Bjergene, er sort med hvide Vingedækfjer; paa
Issen har Hannen en Hudfold, dannende en
Slags Krone; Huden paa Hoved og Hals er rod
og blaa; nederst paa Halsen findes en Krave af
hvide Dun. Kondoren bebor hele Andes-Kæden
fra Magelhaens-Strædet til N. f. Ækvator; den
lever ensomt, ofte i de højeste Fjeldegne, er
den Fugl, som man har iagttaget højest til Vejrs,
5000 m, medens andre opgiver langt højere Tal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free