Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grosslichterfelde - Grossmeseritsch - Grosso, Giacomo - Gross Ottersleben - Grossröhrsdorf - Gross Salze - Grossschönau - Gross Strelitz - Grossular - Grossvenediger - Grosswardein - Grostonnage eller Grosregistertonnage - Grosvenor - Grosvenorhouse - Grot, Jakob Karlovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Villaby og har fl. højere Skoler og nogen
Industri. (1910) 42513 Indbyggere med
Garnisonen.
G. Ht.
Grossmeseritsch [gro.s’me.zəret∫], By i østerr.
Mähren, Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft
G. ved den til March’s Flodomraade hørende
Oslawa og ved Jernbanelinien Studenetz—G.,
har c. 5000 Indb., Lærredsindustri, Garveri,
Kornhandel og Kvægmarkeder.
G. Ht.
Grosso [’gros.o], Giacomo, Caval., moderne
ital. Maler, f. i Cambiano (Sardinien), virker
som Prof. ved Turins Akademi. I 1880’erne
udstillede han en »Kristus paa Korset«, adskillige
Genrebilleder og Landskaber; senere malede
han fl. sensationsvækkende Billeder, saaledes
»Supremo congresso« (Don Juan som Lig,
omgivet af bedragne Kvinder), der vakte mægtig
Opsigt, men ogsaa Forargelse paa Udstillingen
i Venedig 1895; hans store Kvindeportræt paa
Udstillingen i Firenze 1897 modtoges med alm.
Bifald. Paa Glyptotekets internationale
Udstilling i Kbhvn 1897 var han repræsenteret ved
det omfangsrige, effektfuldt malede, men
tomme »Kvinden« (1895) samt ved adskillige
Portrætter.
A. Hk.
Gross Ottersleben [gro.s-’åtərsle.bən],
Fabrikby i Preussen, Prov. Sachsen, ligger 10 km
ØNØ. f. Wanzleben. (1910) 7228 Indb. G. O. har
Sukker- og Cikoriefabrikker samt et Teglværk.
G. Ht.
Grossröhrsdorf [gro.s-’rö.rsdårf]. Landsby i
Sachsen, Kreishauptmannschaft Bautzen, ligger
281 m o. H. ved Jernbanen Arnsdorf—Kamenz
og har Tekstilindustri, Teglbrænderi og
Savværk. (1910) 8012 Indb.
G. Ht.
Gross Salze [gro.s-’saltsə], By i Preussen,
Prov. Sachsen, ligger 11 km NNV. f. Kalbe i
Nærheden af venstre Elb-Bred. (1910) 8969 Indb.
G. S. har kem. Industri og
Ammunitionsfabrikker.
G. Ht.
Grossschönau [gro.s’∫ø.na^u], Landsby i
Sachsen, Kreishauptmannschaft Bautzen, ved
Jernbanen Eibau—Scheibe, 328 m o. H., har
Lærredvæveri, Cigarfabrik og Ølbryggeri. (1910)
7806 Indb.
G. Ht.
Gross Strelitz [gro.s-’∫tre.£ets], By i Preussen,
Prov. Schlesien, ligger 32 km ØSØ. f. Oppeln,
235 m o. H. paa et skovklædt Plateau. (1910)
5753 Indb. G. S. har Cement- og Maskinindustri.
G. Ht.
Grossular, se Granat.
Grossvenediger [gro.sve’ne.deg.r], den
højeste Top i Venediger-Gruppen i Hohe Tauern,
ligger V. f. Grossglockner og er 3660 m høj.
Grosswardein [gro.svar’da^in] (ung.
Nagyvárad), By i Ungarn, Hovedstad i Komitatet
Bihar, tidligere en Fæstning, ligger paa en
smuk Slette paa begge Sider af Sebeskörös,
over hvilken fører 4 Broer, og ved
Jernbanelinier til Budapest, Klausenburg, Szegedin,
Ermihályfalva, Gyoma og Vaskóh. (1910) 64169
mest magyariske Indb., hvoraf c. 1/3 er
rom-kat., Resten Reformerte, Jøder og gr.-kat. G.
bestaar af den egl. By samt 5 Forstæder og er
en af de smukkeste ung. Provinsbyer.
Fæstningen benyttes nu til Kaserne. Bl. Byens 17
Kirker kan nævnes den store rom.-kat.
Katedral, der er opført 1752—79, samt
St-Ladislaus-Kirken med den hellige Ladislaus’ o. fl.
Kongers Gravsteder, to biskoppelige Paladser, et
Komitatshus og et nyt Cellefængsel. G. er
Sædet for en rom.-kat. og en gr.-kat. Biskop, et
gr.-orientalsk Konsistorium, en kgl. Ret af 2.
Instans, en Ret af 1. Instans samt en
Komitatsøvrighed, endvidere et Retsakademi, en teol.
Læreanstalt, et kat. og et kalvinistisk
Gymnasium, en Realskole, et Handelsakademi og et
Lærerseminarium. Industrien beskæftiger
sig med betydelig Pottemageri og
Spiritusfabrikation, desuden findes Olie-, Stivelse- og
Lervarefabrikation samt Vinavl og Handel med
Uld, Tobak, Kvæg og Korn. I Nærh. findes
Marmorbrud, og 7 km fra G. ved Flækken Hajo
ligger de saakaldte biskoppelige Bade, hvis
alkaliske svovlbrinteholdige Kilder er 34—40° og
bruges baade til Drikning og Badning mod
Blodmangel og Kirtelsyge. G. er en af de ældste
Byer i Ungarn, den skal være anlagt af Kong
Ladislaus den Hellige, som grundede
Bispedømmet 1080, og efter hvem det smukkeste
Torv i Byen er opkaldt. G. blev ødelagt i 13.
Aarh. af Tatarerne. 1538 sluttedes her Fred
mellem Ferdinand I og Johan Zapolya. G. blev
belejret forgæves af Tyrkerne 1598, men
indtaget af dem 1660 og overladt dem ved Freden
i Vasvar. Først 1692 tilfaldt den atter Ungarn.
Det gr.-kat. Bispesæde grundedes 1776.
G. Ht.
Grostonnage. [gråstå’na.sjə] eller
Grosregistertonnage for et Skib er det
samme som Skibets Bruttoregistertonnage (se
Brutto-Tonnage).
H. P. C.
Grosvenor [’grouvənə], se Westminster,
H. L.
Grosvenorhouse [’grouvənəha^us] (efter R.
Grosvenor, Markis af Westminster, 1767—1845),
Hertugen af Westminsters Palads i London ved
Hyde Park med en værdifuld Samling af gl
flamsk, holl. og ital. Kunst.
A. Hk.
Grot [gråt], Jakob Karlovitsch, russ.
Sprogforsker og Historiker, f. i Petrograd 1812,
d. smst. 1893, fik sin Opdragelse i Lyceet i
Tsàrskoje Seló, blev 1832 Embedsmand i
Ministerkomiteens Kancelli og ansattes snart efter i
Rigsraadets Kancelli, hvor han fandt en
formaaende Velynder i den senere Direktør for
det kejserlige Bibliotek, Baron Korf. Dreven
af sin Lyst til litterær og videnskabelig
Virksomhed forlod han 1839 denne Stilling og blev
efter at have erhvervet sig et grundigt
Kendskab til sv. Sprog Prof. i russ. Litt. og
Historie ved Univ. i Helsingfors. 1853 kaldtes han
til Petrograd som Prof. ved det kejserlige
Lyceum og ansattes tillige som Lærer for
Alexander II’s to ældste Sønner. 1855 blev han
Medlem af Videnskabernes Selskab og 1889
Vicepræsident for dette. G. har udg. talrige
Værker, der omhandler Ruslands Historie,
Sprog og Litt. Bl. disse kan fremhæves
»Handbok i ryska rikets historia« (indtil Peter den
Store, 1848—50), »Materialer til det
Pugatschevske Oprørs Historie« (1862—63), »Lomonosovs
og Sumarokov’s Breve til J. J. Schuvalov« (1862),
en kritisk Udg. af Derzhavin’s Værker (9 Bd,
1864—82), hvis 8. Bd optages af en udførlig
Biografi af Derzhavin, »Lomonosov som
Akademiker« (1865), »Karamzins Breve til J. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
