Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Griesbach - Griesbach, Johann Jakob - Griesheim - Griesinger, Wilhelm - Griespas - Grif
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget mod Blodmangel, Blegsot,
Nervesvækkelse, Gigt og Reumatisme. Der er aarlig c.
1800 Badegæster, mest Kvinder. Kurtid 15. Maj
til 1. Oktbr. Byen selv har kun c. 900 Indb.,
der for største Delen er beskæftigede ved
Harpiks- og Kønrøgsfabrikation.
E. F.
Griesbach [’gri.sbak], Johann Jakob,
tysk Teolog og nytestamentlig Tekstkritiker, f.
i Butzbach i Hessen 4. Jan. 1745, d. 24. Marts
1812. Efter Studier i Tübingen, Halle og
Leipzig samt en Udenlandsrejse til London, Oxford,
Cambridge og Paris for at undersøge
Haandskrifter blev han 1771 Privatdocent og 1773
Prof. i Halle; 2 Aar efter kom han til Jena,
hvor han virkede til sin Død. G. har navnlig
indlagt sig stor Fortjeneste af den
nytestamentlige Tekstkritik, dels ved at bryde med den
hidtil saa godt som eneraadende textus
receptus (s. d.), og dels ved at gennemføre en
Gruppering af Haandskrifterne om tre Recensioner
og vurdere deres Læsemaader paa Grundlag
heraf. Den første af hans mange Udgaver af det
nye Testamente udkom i tre Bind 1774—75;
senere fulgte den store Hovedudgave (med
tekstkritisk Apparat og Prolegomena) i to Bind
1796 og 1808, fl. Haandudgaver og en
Pragtudgave i 4 Bind (1803—07). Desuden har han
skrevet en Rk. Afhandlinger af tekstkritisk,
eksegetisk og dogmatisk Indhold.
H. M.
Griesheim [’gri.sha^im], 1) By i den preuss.
Prov. Hessen-Nassau, 6 km. V. f. Frankfurt am
Main, ligger ved Main og er Knudepunkt paa
den preussisk-hessiske Jernbane. G. har en
betydelig kemisk Industri og Aeroplanfabrik.
(1910) 11514 Indb. 2) By i Hessen, Prov.
Starkenburg, Knudepunkt paa Jernbanen
Darmstadt—Worms, har Savskærerier og Handel med
Landbrugsprodukter. (1910) 6841 Indb. I
Nærheden ligger en stor militær Øvelseslejr.
G. Ht.
Griesinger [’gri.zeŋər], Wilhelm, tysk
Læge, f. 29. Juli 1817 i Stuttgart, d. 26. Oktbr
1868 i Berlin. G. studerede i Tübingen og
Zürich, tog Doktorgraden sidstnævnte Sted (Afh.
om Difteritis) og nedsatte sig i
Friedrichshafen 1839. Aaret efter ansattes han ved
Sindssygehospitalet Winnenthal, men flyttede 1842 til
Stuttgart og blev 1843 Ass. ved den med. Klinik i
Tübingen. Docent her s. A. og 1847 Prof. extraord.
1849 blev han Direktør for Poliklinikken i Kiel,
opgav, af politiske Grunde, denne Stilling 1850
og flyttede til Kairo, hvor han blev Forstander
for den medicinske Skole, Præsident for
Sanitetskommissionen og Khedivens Livlæge. 1852
gik han tilbage til Stuttgart, men overtog 1854
Direktionen af den medicinske Klinik i
Tübingen, 1860 en lignende Stilling i Zürich og
flyttede 1865 til Berlin som Rombergs Efterfølger.
Han blev derved Leder af den psykiatriske
Klinik, ved hvilken han oprettede en Afdeling for
Nervesygdomme, og Direktør for
Universitetspolikliniken. Dette sidste Embede opgav han
1867. Af G.’s litterære Produktion er
»Pathologie und Therapie der psychischen Krankheiten«
(1845), »Ueber Irrenanstalten« og »Die freie
Behandlung« Mærkepæle i den psykiatriske
Litteratur, og til disse slutter sig en Mængde andre
Afhandlinger optagne i de af G. stiftede ell.
redigerede Tidsskrifter: »Archiv für Psychiatrie
und Nervenkrankheiten« og »Archiv für
Heilkunde«. G. stiftede Medicinisch-psychologische
Gesellschaft i Berlin, og hans Bet. i Psykiatrien
har været meget stor, idet hans kliniske og
psykiske Analyse af Patienterne gjorde det
muligt at udskille Sygdomsbilleder og at bygge
det nu brugelige psykiatriske System op.
Desuden indførte han den patologiske Anatomi i
Psykiatrien og var en ivrig Forkæmper for
norestraint-Systemet, hvad der vakte megen
Kamp. — En anden Side af G.’s Virksomhed
traadte frem i hans Arbejder over
Infektionssygdommene. Disse havde han studeret i
Ægypten, og Resultaterne nedlagdes i »Die
Infektionskrankheiten« (1857), bl. hvilke navnlig hans
Undersøgelser over Kolera var epokegørende
for den Tid. I Tyskland beskrev han første
Gang Febris recurrens, og hans Beskrivelser af
Tyfus, Plettyfus og Malariasygdommene har
blivende Værd. I »Anchylostomenkrankheit
und Chlorose« og »Distomenkrankheit« viste
han Indvoldsormenes Bet. for de anæmiske
Tilstande. G.’s »Gesammelte Abhandlungen«
udkom 1872.
J. S. J.
Griespas [’gri.s-]. Overgang over Simplon
Gruppen i de lepontinske Alper paa Grænsen
af det schweiziske Kanton Wallis og Italien,
fører over den i godt Vejr ikke farlige
Griesgletscher til Pashøjden (2460 m), hvor der findes
en prægtig Udsigt over Berner-Alperne, sænker
sig derfra forbi det storartede 120 m høje
Tosa-Vandfald og naar ved Crevola Simplon-Vejen.
Før Simplon-Vejens Aabning 1806 var G. den
vigtigste Overgang fra øvre Wallis til Italien.
G. Ht.
Grif (af gr. γρϋφ, lat. gryps), et fabelagtigt,
af Rovdyr og Rovfugl sammensat Dyr, som
antoges at vogte Helligdomme og Skatte. Om
G., hvis Navn først nævnes af Tragikeren
Aischylos, fortæller
Herodot, at de fjernt mod
Nord vogtede Skatte,
som de ligeledes
fabelagtige Arimasper søgte
at røve fra dem, og at
den første, der havde
fortalt herom, var
Vidundermanden Aristeas.
Ktesias og senere
Forfattere henfører G. til
fjernere Dele af Indien
ell. sætter dem langt
mod Øst ell. Syd; de
nævnes sammen med
Elefanter og Negre. Med
Hensyn til Oprindelsen af Ordet G. er der tidlig
udtalt den Formodning, at det kunde være
rodbeslægtet med Kerub; ogsaa Keruberne var,
om end deres Skikkelser tænktes anderledes,
Væsener, der vogtede Helligdomme. Hvad
Skikkelsen af G. angaar, fremstilles der allerede et
saadant fabelagtigt Dyr i den mykeniske Kunst,
et vinget Rovdyr i ilsom Fart. Det minder ikke
lidet om lgn. Skikkelser i Ægypten og Syrien
og er aabenbart paavirket af disse
Fremstillinger. Hos Ægypterne er det Dyr, der ligner G.,
fremstillet med vinget Løvekrop og Ørnehoved
med en Art Manke, Hanekam ell. Top paa
 |
| Grif (efter et Relief af tyndt Bronzeblik fra Olympia). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
