Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opstillingen af de Regler, som bør følges ved den,
er Maalet for Grubedriftslæren.
Synes den geol. Opbygning af en Egn at give
Formodning om Tilstedeværelsen af Malm ell.
nyttige Mineraler, maa man opsøge og
undersøge disse formodede Forekomster; dette kan
ske ved 1) Skærpning, som bestaar i en
omhyggelig Undersøgelse af Fjeldbunden; man
maa befri denne fra de overliggende løse
Bjergarter, hvilket kan ske ved at grave Grøfter
(røsk) i bestemte Retninger gennem det løse
Jordsmon; paa denne Maade kan man blotte
et Lejesteds Udgaaende. 2) ved
Jordboring. Naar man ved saadanne Arbejder er
kommen paa det rene med Lejestedets Natur,
Mægtighed og deraf følgende Drivværdighed,
tager den egl. G. sin Beg.
I. Grubeværktøj. I Forhold til den
Lethed, hvormed Malmen og den omgivende
Bjergart lader sig løsbryde, bliver Værktøjet ved
Bjergbrydningen (tysk Hauerarbeit) at
vælge. Ved løse Masser bruger man Hakke
og Spade. Har Bjergarten en Fasthed som
Kul, Stensalt, Kridt etc., bruges Kilhakken.
Med dette Værktøj, der er af Støbestaal,
firkantet og endende i en Spids, gøres kun
Indsnit, smalle og dybe, hvorved Løsbrydningen
forberedes. Man angriber helst Bjergarten
parallelt Lagningen, altsaa horisontalt
(skramhugge); derefter gøres vertikale Indsnit, til
et helt Stykke Bjerg hænger i Luften, kun
opholdt af Kohæsionen mellem Lagfladerne, hvilken
meget let lader sig overvinde. Ved de haarde
Bjergarter havde man i ældre Tider før Krudtets
Anvendelse ved Siden af Fyrsætningen
kun Hammer og Bjergjern, en Slags
Mejsel paa Skaft, som ved Hammeren dreves
mod Fjeldvæggen og derved løsrev Bid for
Bid af Fjeldet. Fyrsætningen, som
bestod i, at man antændte et Baal saadan, at
Flammen slog imod Fjeldvæggen, hvorved
Stenen ophedes, udvides og løsnes, anvendes
knapt nu; derimod er Hammer og
Bjergjern et brugt Værktøj, naar det gælder at
afglatte Fjeldflader, f. Eks. til Underlag af
Maskiner etc.; ved selve Bjergbrydningen er
disse nu afløste af Mineringen. Krudt skal
først være brugt som Sprængmiddel i Sten
1613 (det blev indført paa Kongsberg 1683) og
var da i over 200 Aar det eneste
Sprængmiddel, man havde, indtil Nobel 1863 begyndte
at fabrikere Nitroglycerin, hvilket
Sprængstof i Form af Dynamit, Sprænggummi etc. nu
aldeles har fortrængt Krudtet.
Mineringsarbejdet bestaar i, at man ved Hjælp af Bor og
Mejsel inddriver et cylinderformet Hul i
Fjeldet, hvilket lades med Sprængstof,
hvorover Forladning; Ladningen antændes ved
Hjælp af Lunte ell Elektricitet, og
Eksplosionen følger. Efter denne maa man ved Hjælp
af forsk. Værktøj fjerne det løsbrudte Fjeld.
I den nyere Tid bliver Boringen udført ved
Boremaskiner, ligesom ogsaa
Kilhakkearbejdet delvis er blevet erstattet af
Skrammaskiner. Ved Saltbjergværkerne og
enkelte Guldforekomster har man anvendt Vand.
II. Afbygning. Disse
Bjergbrydningsarbejder udhuler i Fjeldet tomme Rum
(afbyggede Rum, Gruberum, Drifter);
en Samling planmæssig drevne Afbygninger
kaldes en Grube, og man siger, et Lejested
afbygges, naar dets drivværdige Indhold
udtages. Af de forsk. Gruberum mødes man
først af Hjælpedrifterne, hvilke fører ind ell.
ned til Lejestedet fra Dagen af. Naar de er
vertikale, kaldes de Skakter, de
horisontale Stoller. Disse Hjælpedrifter danner de
store Transportveje ind til Malmpartierne.
Lejestedets Mægtighed og Fald, Malmenes
Fordeling inden samme samt Fjeldets Styrke er
de Faktorer, som maa tages i Betragtning,
naar man skal vælge Maaden for Afbygningen
af Malmen. Det er derfor praktisk paa den
ene Side at sammenfatte de Forekomster, hvis
Mægtighed ikke overstiger 3 m, og paa den
anden Side de mægtigere.
A. Lejesteder med en Mægtighed
af mindre end 3 m. 1) Med 35°—90°
Fald. Hvis Forekomsten gaar ud i Dagen,
forfølger man den med en Slæbskakt
(Skakt efter Faldet). Fra
denne gaar man i visse
Dybder ud med Orter
(ɔ: Stoller, der ikke
munder ud i Dagen og har et
Tværsnit af 150—200 cm’s
Højde og 150 cm’s
Bredde) til begge Sider. Men
en Slæbskakt vil ved en
vis Dybde blive besværlig,
og det bliver derfor
paakrævet at anlægge en
Lodskakt (vertikal
Skakt), saaledes at den paa et vist Dyb
vil skære Forekomsten. Fra denne Skakt kan
man da ordne en metodisk Drift ved Hjælp af
Tværslag, Orter, der lodret paa
Strøgretningen fører ind til Forekomsten, og i de
samme Dybder Feltorter efter
Strøgretningen. Ved disse sidste og ved Gesenker
(Slæbskakter) drevne imellem to Feltorter
opskærer man den skiveformede Forekomst i
Firkanter. Enhver saadan Firkant maaler
15—30 m efter Faldet og 40—50 m i
Strøgretningen. Firkanten afbygges, idet man enten
angriber den fra et af de nedre Hjørner,
Tagstrossedrift, ell. i et af de øvre Hjørner,
Fodstrossedrift. Tagstrossedriften
begynder med, at man forhøjer Orten 1,5—2 m;
naar man er avanceret et Stykke med denne
Forhøjelse, begynder et andet Arbejdslag et
nyt Snit paa samme Højde o. s. v. Herved
opstaar trappeformede Arbejdspunkter for de
paa den udbrudte Masse staaende Arbejdere.
Ved Fodstrossedriften gøres nedadgaaende
Snit paa samme Maade. Hvis Fjeldet ikke er
fast, maa man udfylde de opstaaede Rum.
Dertil vil man som oftest have nok i det
udbrudte, uholdige Bjerg, idet man kun fordrer
op til Dagen den gode Malm. Men i Alm. kan
man uden at risikere noget større Tab
gensætte større ell. mindre Partier af
Forekomsten uden at afbygge den; disse kaldes da
Bjergfæster. — 2) Med 0°—35° Fald.
Efter at have naaet disse Forekomster ved
Hjælpedriften driver man først en Feltort
 |
| Fig. 1. a Skakt, b Feltorter, c Gesenk, d Drift. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
