Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 148 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grolman, Karl Ludwig Wilhelm von - Grolman, Karl Wilhelm Georg - Gromadki - gromaticus - Gronau - Grong - Groningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grolman [’gro.lman], Karl Ludwig
Wilhelm von, tysk Retslærd, f. 23. Juni 1775 i
Giessen, d. 14. Febr 1829 i Darmstadt, Privatdocent
1795 i Giessen, 1798 Prof. extraord., 1800 Prof.
ord. smst., tillige 1804 Overappellationsraad og
1815 Univ.’s Kansler. 1808 havde G. været
Medlem af en Kommission ang. Indførelsen af
Code Napoléon som alm. Lovbog i Rhin-Hessen,
1816 kaldtes han til Darmstadt for at forfatte
Udkast til en ny Civillovbog, 1819 udnævnt til
Statsminister. Bortset fra enkelte civilistiske
Arbejder, den ufuldendte »Ausführliches
Handbuch über den Code Napoléon zum Behufe
wissenschaftlich gebildeter deutscher
Geschäftsmänner« (I—III, 1810—12), o. a., bevægede
G.’s Forfattervirksomhed sig hovedsagelig paa
Strafferettens og Processens Omraader. I
»Grundsätze der Criminalrechtswissenschaft«
(1798, 4. Opl. 1825), »Ueber die Begründung des
Strafrechts und der Strafgesetzgebung nebst
einer Entwickelung der Lehre von dem
Maasstabe der Strafen und der juridischen
Imputation« (1799) o. a. begrundede han, udgaaende
fra Kant, den specielle Præventionsteori, med
polemisk Front over for sin Ven Anselm v.
Feuerbach, det skarpsindige, flittige Talent over for det
brusende Geni! Meget benyttet blev G.’s
»Theorie des gerichtlichen Verfahrens in
bürgerlichen Rechtsstreitigkeiten nach den gemeinen
deutschen Gesetzen« (1800, 5. Opl. 1825). G.
udgav endvidere »Magazin für die Philosophie
und Geschichte des Rechts und der
Gesetzgebung« (I 1800, II 1807, III og IV — sammen med
Egid v. Löhr — 1820 og 1825). (Litt.: Karl
Esselborn i J. R. Dieterich og Karl
Bader, »Beiträge zur Geschichte der
Universitäten Mainz und Giessen« [Giessen 1907], S.
406—61).
Fz. D.

Grolman [’gro.lman], Karl Wilhelm
Georg, preuss. General, f. 30. Juli 1777 i
Berlin, d. 15. Septbr 1843 i Posen. Kun 14 Aar
gl traadte han, teoretisk godt uddannet, ind i
Hæren, blev Officer 1795 og var fra 1804
Adjutant hos Feltmarskal Möllendorff og gjorde
senere Tjeneste i L’Estocq’s Generalstab. I disse
Stillinger udmærkede han sig ved personlig
Tapperhed. Efter Fredsslutningen 1807 tog han
en fremragende Del i Arbejderne paa Hærens
Reorganisation, særlig Officerernes Uddannelse,
traadte 1809 i østerr. Tjeneste og deltog under
General Kienmayer i Krigen i Sachsen,
hvorefter han over England naaede Spanien for
ogsaa her at kæmpe mod Napoleon. Ved
Valencias Kapitulation blev han Krigsfange og førtes
til Frankrig, flygtede imidlertid fra
Fangenskabet, kom 1813 igen som Major i preuss.
Tjeneste og tog i Blücher’s Korps Del i Kampene
ved Lützen og Bautzen og i Overfaldet paa
Haynau. Efter Vaabenstilstanden ansattes han
som Stabschef i Kleist’s Korps og indlagde sig
i denne Stilling store Fortjenester ved Dresden
og Nollendorf. Efter Fredsslutningen 1814 blev
han Generalmajor og Direktør i
Krigsministeriet. 1815 ansattes han som
Generalkvartermester hos Blücher ved Siden af Gneisenau og
havde betydelig Indflydelse paa Resultatet ved
Waterloo. Efter Krigen traadte han tilbage til
sin Stilling i Krigsministeriet, hvor han navnlig
arbejdede paa Generalstabens Organisation og
Virksomhed samt paa Landets Opmaaling. 1819
tog han sin Afsked, da han ikke kunde sætte
sin Villie igennem m. H. t. Landeværnets
Organisation, men indtraadte 6 Aar senere igen
i Tjenesten som Chef for 9. Division i Glogau
og udnævntes 1833 til kommanderende General
for 5. Armékorps i Posen, i hvilken Stilling han
døde, og hvor der 1845 oprejstes et
Mindesmærke for denne kundskabsrige og energiske
Officer. (Litt.: v. Conrady, »Leben und
Wirken des Generals der Infanterie und
kommandierenden Generals des V Armeekorps C. v.
G.« [Berlin 1894—96]).
B. P. B.

Gromadki (masurisk »den lille Flok«), et
pietistisk Parti bl. Masurerne. De staar inden
for den evangeliske Landskirke, men ikke fuldt
tilfredsstillede af dennes Gudstjeneste holder
de gudelige Forsamlinger under Ledelse af
Mænd, der svarer til vore Indremissionærer.
L. M.

gromaticus, se Agrimensor.

Gronau [’gro.na^u], By i Preussen, Provins
Westphalen, ligger 14 km SV. f. Ahaus ved
Dinkel og ved Banen fra Münster til
Amsterdam, med et Slot, tilhørende Fyrsten af
Bentheim-Tecklenburg. (1910) 10082 Indb.
G. Ht.

Grong, Herred, Namdalens Fogderi,
Nord-Trøndelag Fylke, (1910) 2631 Indbyggere,
indtager i Amtets nordøstlige Del en betydelig
Strækning omkr. den store Namsenelv og dens
mange Bielve og strækker sig i N. og Ø.
indover mod den sv. Grænse og nordover mod
Nordland. Den nordøstlige Del af Herredet er
opfyldt af store Vande: Tunnsjø (99 km²),
Limingen (95 km²), hvoraf Halvdelen falder inden
G., Store Namsvandet (28,5 km²) m. fl.
Fjeldene naar op til 1514 m (Børgefjeld).
Hovedbebyggelsen er langs Namsen, hvor der fører
offentlig Kørevej til Namsos i SV. og til
Fosmoen i N., videre er der under Bygning Vej
til Vefsen i Nordland, og her vil ogsaa
Nordlandsbanen komme til at gaa. Desuden fører
Vej over Lierne til Frostviken i Sverige. Den
vigtigste Næringsvej er Skovbrug, men ogsaa
Jordbrug, Jagt og Ferskvandsfiskeri er af Bet.,
ligesom Rensdyrjagt endnu drives af
omvandrende Lapper i den nordl. Del af G. Der er fl.
Mejerier, Møller og en Række Savbrug. G.
Sparebank, oprettet 1867. Herredets Areal er
4071 km². Antagen Formue (1910) 3697500 Kr
og Indtægt 502930 Kr.
M. H.

Groningen [’gro-n_əŋ_ə(n)], den nordligste Prov.
i Nederlandene, grænser mod N. til Nordsøen,
mod Ø. til Dollart-Bugten og den preuss. Prov.
Hannover, mod S. til Prov. Drenthe, mod V.
til Friesland og er 2364 km² med
(Folketællingen 1909) 328045 Indb. 1916 beregnedes
Indbyggerantallet til 355154 ell. 148 pr km². 90 %
af Befolkningen er reformerte. G. er et Lavland,
hvis Kyster beskyttes ved stærke Diger; kun S.
f. Hovedstaden G. findes en stenrigt Højdedrag
(Hondsrug). Mod N. bestaar Jordbunden mest
af Ler med udmærket Agerland og Enge,
sydligere findes Sand- og Tørvejord.
Sumpstrækningerne mod SØ. (Bourtanger Moor) er nu for
største Delen tørlagte og gjort frugtbare. G.’s
Vandløb er kanaliserede. Prov. er vel forsynet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>