- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
169

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubedrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tillige Skakten inddelt. Tømmerfirkanterne
lægges enten lige paa hverandre ell. i større ell.
mindre Afstand fra hverandre, idet man i
Hjørnerne sætter lodrette Stolper for at holde
dem fra hverandre. Muring af Skakter er dog
det almindeligste, da de er beregnede paa at
blive staaende i særdeles langt Tidsrum.
Murværket bliver ført nedenfra opover i fl.
Afdelinger, idet man paabegynder hver Afdeling
paa en flersidet Tømmerring, der kiles godt
fast til Fjeldet. Denne borttages, naar en lavere
paabegyndt Afdeling er kommen op til den.

IV. Luft og Lys. Luften i Gruberne bliver
fordærvet ved Folkenes Udaanding, ved
Lampernes Forbrænding, ved Røgen af Skuddene
samt ved, at selve Lejestedet dekomponeres og
afgiver Gasser, saasom Grubegas (C2H4),
Kulsyre, Svovlsyrling, Svovlbrinte, Kvægsølvdampe
etc., og Luften vilde, hvis den ikke blev
fornyet, snart blive dødelig for Arbejderne.
Luftens Fornyelse (Vejrveksling) sker
enten naturlig ell. kunstig. Naturlig kommer en
Fornyelse af Luften i Gang, naar Gruben har
to Aabninger, og disse ligger i forsk. Højde,
thi da vil Forskellen i Temperatur i Gruben og
i Dagen frembringe en Luftstrøm; ligeledes
naar p. Gr. a. Omstændighederne
Temperaturen i de to Tilgange til Gruben er forsk. En
Luftstrøm med 6—12 m3 i Sek. og en
Hastighed af 60 cm—1 m vil i Alm. være
tilstrækkelig. Kunstig frembringes Fornyelsen ved i den
ene Aabning at ophede Luften, idet man enten
sætter den i Forbindelse med en Kedelskorsten
ell. fyrer en Ovn (Vejrovn) nede i selve
Gruben. Men ved fl. Gruber maa man gaa til
Maskinanlæg; disse virker enten sugende ell.
blæsende (se Ventilator).

Oplysningen af Gruber sker ved Lamper,
som Arbejderen fører med sig i Haanden. Disse
er i alle Malmgruber flade, dækkede og
forsynede med en Krog, ved hvilken de kan
hænges op. Lamperne har en Aabning for
Vægen, og Flammen er fri, derfor ujævn og
osende. I Maskinrum og stærkt trafikerede
Strækninger anbringes faste Lamper. I
Kulgruber kan der p. Gr. a. Grubegassen ikke
benyttes fri Flamme, og der er derfor
konstrueret spec. Sikkerhedslamper (Davy’s Lampe)
for Kulgruber. Paa disse er Flammen omgiven
af et fint Metalnet, gennem hvilket nok
Grubegassen kommer i Berøring med Flammen inden
for det og antændes, men ved Udstrømningen
gennem de fine Masker afkøles Gassen igen,
saa at den udenfor værende Grubegas’
Antændelsestemperatur ikke naas. Elektrisk Lys
anvendes ogsaa i Gruber.

V. Vand i Gruberne kommer fra
vandførende Lag, som er blevne afskaarne ved
Afbygningen, fra Sætninger ell. fra Infiltrationer fra
Dagen, og virker i højeste Grad til Gene for
Arbejdet, hvorfor man altid søger at blive det
kvit. Hvis de naturlige ydre Terrainforhold
tillader det, driver man ind saa dybt som gørligt
en Stoll, hvor Vandet fra de øvre Etager kan
samles og rinde ud. Saadanne Grundstoller er
særdeles fordelagtige, da man ikke behøver
Maskiner, og man foretrækker i Alm. et
kostbart Stollanlæg for Maskiner (Eksempler Ernst
August-Stolln i Harz med 26 km og
Rothachowberger-Stolln ved Freiberg med 47 km’s
Længde). Men hvor Terrainet forbyder
saadanne Stollanlæg, er man nødt til at pumpe
Vandet op. Da Vand er en billig Kraft og
maaske den eneste, der kan faas ved Gruber, som
ligger paa uvejsomme Steder, gælder det at
omgaas forsigtig med det Vand, man har. Man
anlægger derfor Damme, hvori man opsamler
alt Vand, for derfra igennem Skakter at føre
det ned paa Maskinerne i Grubens Indre,
hvorfra det gennem Grundstollen løber ud i Dagen.
Et Eksempel paa en mønsterværdig Opsamling
af Driftsvand byder Kongsberg Sølvværk.

VI. Fordring og Faring. Transporten
af Malmen fra Gruben sker dels paa vandret,
dels ad lodret Vej. Den kaldes Fordring.
A. Horisontal Fordring. Paa Ryggen
i Sække, Kurve e. l. bæres ofte Malmen paa
kortere Strækninger, f. Eks. fra Arbejdsstedet
til det Sted (Tyskakt), hvor Malmen samles,
for i Vogne ell. Tønder at føres videre. Men
den egl. horisontale Fordring udføres i Vogne.
Disse er af rektangulær Form med forskellig
Højde, har 4 Hjul og er nu som oftest bestemte
til at køre paa Skinneveje. I mange Gruber
bliver Vognene førte af Arbejdere, men hvor
Produktionen er stor og samlet paa
forholdsvis faa Niveauer, benyttes som Trækkraft
Heste, stationære Maskiner med Kæder ell.
Tove, hvortil Vognene hæftes, samt
Lokomotiver, især hvor man har en lang Stoll, som
fører ind til Gruben. Hvor ingen Stoll findes,
maa Malmen først transporteres ad horinsontal
Vej for senere at blive ført op i Dagen ved

B. Vertikal Fordring eller
Skaktfordring
. Det Sted, hvor en Ort munder ud
i en Skakt, kaldes Fyldort, fordi man her
fylder Tønden med den fra Vognene udtømte
Malm. Men denne Fremgangsmaade er jo
tidsspildende, og i Gruber med stor Produktion
benytter man sig af et Stillads (Heis, Gig),
hvorpaa man kan skyde Vognen ind og
saaledes befordre den gennem Skakten op til
Dagen, for der ved Hængebænken at
trække den af Heisen og føre den til
Skeidehusene. Som Motor ved Skaktfordring bruges
Folk, Heste, Vandkraft, Dampkraft,
komprimeret Luft og Elektricitet. Ved meget smaa Dyb,
hvor Fordringen ikke behøver at være hurtig,
benyttes en alm. Haspel for 1—4 Mand,
hvilken dog nu ofte erstattes ved mindre
Maskiner, drevne med komprimeret Luft ell.
Elektricitet. De saakaldte Gøpler
(Hestevandringer) benyttes nu sjælden. Ved de store Dyb
og med Storproduktion spiller Vand- og
Dampkraftmaskiner foreløbig den største Rolle, da
det er kraftige Maskiner, ofte med fl. Hundrede
H. K., der behøves. Fordringskarret er som
nævnt enten en Tønde ell. en Heis, som
bestaar af en Smedejernsramme med
rektangulær Form; paa denne skydes Vognen ind.
Denne Ramme bæres af Bærestænger af Jern
paa begge Sider, hvilke oventil er fæstede til
Tværstænger, hvorpaa Sikkerhedsapparatet og
Kabelen er fæstede. Bærestængerne er
forsynede med Hylser, som griber om de Ledninger,
der af Jern, Træ ell. Kabler er stillede i Skakten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free