Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grif - Grifer - Griffel - Griffel (bot.) - Griffelhale - Griffelpude - Griffelskifer - Griffelstøtte - Griffeludvækst - Griffenfeld, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedet. Men det kaldes ikke G.; dets ægyptiske
Navn maa læses som Akhekh e. l. I Syrien og
hos Chetitterne findes lgn. Skikkelser, men uden
Hanekam; de staar den mykeniske G. nærmere.
I Babylonien og i Assyrien findes noget
lignende Skikkelser, der dog afviger en Del fra de
ægyptiske og syriske, hvorimod der er megen
Overensstemmelse mellem disse, særlig de
assyriske, og G. fra den græske historiske Tid.
G. findes utallige Gange paa græske
Kunstgenstande. Flere græske Byer satte en G. paa
deres Mønter. G. anvendtes desuden ofte af
Grækerne som Ornament paa Kunst- og
Industrigenstande og i Arkitekturen. Paa græske
Sarkofager (saaledes i Ny Carlsbergs Glyptotek i
Kbhvn) ses ofte 2 G., idet de tænktes som
Vogtere af Graven og af de Dødes Levninger. Man
møder ofte ogsaa G. paa malede Vaser. G.
fremstilles ikke altid ens; undertiden er
Kroppen mere som en Fugl end som en Løve. I
Kunstens Blomstringstid fremstilledes ofte en
Scene, hvor en Tyr hugges ned af 2 G. I
Middelalderen antoges G. undertiden for et
virkeligt Dyr og findes i Datidens Bestiarier. — I
Heraldikken anvendes G. ofte; den er altid
tegnet i Profil. (Litt.: Stephani i Compte
Rendu de la Commission Archéol. [Petrograd
1864]; Furtwängler i Roscher’s »Lexikon
d. griech. Mythol.«).
V. S.
Grifer (gr. γρίφος, Gaader og lignende
Tankespil, i den senere Oldtid en yndet
Underholdning. (Litt.: Hagen, »Antike und
mittelalterliche Räthselpoesie« [Bern 1877]).
K. H.
Griffel faas ved Spaltning af den saakaldte
Griffelskifer i fugtig Tilstand, hvorved den
spaltes i lange prismatiske Stænger; efter at de
grove Kanter er afskrabede, trækkes Stængerne
fl. Gange gennem skarpe Trækhuller og faar
derved den velbekendte Form, hvormed G.
kcmmer i Handelen. Skiferen er noget blødere
end Tavleskifer, saaledes at G. smitter af paa
Tavlen uden at ridse denne. Patent-G. faas
ved Sammenpresning og Formning af fint
Pulver af Lerskifer og Affald fra G. Fra de meget
faa Findesteder for god Griffelskifer
eksporteres G. over hele Verden, og det daglige
Forbrug kan anslaas til c. 2 Mill. Stkr.
K. M.
Griffel (bot.) kaldes i Botanikken den
kortere ell. længere, smalle, stilkformede, oven
paa Frugtknuden siddende Del af Støvvejen,
som foroven ender i Arret ell. Støvfanget. I
mange, især aabne Blomster er G. slet ikke
udviklet; Arret er da »siddende«, f. Eks. hos
Valmue og Leverurt. Hos andre, navnlig i dybe og
rør-, klokke- ell. tragtformede Blomster er den
netop meget lang, saasom hos Kaktus, Fuchsia,
Salvie, Majs o. a. I Reglen er den lige ell.
tilnærmelsesvis lige lang i alle Blomster af een Art,
men hos visse Planter, saasom Lungeurt og
Kodriver, har nogle Blomster en lang, andre
en kort G.; ja hos Kattehale og visse Arter af
Surkløver finder vi endog tre forsk. Længder
af G. fordelte paa lige saa mange Slags
Individer. Disse Forhold staar i Forbindelse med
Ejendommeligheder ved Bestøvningsmaaden (se
Bestøvning). I Reglen er G. traadformet
ell. cylindrisk. Den kan dog ogsaa være flad
(Sværdlilje, Sennep) ell. skærmformet
(Saracenia, Pistoltræet). Ofte er G. haaret, og især
hos mange Kurvblomstrede, hos
Klokkefamilien og Lobelia spiller disse saakaldte »Fejehaar«
en meget betydningsfuld Rolle ved
Støvknappernes Udtømmelse for Støvet. Hos mange
saadanne Planter, som skal bestøves af Insekter,
udfører G. i Løbet af Blomstringstiden bestemte
Bevægelser, ved hvilke Arret føres hen paa
den under Insektbesøget heldigste Plads
(Lopezia, Salvia). G.’s indre Cellevæv er i Reglen
løst, blødt, plasmarigt ell. med talrige smalle,
paa langs løbende Cellemellemrum. Da dette
Væv, som til Dels ernærer Støvrørene (se
Befrugtning) under deres Vækst til Æggene,
styrer dem i den rigtige Retning, kaldes det
»det ledende Cellevæv«. Hos nogle Planter
fylder dette dog ikke hele G.’s midterste Del,
men der forekommer her en Kanal, beklædt
med et tyndvægget, plasmarigt Epitel, f. Eks.
hos Azalea, Reseda, Jordrøg, Drageblodstræ.
Efter Bestøvningen plejer G. at visne bort.
V. A. P.
Griffelhale, d. s. s. Frøhale.
Griffelpude (bot.) kaldes hos
Skærmplanterne og Kornelfamilien den nederste,
opsvulmede, honningproducer ende Del af Griffelen,
som ligger umiddelbart oven paa Frugtknuden.
Den spiller som Nektarium en vigtig Rolle ved
Insektbestøvningen.
V. A. P.
Griffelskifer er en blød, graablaa Lerskifer,
der lader sig kløve i tynde, prismatiske, til
Grifler anvendelige Stykker. G. forekommer
navnlig i Fichtelgebirge og i England.
J. P. R.
Griffelstøtte (bot.) kaldes hos Gøgeurterne
samt hos Slægten Aristolochia det ved
Griffelens og Støvtraadens (ell. -traadenes)
Sammenvoksning dannede, mere ell. mindre
søjleformede, ofte lange og buede Organ, som paa
sin Spids bærer Støvknappen.
V. A. P.
Griffeludvækst, se Hovedskal.
Griffenfeld, Peder, dansk Statsmand, f.
24. Aug. 1635 i Kbhvn, d. 12. Marts 1699 i
Trondhjem, var Søn af Vinhandler Joakim
Schumacher fra Byen Bergedorf uden for
Hamburg, der 1626
kom til Kbhvn
og siden
etablerede sig som
Vinhandler paa
Hjørnet af
Købmagergade og
Løvstræde,
hvor der endnu
drives
Vinhandel i Kælderen.
Peder
Schumacher viste tidlig
Tegn paa
fremragende
Begavelse, og da
Forældrene sad i
gode Kaar, blev
der intet sparet
paa hans
Uddannelse.
Under dygtige Huslæreres Vejledning gik han
hurtig fremad, og i en Alder af 12 Aar
dimitteredes han til Univ. Han kastede sig straks
 |
| P. Griffenfeld. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
