Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gribeauval, Jean Baptiste Vaquette - Gribebræt - Griberefleks - Gribestrop - Gribojedov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
østerr. Generalmajor (1715—89). 1732 traadte
han som Officer ind i det fr. Artilleri og sendtes
1752 til Berlin for at søge Oplysning om de af
Frederik II indførte lette Regimentskanoner,
over hvilken Rejse han affattede en
opsigtsvækkende Rapport. 1757 forfr. han til Oberstløjtnant,
men traadte Aaret efter i østerr. Tjeneste som
General og Chef for Artilleri- og Minørkorpset.
I denne Stilling ledede han
Belejringsarbejderne ved Glatz med særlig Dygtighed og
forsvarede 1761 som Ingeniør Fæstningen Schweidnitz
under Felttøjmester Guasco mod Frederik II. G.
anvendte her sit System for Minekrigen saa
godt, at Frederik II tænkte paa at opgive
Belejringen, da en Sprængning af et Krudtmagasin
og den derved frembragte Breche tvang
Østerrigerne til Kapitulation. Kejserinde Maria
Theresia belønnede hans Fortjenester ved at
udnævne ham til Feltmarskalløjtnant, hvilken
Udnævnelse han dog ikke modtog. Imidlertid
kaldte Ludvig XV efter Fredsslutningen G.
tilbage til Frankrig som Maréchal de Camp og
Generalinspektør for Artilleriet. 1765
forfremmedes han til Generalløjtnant, men faldt saa i
Unaade. Af Ludvig XVI ansattes han imidlertid
igen som Guvernør for det store Arsenal.
G. har indlagt sig ganske særlig Fortjeneste
af det fr. Artilleri ved Skabelsen af det efter
ham benævnte System, der fastsloges 1764,
efter meget omhyggelige Forsøg i Strassburg.
Han adskilte Feltartilleriet fra Belejrings- og
Fæstningsartilleriet, indførte betydelige
Forbedringer i Organisationen og ved Materiellet
og større Ensartethed i Konstruktionen.
Saaledes indførte han bl. a. Forstillingskassen, de
4-hjulede Ammunitionsvogne i St f.
Ammunitionskarren, Stilleskruen, Jernaksler og
Opsatsen samt formindskede Betjeningsmandskabet
og Hestenes Antal. Systemet fandt imidlertid
mange Modstandere, hvem det lykkedes at faa
det i Hovedsagen afskaffet 1772, men det
indførtes dog igen 1774 af Krigsminister Mony,
holdt sig uden Forandringer indtil 1803 og var
i samme Tidsrum i Hovedsagen Forbilledet for
de europ. Staters Artillerier. En særlig af G.
konstrueret, men nu afskaffet Voldaffutage
benævnes ofte efter ham. (Litt.: Passac,
Précis sur M. de G. [Paris 1816]).
B. P. B.
Gribebræt kaldes den paa den øverste, flade
Del af Halsen paa Strygeinstrumenter, Lut,
Guitar o. s. v., fastlimede Plade (i Reglen af
Ibentræ ell. sort bejdset Træ), over hvilken
Strengene føres fra Stolen til Sadelen, og mod
hvilken de af Fingrene paa venstre Haand
trykkes ned, for ved den derved fremkomne
Forkortning at frembringe de paagældende
Toner. Tidligere var G. paa de forsk. Instrumenter
forsynede med »Baand« ɔ: smalle Tværlister af
Metal, der nøjagtig angav det Sted, hvor
Strengene skulde berøres; saadanne Baand findes nu
kun paa de Instrumenter, hvis Strenge knipses
med Fingrene, som Lut, Guitar, Cither o. s. v.
S. L.
Griberefleks, uvilkaarlig Griben om
Genstande, der bliver lagt i Haanden, findes hos
nyfødte Børn.
K. H. K.
Gribestrop (Søv.), en Tovværksstrop, der
anvendes til Indstropning af en Blok ell Kovs,
som skal anbringes et Sted i Takkelagen, hvor
den alm. Smøgestrop ikke kan benyttes.
G. har to bagud gaaende Arme, der anbringes
om det Rundholt, Vant e. l., hvor G. skal
bruges. I Armene findes der Øjne til
Sammenbændsling.
H. E.
Gribojedov [griba’jædåf], Aleksander
Sergejevitsch, russ. Digter og Diplomat,
f. 15. Jan. 1795 i Moskva, d. 11. Febr 1829 i
Teheran. Efter at have nydt en for den Tid
ualmindelig omhyggelig Barndomsopdragelse
besøgte G. fra 1810 Univ. i Moskva, hvor han
studerede Jura, men samtidig ivrig
beskæftigede sig med Litt. 1812 indtraadte han som
Kornet i et Husarregiment; men da den milit.
Tjeneste ikke tilfredsstillede ham, tog han sin
Afsked 1816. Aaret efter ansattes G. i
Udenrigsministeriet, og 1818 blev han
Gesandtskabssekretær i Persien, i hvilken Stilling han
gjorde sig bemærket ved sin Iver og Dygtighed.
1822 ansattes han efter eget Ønske hos General
Jermólov, den daværende
Øverstkommanderende i Kaukasus, som dennes Sekretær i alle
diplomatiske Anliggender. S. A. undfangede han
Planen til sit berømte versificerede 4 Akts
Lystspil »Forstand bringer Ulykke« (»Góre ot umá«),
som han skrev 1822—23, men senere fl. Gange
omarbejdede. Denne Komedie, hvori han revser
de Latterligheder og forældede Anskuelser, som
trivedes i det russ. Samfund i 19. Aarh.’s 2.
Decennium, skildrer en moderne og
højtflyvende Aands frugtesløse Kamp mod indgroede
Fordomme, Snæverhjertethed og Uvidenhed og
giver tillige et tro og glimrende Billede af
selskabelige Forhold i Moskva. Censuren forbød
haardnakket baade Trykningen og Opførelsen af
G.’s Stykke, men dette gik fra Haand til Haand
i Tusinder af Afskrifter, vakte levende
Interesse, diskuteredes i alle Saloner og gjorde i et
Nu hans Navn berømt over hele Rusland. I
Trykken udkom Stykket først 1830 — efter G.’s
Død. Mismodig og tungsindig p. Gr. a. sit
Digterværks ublide Skæbne vendte G. efter en
2-aarig Orlov tilbragt i Moskva og Petrograd
tilbage til Kaukasus, ledsagede derpaa General
Paskévitsch under Felttoget mod Persien og
ledede Fredsunderhandlingerne i Turkmantschaj
med saa megen Dygtighed, at Kejser Nikolaj
1828 sendte ham som befuldmægtiget Minister
til Persien. I Teheran virkede G. ivrig for at
skaffe en Del russ. Fanger Friheden, men hans
energiske Optræden vakte saa stærkt et Røre
bl. Byens Befolkning, at der 11. Febr udbrød en
Revolte, under hvilken hans Bolig blev stormet
og han selv og hans Følge myrdet. Foruden den
ovenomtalte Komedie, som endnu opf. hyppig paa
den russ. Skueplads, og hvis Replikker for en
stor Del er blevne bevingede Ord, har G.
skrevet fl. Smaating, af hvilke skal nævnes et ret
ubetydeligt Lystspil, »Det unge Ægtepar«, og
et ufuldendt Drama, »En Nat i Grusien«, som
er præget af Shakespeare’s Aand. Af »Forstand
bringer Ulykke« foreligger der talrige russ.
Udgaver baade i Petrograd og Moskva; paa Tysk
findes to Overs. med flg. Titler: »Leiden durch
Bildung« (Reval 1831) og »Verstand schaft
Leiden« (Leipzig 1853); paa Engelsk er det overs.
af Benardaky (London 1857) og paa Fransk af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
