Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubefelt - Grubegas - Grubehugorme - Grubeingeniør - Grubekompas - Grubelampe - Grubendal - Gruber, Johann Gottfried - Gruber, Max - Gruberet - Gruber-Widal's Reaktion - Grubeschov - Grube Sø - grubet - Grubetræ ell. Minetræ - Grubevand - Grubeværktøj - Grublesyge - Grue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og mod Dybet begrænses af derpaa lodrette
Flader.
(A. G.).
Grubegas (grisou, schlagendes Wetter,
fire-damp) bestaar af 4 Volumen Brint og 1
Volumen Kulstof, CH4 (Metan), og danner i
Blandinger med Luft (6—30 %) en yderst eksplosiv
Gasart. Den forekommer især i Kulgruber,
yderst sjælden i Malmgruber. G. har en egen
Vægt af 0,559 og samler sig derfor i de højeste
Dele af Gruberummene. Den er uden Lugt,
Farve og Smag, er ikke giftig, men virker
kvælende. G. udvikler sig af selve Kullene, i hvis
Porer den er indespærret under højt Tryk, og
den udvikler sig straks efter, at Kullene er
brudte, ofte under en boblende Lyd.
(A. G.).
Grubehugorme, se Hugorme.
Grubeingeniør, Ingeniør ved Gruber.
Grubekompas 1) d. s. s. Hængekompas.
2) d. s. s. Bjergkompas, et især i Sverige
meget benyttet Instrument, der bestaar af en
Inklinationsnaal, der er ophængt saaledes, at
den kan bevæge sig saavel i horisontal som
vertikal Retning, og at den staar fuldkommen
vandret, naar ingen ydre Kræfter paavirker
den. G. benyttes til at opsøge magnetiske Malme,
idet Naalen vil tiltrækkes af disse.
(A. G.).
Grubelampe, se Grubedrift.
Grubendal, uradelig Slægt, der førte et af
Sølv og sort skaktavlet liggende Kors i Guld
Felt, paa Hjelmen vistnok to Guld Ørnelaar.
Lensmand paa Søborg Henneke G. (d. 1391)
var Fader til Rigsraaden, Høvedsmand paa
Kalundborg Hr. Claus G., der levede 1417.
Medlemmer af Slægten ejede Torbenfeld, Skørringe
og Egholm. En Linie, der ikke førte
Slægtsnavn, besad Oreby og Aarsmarke. Det synes,
at de G. er uddøde omkr. Aar 1500.
P. B. G.
Gruber, Johann Gottfried, tysk
Litteraturhistoriker (1774—1851). Efter Studier i
Göttingen og Leipzig blev han 1803 Privatdocent
i Jena og fik Ansættelse ved Redaktionen af
»Literaturzeitung«. 1811 blev han Prof. i
Wittenberg, og efter Sachsens Deling førte han i
Berlin de Forhandlinger, der ledede til Univ.’s
Forening med det i Halle, hvor han 1815 blev
Prof. i Filosofi. Han udgav sammen med Ersch
»Allgemeine Encyklopädie der Wissenschaften
und Künste«, et Værk, der har bevaret hans
Navn, medens de fleste af hans Skr som
»Klopstocks Leben« og »Lafontaines Leben« nu er
glemte. Han har udg. »Wieland« sämtliche
Werke« (53 Bd, Leipzig 1818—28), hvis Biografi
foreligger særskilt.
C. B-s.
Gruber, Max, tysk Bakteriolog og
Hygiejniker, f. 6. Juli 1853 i Wien, blev Dr. med. smst.
1876, Privatdocent 1882 og ansattes som
ekstraordinær Prof. i Graz 1884, men forflyttedes
til Wien og blev Direktør for Univ.’s
hygiejniske Institut 1887 og ordinær Prof. 1891. Han
udnævntes til Prof. i Hygiejne og Bakteriologi
i München 1902. I Bakteriologien har G.’s
Undersøgelser over Immunitet faaet stor Bet.
(»Theorie der aktiven und passiven Immunität
gegen Cholera, Typhus und verwandte
Krankheitsprocesse«, 1896). I andre Afh. gav han
Bidrag til Serodiagnostikken af Kolera og Tyfus,
og han viste, at man med Serum i Løbet af
kort Tid sunde standse Bakteriernes
Egenbevægelse, saa at Agglutination indtraadte (»Eine
neue Methode zur raschen Erkennung des
Choleravibrio und des Typhusbacillus« [1896];
»Serodiagnostik des Typhus abdominalis« [1897]).
Foruden Arbejder over Desinfektion og
Filtrering skrev han »Das Lebenswerk Pasteurs im
Zusammenhang mit der gesamten Entwickelung
der Baktcriologie« (1895), »Die Prostitution vom
Standpunkt der Socialhygiene aus betrachtet«
(1900), »Führt die Hygiene zur Entartung der
Rasse?« (1903), »Hygiene des Geschlechtslebens«
(1904).
J. S. J.
Gruberet, se Bjergret.
Gruber-Widal’s Reaktion, se Widal’s
Reaktion.
Grubeschov [’gru.bjæ∫åf] (polsk Hrubieszov),
By i Polen, Guv. Lublin, ved Gutschva (Biflod
til Bug), i Nærheden af den galiziske Grænse,
med en Klædefabrik, Dampmølle og c. 10000
Indb., deriblandt mange Jøder. G. blev
grundlagt omkr. 1400 af Vladislav Jagello.
G. Ht.
Grube Sø, Indsø i en engrig Egn i det
østlige Holsten (Vagrien) ved en stor Landsby af
s. N., har brakt Vand og staar i Forbindelse
med Østersøen.
G. Ht.
grubet (bot.) kaldes Overfladen af et
Legeme, hvori der findes talrige, tæt stillede
Fordybninger, f. Eks. Skallen af mange Frø.
A. M.
Grubetræ ell. Minetræ kaldes de
Tværstykker, som i stort Omfang bruges til at
afstive Gangene, især i Kulminer; G. af
Naaletræ (Gran) kaldes i Handelen Pitprops, af
Bøg Chocks.
C. V. P.
Grubevand, se Grubedrift.
Grubeværktøj, se Grubedrift.
Grublesyge, tvangsagtig Grublen over
Spørgsmaal af ligegyldig ell. uløselig Natur;
se Tvangstankesygdom.
Grue, Herred, Solør Fogderi, Hedemark
Fylke, (1910) 5915 Indb. (hvoraf 429 Kværnere
og 2365 Svenskere), omtr. midt i Fogderiet paa
begge Sider af den henimod 1/2 km brede
Glommen, strækker sig Ø. over til Sverige. G.
Herred bestaar paa begge Sider af Elven af et
kuperet, af fl. Vasdrag gennemskaaret
Skovdistrikt, med lave Fjelde. Af Arealet er 40 km2
Ager og Eng, 560 km2 Skov, Ferskvand 60,5
km2, Resten Udmark og Myr. Den væsentligste
Bebyggelse ligger langs Glommens Bredder; her
ligger fl. store og gl. Gaarde: G. Præstegaard,
Vold, Kongshoved, Stemsrud, Grinder, Næs,
Skara, Bjerke og Opset. Den vigtigste Næringsvej
ved Siden af Jordbruget er Skovdriften; Skoven
er veksterlig. Der findes fl. Sav- og Møllebrug
og Tørvfabrikker samt en Sømfabrik.
G. Herred danner et Præstegæld med et
Kapel Rævholt ved Rotnaelven i Østmarken.
Hovedkirken er en ny Murbygning, opført efter
at den gl. Kirke var nedbrændt 1822,
Hovedveje fører N. over paa begge Sider af
Glommen, og fra Kirken fører en Tværvej Ø. over
paa Skadsens Nordside, hvor den støder paa
Hovedvejen fra Brandvold forbi Rævholt
Kapel, og langs Røgden ind i Sverige. Langs
Glommens Østside gaar den bredsporede
Kongsvinger-Flisenbane med Stationer ved
Grinder, Kirkenær og Navnaa. Herredets
Areal er 836,8 km2, hvoraf 60,5 km2 Indsøer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
