Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grodtschilling, Bendix og Bendix og Bendix - Groenlo - Groen van Prinsterer, Vilhelm - Grog - Grógaldr - Grogan, Ewart Scott - Groitzsch - Groix - Grolier, Jean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og med Christian V og til Christian VIII er
blevet kronede. — 2) Bendix G., ovenn.’s
Søn, (1655—1707), blev kgl. Hofmaler 1690, og
efter Faderens Død s. A. tillige
Kunstkammerforvalter. 3) Hans Søn Bendix G.,
(1686—1737), fulgte Faderen i Embedet. — En Søn
af Bendix 2) Bernhard G., (1697—1776), var
Kommandørkaptajn; dennes Søn Frederik
G., (1731—92), var Kontreadmiral, og dennes
Søn Georg Joachim G., f. 1785, var
ligeledes Søofficer og faldt paa Fregatten
»Najaden« i Kampen mod Englænderne 1812.
B. L.
Groenlo [’gru.n£o.] eller Grol, By i den
nederlandske Prov. Geldern, 5 km fra den
westfalske Grænse, ved Jernbanelinien
Winterswijk—Enschede, har Bomuldsvæveri, Tørve- og
Æggehandel. (1909) 2944 Indb. G. blev belejret
forgæves af Moritz af Oranien 1575, men
indtaget af ham 1577. Efter at være tilbageerobret
af Spanierne 1606 overgav den sig først atter
1627 til Prins Frederik Henrik af Oranien.
G. Ht.
Groen van Prinsterer [’gru.n-fan-’prenstə
rər], Vilhelm, holl. Historiker og Politiker,
f. 21. Aug. 1801, d. 19. Maj 1876. Han var
1829—33 Kabinetssekretær hos Kong Vilhelm I og
udgav samtidig Tidsskriftet »Nederlandsche
Gedachten«, hvori han først fremsatte sin Lære
om en kristelig og hist. Retning i det offentlige
Liv. Efter grundige hist. Granskninger udgav
han Archives ou correspondance inédite de la
maison d’Orange-Nassau (16 Bd, 1835—64), en
vigtig Kildesamling til 16. og 17. Aarh.’s
Historie med ypperlige Indledninger. Endvidere
skrev han en Haandbog i Nederlandenes
Historie, fremstillet i afgjort oranisk Aand (1846,
4. Udg. 1874). Han valgtes 1840 til andet
Kammer og sad her med nogen Afbrydelse indtil
1865. Han optraadte fra første Færd som en
streng Forsvarer af den gl. Forfatning, idet
han dog tog Ordet for Ministeransvarlighed og
Kirkens Selvstændighed over for Staten. Efter
Forfatningens Omdannelse 1848 hævdede han
med Styrke Kongedømmets Bet. og den
protestantiske Kirke, idet han indtog en lgn. Stilling
som Stahl i Preussen, og blev derved
Grundlægger af det saakaldte »antirevolutionære«
Parti. Han udviklede sine Grundsætninger i
talrige Flyveskrifter og et særligt Blad, »Der
Nederlander« (1850—55). (Litt.: Vos, »G. v. P.
en zijn tijd« [2 Bd, Dordrecht 1886—91]).
E. E.
Grog [gråk]. Drik, sammensat af Rom,
Kognak e. l., varmt Vand og Sukker, undertiden
med Tilsætning af Krydderier. Navnet stammer
fra Admiral Vernon, der 1740 forbød Brugen af
ublandet Rom for Matroserne og i St. f.
indførte denne Blanding, paa hvilken Matroserne
da overførte Admiralens tidligere Øgenavn, G.
K. M.
Grógaldr [’gro.-], Gro’s Tryllesang, findes
kun i Papirshaandskrifter, men er ikke desto
mindre et Oldkvad (fra omtr. 1000); det
indeholder den afdøde Gro’s gode Raad til hendes
unge Søn, Svipdagr; det svarer til den første
Del af Svejdalsvisen, og danner en Indledning
til Fjölsvinnsmál, men er dog af en anden
Forf. end dette Digt. Findes trykt i
Eddaudgaverne.
F. J.
Grogan [grougən?], Ewart Scott, britisk
Afrikarejsende (f. 1874), besøgte allerede 1895—97
Sydafrika, hvor han deltog i den anden
Matabele-Krig. Særlig Berømmelse har han indlagt sig
ved at være den første, der gennemrejste
Verdensdelen fra S. til N., idet han 1897 gik ud
fra Kapstaden og over Sambesi, de store
centrale Søer og Nilen, naaede Middelhavet
1900. (Beretning: From Cape to Cairo [1900]),
Senere har han berejst og skrevet Artikler om
Australasien, Syd Pacific, Nord- og Sydamerika.
C. A.
Groitzsch [’grå^yt∫], By i Sachsen, i
Kreishauptmannschaft Leipzig, 25 km SSV. f.
Leipzig ved Jernbanelinien Gaschwitz—Meuselwitz,
har stor Skotøjsfabrikation og Garveri. (1910)
5837 Indb. Borgen nær ved Byen var
Stamsæde for Greverne af G., af hvilke særlig
Wiprecht er kendt. Kong Albrecht I ødelagde
Borgen 1306.
G. Ht.
Groix [grwa], en c. 15 km2 stor fr. Ø ved
Sydvestkysten af Bretagne, Dept Morbihan,
Arrond. Lorient, ligger uden for Floden Blavets
Munding og adskilles fra Kysten ved det 5 km
brede Stræde Basse de Bretons. Øen, hvis
omtr. 5000 Indb. næsten udelukkende lever af
Fiskeri (Sardeller), er kendt for sine mange
Minder fra Druidetiden og for sine dybe
Grotter ved Kysten, der kun er tilgængelige i
Ebbetiden.
G. Ht.
Grolier [grå’lie], Jean, Vicomte af Aguisy,
fr. Bogven, f. i Lyon 1479, d. 22. Oktbr 1565.
Han var Finansembedsmand af høj Rang, til
sidst en af de 4 fr. Generalskatmestre, og havde
som Skatmester ved den fr. Hær i Italien under
et langt Ophold der faaet Lejlighed til at
fremme sin ualmindelige Studere- og Samlerlyst
under Samkvem med Bogtrykkeren Aldus
Manutius o. a. Lærde. Det prægtige Grolier’ske
Bibliotek splittedes ved hans Død; dog holdtes
omtr. 3000 Bd sammen i en Arvings Slægt i
over 100 Aar; nu har man kun genfundet lidt
over 350 Bd; de fleste er bevarede i Frankrig,
navnlig i Nationalbiblioteket i Paris, derefter
besidder især British Mus. og Hofbiblioteket i
Wien en Del. 2 er komne til Sthlm og 2 findes
i Kbhvn. G.’s Bøger henhørte mest til den
antikke, den hist. og arkæol. Litt. Hvad der
navnlig er karakteristisk for dem, er de sjælden
smukke Bd i Renaissancestil, dels udførte i
Italien, dels ved fr. Mestre, der tog Italienerne
til Mønster; de plejer at bære Indskriften J.
Grolierii et amicorum (tilhører G. og hans
Venner), et Vidnesbyrd om Ejerens gavmilde Haand
og Aand, samt Valgsproget Portio mea, Domine,
sit in terra viventium, hentet fra Salmerne.
Hvem der har udført G.’s Bd, vides ikke;
muligt har Geoffroy Tory givet Tegning til nogle
af Stemplerne. Naar smukke Eksemplarer af
G.’s Bøger af og til er komne paa
Bogmarkedet, har de i Reglen naaet svimlende Priser.
En Forening for Boghaandværk i New York
har taget Navn efter ham (G.-Klub). (Litt.:
Le Roux de Lincy, Recherches sur Jean
G., sur sa vie et sa bibliothéque [Paris 1866];
C. Elberling, »G. og hans Samtid« [»Breve
fra en Bogelsker«, 1909]).
(E. G.). C. S. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
