Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grimmia - Grimne - Grímnismál - Grimoald - Grimod de la Reynière - Grimorium - Grímr geitskör - Grímsá - Grimsby - Grimsel - Grímsey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. mindre hullede. Hætten er glat, oftest lille
og snart affaldende. G. er udbredt over hele
Jorden, fra Troperne til Polaregnene, og
medens de fleste Arter er lave, undertiden kun
faa mm høje, naar G. hypnoides (L.) en Højde
af indtil 20 cm ell. mere og danner
Massevegetation paa Bjergene i det fugtige,
nordatlantiske Klima. Norges Fjælde huser c. 40
Arter, hvorimod det danske Lavland ikke har
halvt saa mange. Af disse kan fremhæves G.
canescens Timm., som spiller en Rolle ved
Sandbindingen paa Vestjyllands Heder og ældre
Klitter og ofte dækker disse med sine udstrakte
graalige Maatter. En anden iøjnefaldende Art
er G. pulvinata (L.), som vokser paa
Stengærder og tidlig paa Foraaret har sine smaa,
tætte, graagrønne Puder tæt beklædte med
Frugter, som er gemte lunt mellem Bladenes
hvide Haarspidser, paa en nedadkrummet
Børste.
C. J.
Grimne (ɔ: den maskeklædte, den
ukendelige), det Navn, hvorunder Odin optræder i
Digtet »Grimnismál«.
(A. O.).
Grímnismál [’gri.mnisma.l], et af de mytiske
Digte blandt Eddakvadene. Odin kommer til
Kong Geirrød, hvis Gæstfrihed han vil prøve.
Odin bliver uvenlig modtaget, sættes mellem
to Baal og tilbringer der 8 Dage uden Mad og
Drikke. Han er forklædt og kalder sig Grimne
(den maskerede). Endelig giver den unge
Agnar, Geirrød’s Søn, ham en Drik. Odin
begynder nu en Enetale (i ljóðaháttr-Vers), hvori
han vil tilkendegive Geirrød, hvem han er,
først i forblommede, men efterhaanden i mere
tydelig Beskrivelse af sig selv og sine egne
Forhold, men den drukne Geirrød fatter intet,
før Odin’s sidste tordnende: »Nu kan du se
Odin selv« lyder. Da vil Geirrød staa op og tage
Odin fra Ilden, men han snubler og
gennembores af sit Sværd; det var Straffen. Odin
forsvinder med det samme. Digtet er en
Forherligelse af Odin over for Mennesket. Det har
opr. været et smukt, harmonisk Digt (fra 10.
Aarh.), men det er i Tidens Løb blevet
mishandlet ved alle Slags Indskud af kosmogoniske
Digtbrudstykker o. l. Digtet findes baade i »Cod.
regius« og i »Arne Magn.« 748. (Litt.: F.
Jónsson, »Oldn. oldisl. Litteraturhistorie«, I;
K. Müllenhoff, »Deut. Altertumskunde«, V).
F. J.
Grimoald blev 647 Hertug over
Longobarderne i Benevent, men kaldtes 662 til
Norditalien for at hjælpe den langobardiske Konge
Godipert mod hans Broder Perktarit. Dette
førte til, at G. selv bemægtigede sig
Kongeværdigheden, dræbte Godipert, forjog Perktarit og
ægtede deres Søster. Han maatte senere bestaa
fl. Kampe mod Franker, Avarer og Grækere.
Under hans Regering vandt Katolicismen Sejr
over Arianismen blandt Langobarderne. Han
døde 671.
H. H. R.
Grimod de la Reynière [gri’mo-d-la-ræ
’niæ.r], fr. Forf. og Gastronom (1758—1837),
Søn af en Generalforpagter, var en Tid
Advokat, men blev forvist for et skarpt affattet Skrift.
Derefter levede han som Gourmand og
Særling, raillerede over Rangsyge og det fornemme
Selskabsliv. Sine filosofiske Særbetragtninger
over Livet og Livsglæden nedlagde han i
Réflexions philosophiques sur le plaisir, par un
célibataire (1783) og La lorgnette philosophique
(2 Bd, 1785). Men især ekscellerede han som
Gastronom, udgav 1803—12 en vittig Almanach
des gourmands, skrev en Manuel des
Amphitryons (1808) med Anvisning til Tranchering,
Mønstermenuer og Anstandsregler, ja stiftede
endog en Jury af gastronomiske Finsmagere, der
holdt Maanedsmøder ved et udsøgt Taffel. Efter
Restaurationen forlod han Paris og levede paa
Landet. (Litt.: Oetinger, Un agathopède
de l’Empire [Bryssel 1854];
Desnoiresterres, G. et son groupe [1877]).
S. Ms.
Grimorium (Grimoir), et i Middelalderen
meget anset magisk Værk med Anvisninger til
Besværgelse af Aander og Afdøde; efter
Traditionen skal det være forfattet af Pave
Honorius III. Det nævnes hyppig af de Forfattere,
som førte Striden for og imod
Hekseprocesserne, saaledes af Wier (de praestigiis
daemonum, 1563) og af Delrio (disquisitiones magicae,
1599), men Værket vides ikke at være trykt,
før Scheible i »Das Kloster« (3 Bd, 1846)
gengav det efter et meget forvansket og til Dels
ulæseligt Manuskript, der var fundet hos en
schwabisk Bonde.
Alfr. L.
Grímr geitskör ell. geitskor [’gri.mr-’gæjt
skør], Fostbroder til den isl. Lovgiver Úlfljótr,
undersøgte omkring 927 hele Island, inden
Altinget blev oprettet, for at udvælge Sted til det.
Hans Valg faldt paa det heldig beliggende og
for sin Naturskønhed berømte Sted
Þingvellir ved Öxará. For sin Rejse fik han een
Penning af hver Bonde, men han forærede
dem til Gudetemplerne i Island. (Litt.: B. Th.
Melsted, »Íslendinga saga« I).
B. Th. M.
Grímsá [’grimsa^u], Navn paa flere Elve i
Island, de største og mest kendte er: G. i
Borgar-Fjorden, der udgyder sig i Hvitá, og G. i
Hjerað i Østisland, en Bitlod til Lagarfljót.
Th. Th.
Grimsby [’grimzbi], se Great-Grimsby.
Grimsel [’gremsəl], Pas i Berner-Alperne
mellem Finsteraarhorn og Damma-Gruppen paa
Grænsen mellem de schweiziske Kantoner Bern
og Wallis. Vejen fører fra Meiringen langs Aare
op forbi Handeck til det mørke Grimselgrund
(1875 m), en gold Bjergdal, hvor
Grimselhospitiet er opført af Sten og opr. kun bestemt til
Tilflugtssted for Vandreren, men nu et stærkt
besøgt Hotel. Højere oppe fører Vejen over
selve G.-Pas (2164 m), forbi Toten-Sø (2155 m),
sænker sig herfra stejlt i mange Vindinger til
Rhônegletscheren og fører videre langs Foden
af Grimselalp ned i Rhône-Dalen.
G. Ht.
Grímsey [’grimsæ^i], en lille afsides liggende
Ø N. f. Island under Polarkredsen, c. 45 km fra
det nærmeste Land. G., der har en Længde af
c. 5 km og c. 2 km’s Bredde, falder stejlt af
mod Søen, navnlig mod Ø., hvor den afsluttes
af 100 m høje Klipper, hvor en Mængde
Søfugle har deres Rugepladser; Fangsten af disse
Fugle er tillige med Fiskeri Indbyggernes
Hovederhverv; der holdes Faar og nogle faa Køer.
Mod SV., hvor de bedste Landingspladser
findes, er der 10 smaa Gaarde med (1910) 101
Indb., hvoraf en Præstegaard (Miðgarðar).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
