Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gribbe - Gribbefalke - Gribbenille - Gribbeperlehøne - Gribeauval, Jean Baptiste Vaquette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gruppe af Vest-G. er Hønse-G. (Catharta,
Catharistes) med 5 Arter. Det er mindre Fugle
af Størrelse som en Fasan med forholdsvis langt
og spinkelt Næb, mørke Farver. Kalkun-G.
(C. aura L.) er sort med Metalglans; den nøgne
Del af Hovedet er rød. Det er den nordligste
af alle G., idet den bebor det meste af de
nordamerikanske Stater. Ravne-G., i
Sydamerika kaldet Gallinazo ell. Urubu (C.
urubu Vieill.), er graasort paa Næb og Hoved,
ellers graa, har ret høje Fødder; de øvrige
Arter ligner denne. I de fleste Egne af
Sydamerika findes Hønse-G. flokkevis ofte i Byerne,
lever af Aadsler og alt Slags Affald.
Øst-G., en Snes Arter, delte i 6 Slægter,
omfatter ligesom Vest-G. større og mindre Former.
De bebor den gl. Verdens varmere Egne, er
særlig udbredte i Afrika. Slægten Gyps har
Hovedet dækket med haarlignende Fjer,
medens Halsen er nøgen ell. klædt med uldagtige
Dun; den tæller nogle af de største Arter,
hvoriblandt Gaase-G. (G. fulvus Gm.),
gulbrun af Farve med sorte Sving- og Styrefjer;
Hoved, Hals og Dunkrave er graahvide. Den
yngler i Sydeuropa, i stort Tal i Spanien,
endvidere paa Sardinien og Sicilien,
Balkan-Halvøen, i Ungarn og Sydrusland, en Del af Afrika
og Asien. Ofte strejfer den skarevis N. paa, er
nedlagt i de fleste Egne af Tyskland, er ogsaa
truffet i Danmark. Den yngler næsten altid
kolonivis paa Klipper, ofte sammen med andre
G. 5—6 andre Arter bebor Asien og Afrika.
Omtr. samme Udbredelse som foreg. har den
graa G. (Vultur monachus L.), eneste
Repræsentant for sin Slægt, af Farve mere graalig
end foreg., med graalig Hals og Dunkrave.
Sjældnere end Gaase-G. vandrer den N. paa, er
truffet nogle Gange i Tyskland; derimod synes
dens Forekomst i Danmark tvivlsom; den
yngler ofte i Træer. — I Afrika, Sydøstasien og
Indien lever Øre-G. (Otogyps), 2 store Arter
med nøgent Hoved, fra hvis Sider udgaar 2
nedhængende Hudlapper. — Skarn-G.,
Aadselfugle, Aadsel-G. (Neophron), er mindre Arter,
af Størrelse omtr. som en Fasan, med
forholdsvis langt og svagt Næb, ret spidse Vinger;
Fjerklædningen naar op paa Hals og Nakke, saa
at kun Kinder, Isse og Strube er nøgne.
Skarn-G. (N. percnopterus L.), saa stor som en
Kalkun-Høne, er hvidlig med sorte Svingfjer,
medens Hovedets nøgne Dele er gule. De unge
Fugle er mere ensartet graabrune. Fuglen er
udbredt omtr. som Gaase-G., forekommer i en
Del af Sydeuropa, hvorfra den undertiden
strejfer op i Mellemeuropa. I Afrika er den hyppig,
ses i Mængde i Ægypten, hvorfra den er
berømt som en af de Fugle, der hyppigst
anvendes i Hieroglyfer; i Sydøstasien strækker dens
Udbredelse sig til Persien. Den ligner i Væsen
og Adfærd kun lidt de større G., i Selskab med
hvilke den dog ofte holder Maaltid; i ikke ringe
Grad lever den af alle Slags mindre Dyr,
medens en væsentlig Del af dens Føde er dyriske
og menneskelige Ekskrementer. I Indien
erstattes den af en nær staaende, noget mindre Art.
O. H.
Gribbefalke (Polyborinæ) kaldes en
Underfamilie af Rovfuglene, hvis ydre Kendetegn er,
at Øjets Omgivelser og en Stribe fra Næb til
Øje er nøgne, og at Løbet er ret langt, fortil
beklædt med 6-kantede Skæl. I Levevis
adskiller de sig fra andre Rovfugle ved, at de for en
stor Del opholder sig paa Jorden, hvor de
bevæger sig behændigt; deres Føde er alle Slags
mindre Dyr, til Dels Frugter, men hovedsagelig
Aadsler, i hvilken Henseende de minder om
Gribbene, sammen med hvilke de jævnlig
færdes. De 3 Slægter med godt 10 Arter lever i
Syd- og Mellemamerika, gaar delvis op i den
sydlige Del af de forenede Stater. Til Slægten
Ibycter hører 2, over en stor Del af Sydamerika
udbredte Fugle. Chimachima’en (J. chimachima
Vieill.) og Chimango’en (I. chimango Vieill.),
Fugle, som ved deres Nærgaaenhed og den
Mængde, hvori de optræder, bemærkes af alle
Rejsende. — G. i snævrere Forstand, Slægten
Polyborus tæller 4 Arter med smukke Farver og
forlængede Fjer paa Issen, der kan rejses som
en Top; Ydertaaen er en Vendetaa. De bebor
mest Fladland, løber behændigt omkring paa
Jorden. Stemmen er kraftig; naar de skriger,
lægger de Hovedet bag over ned paa Ryggen.
Den mest udbredte Art, Carancho’en ell.
Caracara’en (Polyborus tharus Mol.) lever i
Sydamerika fra Amazon-Floden til
Magelhaens-Strædet; den er sortebrun paa Oversiden med
lysere Tværstriber, hvid paa Hovedet med
mørk Top. Bryst og Hals er stribede som
Ryggen, Bugen brunsort ligesom Vinger og Hale.
Arten findes hyppigst i Sumpegnene, færdes
mest paa Jorden, lever af Aadsler og alle Slags
mindre Dyr, efterstræber ogsaa Fjerkræet og
tager Kød, der er ophængt til Tørring. Den
tager det Vildt, som Jægeren har skudt, og jager
efter andre Rovfugle og Storke for at faa deres
Bytte. Reden bygges i Træer, indeholder 2—3
brunplettede Æg. En nærstaaende Art, P.
cheriway Jacq., yngler i en Del af Mellemamerika
og i den sydlige Del af de forenede Stater.
O. H.
 |
| Carancho (Polyborus tharus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
