Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 138 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grímsey - Grímsson, Magnus - Grimstad - Grímstungnaheiði - Grímsvötn - Grind (norsk/færiøsk) - Grind - Grindavík

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havet ved G. er meget stormfuldt, og meget ofte
er Øen omspændt af den grønlandske Drivis,
men p. Gr. a. Golfstrømmens Indflydelse har
Havet omkr. G. dog en forholdsvis høj
Temperatur, men Klimaet er dog ogsaa om Sommeren
fugtig og raat. Beboerne lever meget ensomt
og har kun sjælden Forbindelse med det faste
Land; dog anløbes Øen nu af og til om
Sommeren af Kystdampere.
Th. Th.

Grímsson [’grimsån], Magnus, Præst til
Mosfell (Guldbringesyssel), (1825—60), en
litterært interesseret Mand; var en af dem, der
allerførst (jfr Árnason, Jón) indsamlede
islandske Folkesagn og Eventyr. Han optraadte
ogsaa som lyrisk Digter og antikvarisk
Forfatter. Endelig oversatte han paa Islandsk J. G.
Fischer’s Fysik »Eðlisfræði« (udg. af det isl.
litt. Selskab 1852).
F. J.

Grimstad (opr. Grömstad efter Gaarden
Gröm), Købstad i Aust-Agder Fylke mellem
Arendal og Kristianssand, (1910) 2373 Indb., ved en
Bugt paa Vestsiden af den mod N. indgaaende
Grosfjord. Det er en fuldstændig Kystby med
en temmelig betydelig Handelsflaade og adskillig
Trælasthandel og Skibsrederi. Stedet henhørte
indtil 1723 under Kristianssands Toldsted,
derpaa under Arendals, til det 1791 blev Ladested
og endelig 1816 Købstad. Stedets Opkomst
skyldes i væsentlig Grad Frolands Værk, som
havde sin Ud- og Indskibningshavn i G. I første
Halvdel af 19. Aarh. foregik der en betydelig
Trælastudførsel, væsentlig fra Frolands Værks
Skove. Senere blomstrede der en livlig
Skibsbygningsvirksomhed frem, først af Sejlskibe,
senere af Træ-Dampskibe, og der udviklede sig
en livlig og lønnende Skibsrederi-Bedrift. I
Sejlskibenes Tid havde Byen sin Glansperiode.
1870 udgjorde HandelsfLaaden 101 Sejlfartøjer
paa 32269 t, i 1884 var den paa 122 Skibe paa
45167 t og i 1911 6 Dampfartøjer og 24
Sejlfartøjer paa c. 32000 t. Byen, som i Aarene før
Verdenskrigen fuldstændig stagnerede, er
under dennes første Krigsaar igen gaaet betydeligt
frem grundet paa Skibsfarten. Toldindtraderne
udgjorde i 1909 31488 Kr. Samlet antagen
Indtægt i 1910: 719548 Kr, Formue 365300. Byen
har Sygehus og Apotek, Sognekirke, Bedehus og
fri Kirke, Vandværk og elektr. Lys. Der
udkommer to Aviser: »G.-Posten« og
»G.-Adressetidende«. G. Sparebank oprettet 1841. Af
Fabrikker og industrielle Anlæg mærkes et
Baadebyggeri, Høvleri, fl. Mejerier, mekaniske
Værksteder og Motorfabrik samt en
Mineralvandsfabrik. G. vælger sammen med Arendal en
Stortingsrepræsentant, fra G. fører Jernbane til
Froland, denne staar i Forbindelse med
Arendal—Aamli-Banen og vil blive tilknyttet den
vordende Sørlandsbane.
M. H.

Situationsplan over Grimstad.

1.	Telegrafstation
2.	Brandstation
3.	Ibsens Museum
4.	Viktoria Hotel
5.	Apotek
6.	Central Hotel
7.	Posthus
8.	Haandværkerbanken
9.	Møllers Hotel
10.	Grimstad og Opl. Sparebank
11.	Bedehus
12.	Frikirke

Grímstungnaheiði [’grimstøŋsgnahæ^iðe], en
Fjældvej paa Island mellem de sydvestlige og
nordlige Bygder, der benyttes meget om
Sommeren; om Vinteren er der som oftest saa
megen Sne paa Højlandet, skønt det dog her
forholdsvis er lavt (500—600 m), at Vejen er
ufarbar. G., der fører fra Gaarden Grímstungur i
Vatnsdal mod SV. og over stenede Højdedrag
og sumpede Strækninger med mange Søer, V. f.
Langjökull og Eiriksjökull til Gaarden
Kalmanstunga, kan i skarpt Ridt tilbagelægges paa
15 Timer.
Th. Th.

Grímsvötn [’grimsvötn], Søer paa Island i
den sydlige Rand af Vatnajökel, paa alle Sider
omgivne af Gletschere. Efter Beretninger i isl.
Annaler skal vulkanske Udbrud ofte have
fundet Sted ved disse halvt mystiske Søer,
hvorom der gik mange Sagn, saaledes i Aarene 1685
og 1716. Man har længe været i Tvivl om G.’s
Beliggenhed, men de synes at være identiske
med det saakaldte Grænavatn, NV. f.
Skeidarárjökel. Det er sikkert nok, at vulkanske
Udbrudssteder her skjuler sig under Vatnajökels
Sne- og Ismasser, thi fl. Gange i 19. Aarh. har
der været Udbrud i disse lidet kendte Egne, og
den store Gletscher Skeidarárjökel er under
Udbruddene til Dels bleven sønderbrudt og
smeltet og har udsendt store Vandflomme over
det nedenfor liggende Lavland, medens det
har regnet med Aske og vulkanske Slagger over
nærmere og fjernere Egne.
Th. Th.

Grind betegner i Norge en Slags Stængsel
ell. Port, bestaaende af en med Spiler udfyldt
Ramme, et bevægeligt Gitterværk. Samme Ord
foreligger i det fra Færøisk optagne danske
Grindehval (jfr norsk Hvalgrind ɔ:
Række af Hvaler, som forfølger en Fiskestime).
H. F.

Grind, se Delfiner, S. 922.

Grindavík [’grendavik], et Fiskerleje paa
Sydkysten af Halvøen Reykjanes i Island.
Omegnen er ufrugtbar og opfyldt af ujævne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>