Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fra denne i stigende ell. faldende
Retninger Orter; herved dannes atter Firkanter af
nyttigt Mineral, som man angriber fra
Hjørnerne og bortminerer. Det opstaaede Rum kan
genfyldes, ell. man kan lade Taget styrte ind.
B. Lejesteder med stor
Mægtighed. Naar Mægtigheden, af en Forekomst er
over 3 m, kommer det væsentlig an paa
Fjeldets Fasthed, hvilke Afbygningsmaader man
bør vælge. 1) Fast Fjeld.
Med enkelte Modifikationer
kan de under A. 1. omtalte
Metoder anvendes;
bekvemmere og ubetinget mere
betryggende er
at anvende
Tværbygning. I det
liggende af
Lejestedet
bliver der fra
Hjælpedriften af ført en
Feltort. Hele
den
overliggende
Malmmasse deler man op i c. 2 m høje
Afdelinger, og en af disse bliver
efterhaanden afbygget, idet man lodret fra
Feltorten med visse Mellemrum driver 2 à 3 m
brede Orter, som straks, naar de har naaet
det hængende, bliver fyldte med uholdigt
Bjerg, hvorefter de mellemliggende Partier
atter bliver udvundne paa samme Maade. Til
samme Tid kan man drive saa mange
Tværorter, som Lejestedets Længde tillader, idet
man altid lader et Parti lig to Orters Bredde
ligge urørt mellem de inddrevne Tværorter.
Naar saaledes en Afdeling er afbygget, rykkes
op til en ny, der udvindes paa samme Maade
Paa Stokke, hvor Malmfordelingen ikke er
jævn, anvendes Stenbrudsafbygning
(tysk Stockwerkbau, fr. galeries et piliers),
som bestaar i, at man gensætter et helt Gulv
for hver Etage, saaledes at de i den øvre
nøjagtig svarer til dem i den nedre. — 2)
Løst Fjeld. Man benytter sig af
Tværbygning, men i St f. at fylde de udbrudte
Partier frembringer man Indstyrtninger og
faar saaledes de tomme Rum fyldte. Alle de
her nævnte Afbygningsmetoder har
Anvendelse paa Malm- og Mineforekomster med
Undtagelse af Kullag.
III. Tømring og Muring. Som nævnt
under Afbygning bliver meget ofte
Afbygninger fyldte med uholdigt Bjerg for at hindre
disse tomme Rum fra at styrte sammen. Men
Adgangen til Grubens forsk. Dele, Orter,
Stoller og Skakter, maa holdes aaben i længere
Tid, ligesom ogsaa selve Arbejdsstederne maa
sikres. Dette sker ved Tømring og Muring.
Af Tømring har man Stempling ɔ: runde
Stokke, der sættes fra det liggende til det
hængende for at hindre Indstyrtning. I Orter
anvendes de saakaldte Dørstokke, der
bestaar af 4 Dele, Bundstokken, to Stolper og
Kappen. Bundstokken bruges sjælden. Disse
Dørstokke opsættes alt efter Fjeldets Fasthed
i en Afstand af 10 cm til 1 m fra hverandre,
og fra Dørstok til Dørstok drives Bræder ind
mellem Kappen og Fjeldet. Hvis Orten fører
Vand, sættes en Stræber (Spreise) mellem
Stolperne; paa denne
lægges et Løbebræt og
Skinner. Bliver Trykket stærkt,
bruges den eng.
Fortømring ɔ: Dørstok, der
indvendig er forstærket med
nok et Par Stolper, fra
hvilke der sættes
Stræbere op mod Kappens Midte.
I løst, vandsygt Terrain
vil en alm. Fortømring
ikke være tilstrækkelig,
men man maa til
Beskyttelse af Arbejdsstedet gaa
foran med Tømringen; dette sker med
Planker, som man driver støttede til den
sidst satte Dørstok under Taget og ved
Siderne c. 2 m ind i det løse Terrain,
der paa denne Maade kan bortføres, uden
at risikere, at hele Orten bliver fyldt
med det »svømmende Bjerg«. I Orter med
store Dimensioner, og som skal holdes længe
aabne, erstattes ofte Tømringen af
Jernkonstruktioner. Som oftest er det gl.
Jernvejsskinner, der benyttes, idet man bøjer dem paa
Midten, sætter denne mod Taget og lader
Enderne hvile paa Stene ell. Trækubber. Naar
Trævirke er meget dyrt, ell. naar Bjergarten
giver god Bygningssten, nøjes man i Alm. med
at gøre en foreløbig Fortømring, som man
snart erstatter med Murværk. Det samme vil
gerne være Tilfældet, hvor Fjeldet er meget
løst, og hvor fugtig og daarlig Luft vil
ødelægge Tømmeret. Den foreløbige Fortømring
tjener til at tage imod de første Bevægelser i
Bjerget, som ellers vilde blive for stærke.
Muring udføres med ell. uden Mørtel.
Ligesom ved Tømring er ogsaa Murklædningen
mere ell. mindre fuldstændig alt efter Tag og
Vægges Natur. Man nøjes ofte med et enkelt
Hvælv for at holde Taget oppe, naar Siderne
er gode. Eller man maa slaa Sidehvælv af
forsk. Konstruktioner, naar Væggene ogsaa er
daarlige. Bag en Mur maa der ikke findes
noget aabent Rum; thi Fjældets Bevægelser
(Sætninger) kan da let frembringe
Sammenstyrtninger. I det hele taget bør man
saavel bag Fortømring som Mur fylde uholdigt
Bjerg, der virker som Fjedre mod Fjeldets Tryk.
I det foregaaende er der ikke taget noget
Hensyn til Skakter. Disse vertikale
Forbindelsesveje mellem Dagen og Lejestedet kan
have et forskelligt Tværsnit alt efter
Bjergartens Fasthed og det Formaal, de skal tjene
til. I fast Bjerg kan de være rektangulære,
hvilket Tværsnit er lettest at inddele i de
forskellige Afdelinger, der skal tjene til Fordring,
Faring, Lænsning etc.; i løsere Bjerg maa de
have buede Sider og helst være ovale ell.
cirkulære. De rektangulære Skakter er i Reglen
fortømrede. Fortømringen sker ved Hjælp af
Tømmerfirkanter, lig Dørstokkene,
hvor de lange Sider ofte afstives med Stræbere
parallelle med de korte. Herved faar man
 |
| Fig. 2. a Gesenk, b Feltort, c—h Stillads, g udbrudt Sten, e d f Strosser. |
 |
| Fig. 3. Dørstok uden Bundstok. a Stolper, b Kappen, c Brætter, d Spreise, e Bræt, f Skinner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
