Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grivenik - Grizzlybear - Grjasovez - Gro - Groat - grober Unfug - Grobian - Grochóv - Gródek - Grodno - Grodtschilling, Bendix og Bendix og Bendix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grivenik [’grivinik] eller Grivna, gammel
russ. Sølvmønt, 10-Kopekstykke (= 1/10 Rubel),
præget i 18. og 19. Aarh. af forsk. Vægt og
Finhed, Skillemønt siden 1860. Regnes G. =
1/10 ny Guldrubel, er Værdien nu 19,2 Øre.
(N. J. B.). Th. O.
Grizzlybear [’griz£ibæ.ə], se Bjørne, S. 337.
Grjasovez [grja’zåvjæts], Grjæsovets. By
i Nordrusland, Guv. Vologda, ligger 46 km S.
f. Vologda ved Jernbanen Jaroslav—Vologda,
midt i et stort Sumplandskab. C. 3000 Indb.,
der ernærer sig ved Strømpevæveri og Handel
paa Petrograd og Archangelsk med Lærred,
Tælle og raa Huder.
C. A.
Gro, Groa; 1) nordisk Kvindenavn, 2)
nordisk Jættekvindenavn. Til den sidste hører
Sagnet om Jættekvinden G., der tryllede
Stumpen af Hrungne’s Slibesten ud af Tor’s Pande;
og vel ligeledes den G., der i Eddakvadet
»Grógaldr« synger Tryllesange over sin Søn
Svipdagr, da han skal drage ud at opsøge
sin Fæstemø.
(A. O.). H. El.
Groat [grout] (Fourpence, 4 Pence), engelsk
Sølvmønt af Raavægt 1,8851 g og Finhed 0,025
= 1/60 £ = 30,266 Øre, særlig Mønt for Britisk
Guiana og nogle vestindiske Besiddelser.
(N. J. B.). Th. O.
grober Unfug [’gro.bər-’unfu.k], »groft
Uvæsen«, et i den tyske Straffelovs § 360 Nr 11
optaget Forseelsesbegreb. Straffen er Bøder paa
indtil 150 Rm. ell. Fængsel. Begrebets nærmere
Forstaaelse er i tysk Teori meget omstridt. Liszt
vil indskrænke det til grove Forstyrrelser af
den ydre, offentlige Orden, f. Eks. ved
Foraarsagen af Opløb gennem Udraaben af
foruroligende Efterretninger, Udstillinger, Optog,
Brandraab o. l. De tyske Domstole gør
imidlertid en langt mere udstrakt Brug deraf og
anvender det overhovedet som en Slags
Reservebegreb, ved hvis Hjælp man kan ramme
meget, der ikke kan rammes ved Hjælp af
andre strafferetlige Kategorier.
E. T.
Grobian ell. Grobrian, grov, tølperagtig
Person. Ordet er laant fra tysk G., som
kendes fra Slutn. af 15. Aarh. i Formen Grobriamus,
en komisk Latinisering af grob, grov,
rimeligvis med Tilknytning til Navnet Jan, Hans (smlg.
Grobhans og Ord som Grimrian og
Dumrian).
V. D.
Grochóv [’gråkuf]. Landsby i Polen 4 km
Ø. f. Weichsel og Varszavas Forstad Praga,
ved et Defilé, er blevet kendt p. Gr. a.
Kampen 25. Apr. 1809 mellem en polsk og en russ.
Troppestyrke — Kampen endte med Polakkernes
Nederlag — men navnlig ved Slaget 25. Febr
mellem den russ. Hovedhærs c. 70000 Mand under
Diebitsch og Polakkernes c. 47000 Mand. Slaget
endte med en Sejr for Russerne, der efter
Slaget lejrede sig paa Valpladsen, medens
Polakkerne i Løbet af Natten gik over Weichsel og
tilbage paa Varszava. Russerne mistede c. 9000
Mand, medens Polakkerne af den i Kampen
deltagende Styrke havde et Tab af c. 12000.
B. P. B.
Gródek [’grudæk] (Gródek Jagiellonski), By
i Galizien, Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft
G., 30 km VSV. f. Lemberg, ved Jernbanelinien
Przemysl—Lemberg, har Papirfabrikker,
Teglværker og Møller. (1910) 12973 Indb. I Slaget
ved G. 19. Juni 1915 blev Russerne slaaet af
tysk-østerr. Tropper under Mackensen, som
derefter generobrede Lemberg.
G. Ht.
Grodno [’grådnå], Guv. i det vestlige Rusland,
Lithauen, begrænses mod V. og NV. af Polen
og for øvrigt af Guv. Vilna, Minsk og
Volhynien. 38669 km2 med (1915) 2094300 Indb.
ell. 54 pr km2. Den nordlige og østlige Del er
en bakket Højslette, der i Guv.’s Midte med
en Højde af c. 310 m danner Vandskellet
mellem Østersøens og det sorte Havs Tilløb. Den
sydlige Del er lavere og bestaar for en stor
Del af udstrakte Sumpe, hvoriblandt særlig kan
fremhæves den store Bjelovjesher
(Bialovicer) Sumpskov. De vigtigste Floder er
Njemen, Weichsels Bifloder Narev og Bug og
mod S. Jassiolda, der strømmer til Pripet;
Floderne er sejlbare og forbundne ved fl. Kanaler.
Jordbunden er for det meste sandet; store
Strækninger bestaar af Tørvemoser og Sumpe,
og over 1/4 af Arealet er dækket af Skov.
Agerbrug er Hovederhvervet; der dyrkes især
Kartofler, Rug og Havre samt Tobak og Hør;
Industrien er ikke ringe, særlig i Uldfabrikation
indtager Guv. næst efter Moskva den vigtigste
Rolle i Rusland; Bjelostok er Industriens
Centrum. Handelen med Tømmer, Korn, Hørfrø,
Hamp og Uld er ikke ubetydelig, men
overvejende i Hænderne paa Jøderne ligesom
Detailhandelen i Byerne. Jernbanelinierne
Varszava—Petrograd og Varszava—Moskva gaar
gennem Guv. Befolkningen udgøres af en
broget Blanding, Hviderussere 54 %, Jøder 17,4 %,
Polakker 10 %, Lithauere og Tyskere. Guv.
deles i 9 Kredse: Bjelostok, Bjelsk, Brest, G.,
Kobrin, Prushany, Slonim, Sokolsk og
Volkovysk. G., der fra gl Tid havde tilhørt Polen,
blev 1795 annekteret af Rusland og blev 1802
gjort til et særligt Guv. Hovedstaden G.
ligger 120 km SV. f. Vilna, paa højre Bred af
Njemen, ved Jernbanen Petrograd—Varszava.
(1913) 64100 Indb., hvoraf 2/3 Jøder. Den er
Bispesæde for den gr.-kat. Kirke og har to
gl. Slotte og talrige Kirker og Klostre.
Industrien (Tobak, Brændevin, Maskiner) er ikke
ubetydelig. G.’s Glansperiode faldt i Stefan
Bathori’s Tid, der residerede her 1576—86. Fra
1673 holdtes hver tredie polske Rigsdag i G.;
her gav den 1793 sit Samtykke til Polens
anden Deling, og her nedlagde Stanislaus Augustus
25. Novbr 1795 sin Krone. Juni 1885 afbrændte
en stor Del af Byen. Under Verdenskrigen blev
G. besat af tyske Tropper 2. Septbr 1915, efter
blodige Gadekampe.
G. Ht.
Grodtschilling [’gråtsje£eŋ], 1) Bendix G.,
f. i Holsten c. 1620, d. i Kbhvn 1690, blev 1662
kaldet til Kbhvn. Iflg. gl Tradition om Kongens
Drejer som Tilsynsmand ved Drejerkammeret
blev han, som en anerkendt Kunstdrejer, ansat
ved det af Drejerkammeret fremvoksende
Kunstkammer paa Kbhvn’s Slot. Som
Kunstkammerforvalter forestod han 1676—80 Flytningen af
Kunstkammeret fra Kbhvn’s Slot til Frederik
III’s ny Biblioteksbygning, hvor det fandt sin
Plads i øverste Stokværk. G.’s betydeligste
Arbejde er Kroningsstolen (nu paa Rosenborg),
udført i Narhvaltand, i hvilken Kongerne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
