Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - grossesse nerveuse ell. indbildt Svangerskab - Grosseto - Grossglockner - Grossgörschen - Grossi - Grossi, Tommaso - Grossist - Grossjägerndorf - Grosskarben - Grosslichterfelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menstruationens Ophør. Forandring ved Brystvorterne,
Kvalme, Ildebefindende o. s. v.) kan være til
Stede enkeltvis ell. samlede, men kan ogsaa
mangle. Ofte mener Kvinden, at hun føler
Fosterbevægelser, og i ekstreme Tilfælde har
man ved den ventede Fødsels Tid set veagtige
Smerter opstaa. Undersøger man Patienten,
finder man kun Luftudspiling af Tarmene og
en egenartet Spænding i Bugens Muskler;
Tilstanden er dog ikke altid let at erkende uden
Bedøvelse. Lidelsen maa opfattes som beroende
paa en sygelig Tilstand i Nervesystemet og maa
nærmest henregnes til de hysteriske
Fænomener.
Lp. M.
Grosseto, Prov. i Mellemitalien, Landskab
Toscana, begrænses af Prov. Pisa, Siena og
Roma samt Middelhavet. 4420 km2 med (1911)
148000 Indb., hvilket giver 33 paa 1 km2. Prov.,
hvortil ogsaa hører Øerne Giglio og
Giannutri, omfatter kun een Kreds og er Italiens
svagest befolkede Prov., da en stor Del
optages af Sumpe, Maremmerne. Den østlige Del
er dog bjergfuld og opfyldes af Subapenninerne
med Monte Amiata (1732 m); Bjergene
er bedækkede af Skove; særlig af Kastanier.
Af Floder mærkes Ombrone og Albegna.
De vigtigste Næringsveje er Agerbrug,
Bjergværksdrift, Træindustri og Indvinding af Søsalt.
Hovedstaden G. ligger 129 km S. f.
Firenze og nær Ombrone. (1911) 12400 Indb. Den
er omgivet af Ringmure og Bastioner, har en
Domkirke med broget Marmorfacade, er Sædet
for Prov.’s verdslige og gejstlige Myndigheder
og driver betydelig Handel med Kvæg og Træ.
I Omegnen findes rige Saltdamme. Et
Mindesmærke erindrer om den af Storhertug Leopold
II 1829 paabegyndte Udtørring af de
omliggende Maremmer, der derved forvandledes til
frugtbare Enge. NØ. f. G. ligger Ruinerne af
den gl Etrusker stad Rusellæ og Bagni di
Roselle, en varm Kilde, rig paa Glauber-,
Bitter- og Kogsalt.
C. A.
Grossglockner [gro.s’glåknər] ell. Glockner
(Illustration se Gletscher), den højeste Top
i Hohe Tauern, paa Grænsen af Tyrol og
Karaten, naar en Højde af 3798 m. Toppen hører
ikke til Hovedkammen, men hæver sig i den
11 km lange Rygning, der strækker sig fra
Eiskögele mod SØ. til Leiter-Bækkens Udmunding
i Möll. Toppen, med den mægtige Pasterzebræ,
bestaar af to ved en smal Ryg forbundne
Spidser, Kleinglockner (3764 m) og det noget højere
egl. G., der bærer et 2 m højt Jernkors. Der
findes herfra en mægtig Udsigt over Alperne
fra Ortler til Triglav, mod N. til Böhmerwald
og med S. til det adriatiske Hav. Bestigningen
er lettet meget ved Bygningen af 5
Tilflugtshytter. De første Forsøg paa Bestigning af G.
blev foretagne 1799 af Kardinal og Fyrstebiskop
af Gurk, Grev Salm-Reifferscheidt, ved disse
blev Kleinglockner naaet. Juli 1800 blev G. selv
besteget af en af Salm udsendt Ekspedition.
Et Relief (7 m langt og 3 m bredt), udarbejdet
af P. Oberlercher, er opstillet i Mus. i
Klagenfurt. (Litt.: Hofmann og Stüdi,
»Wanderungen in der Glocknergruppe« [München
1875]).
G. Ht.
Grossgörschen [gro.s’gör∫ən], se Lützen.
Grossi [’gros.i], se Viadana.
Grossi [rgros.i], Tommaso, ital. Digter, f.
i Bellano 20. Jan. 1791, d. i Milano 10. Decbr
1853. Han var først bestemt til Gejstlig, men
snart helligede han sig helt til Litt. Varm
Patriot, som han var, opfyldtes han stærkt af den
nationale Bevægelse i Slutn. af 1840’erne, der
har givet sig smukt Udtryk i hans Digtning,
som for Resten ogsaa har blide og yndefulde
Klange. I den hist. Roman Marco Visconti
(overs. paa de europ. Hovedsprog) viser G. sig
som en af de paa hans Tid talrige Efterlignere
af Manzoni som Romanforfatter, og det en af
de heldigere. Bl. hans øvrige Værker er at
nævne det romantiske Heltedigt I Lombardi
alla prima crociata, de poetiske Fortællinger
Ildegonda og Ulrico e Lida samt forsk.
Romaner, Ballader og lyriske Digte, saaledes det
smukke La Rondinella. Da Ulrico e Lida ingen
synderlig Lykke gjorde, holdt G. op med sin
Digtervirksomhed.
(E. G.). E. M-r.
Grossist, alm. Betegnelse for den, der driver
Handel en gros, i Modsætning til Detaillist,
den, der driver Handel en détail.
C. Th.
Grossjägerndorf [gro.s’jægərndårf], Landsby
i den preuss. Regeringskreds Gumbinnen 15
km. Ø. i. Wehlau, er kendt p. Gr. a. det der
30. Aug. 1757 stedfundne Slag mellem Russerne
og Preusserne. Mod en mod den preuss.
Østgrænse fremrykkende Hær paa c. 90000 Mand
under Apraxin havde Frederik II stillet den
72-aarige Feltmarskal von Lehwald med c.
30000 Mand. Russerne gik den 27. over paa
Pregel’s venstre Bred, hvorefter Lehwald den
28. ligeledes overskred Floden, og skønt han
her stod med kun c. 25000 Mand over for c.
55000 Russere, besluttede han at angribe den
30., og da navnlig angribe Russernes venstre
Fløj, der ikke støttedes af Terrainet. Hans
Rytteri paa højre Fløj, der angreb mod
Sittenfeld, havde Fremgang, men udsattes for stærk
Artilleriild og kastedes. Paa lgn. Maade gik det
paa Lehwald’s venstre Fløj ved Waynothen.
Det preuss. Fodfolk søgte imidlertid at
omfatte den ved Schallupchen staaende fjendtlige
venstre Fløj; men ved denne Bevægelse og p.
Gr. a. en uheldig Kamp paa højre Fløj og i
Centrum brødes Fægtningsfronten, og da russ.
Artilleri tilmed kørte op og beskød Preussernes
2. Træfning, der bestod af
Garnisonsbataillonerne, og disse kom i Uorden, afbrød Lehwald
Kampen og førte sine Tropper over paa Pregels
højre Bred. Preussernes Tab angives til c. 4500
Mand og 28 Stkr Skyts, Russernes til c. 6000
Mand og 30 Kanoner.
B. P. B.
Grosskarben [gro.s’karbən], Station paa Banen
Frankfurt a. M.—Kassel, tæt ved Frankfurt. I
Nærheden findes 4 Kilder, indeholdende kulsur
Kalk og Magnesia, Klornatrium og fri
Kulsyre. Vandet benyttes til Forsending, særlig til
Bordvand. Ruiner af et Romerbad viser, at
Stedet var kendt og benyttet i Oldtiden.
E. F.
Grosslichterfelde [gro.sleKtər’fældə].
Berlin-Lichterfelde, Forstad til Berlin, 9 km
SV f. denne By, i det preuss. Regeringsdistrikt
Potsdam, med elektrisk Sporvej og to
Banegaarde ved Jernbanen Berlin—Werder og
Berlin—Weissenfels og ved Teltow-Kanalen. G. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
