Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grue - Gruič, Sava - Gruithuisen, Franz v. Paula - Grumbach, Wilhelm v. - Grumbkow, Friedrich Wilhelm - Grum Grschimajlov, Grigorij Jefimowitsch - Grumo Appula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antagen Formue (1910) 8623000 Kr, og Indtægt
1126520 Kr. (Litt.: O. A. Øverland, »G.
Kirkes Brand« [i »Hist. Fortællinger« Nr 15,
Kria 1896, 8]).
(J. F. W. H.). M. H.
Gruič [’gruit∫], Sava, serbisk General og
Statsmand (1840—1913), uddannedes i
Krigsskolen i Belgrad til Artilleriofficer og sendtes
derefter 1 1/2 Aar til Berlin. Han deltog 1863 i
den polske Frihedskamp, men tjente siden 6
Aar i den russ. Hær. Under Krigen mod
Tyrkerne 1876 udmærkede han sig og blev Oberst,
samt var 1877—78 Krigsminister. 1879—83 var
han Sendemand i Bulgarien, derefter i Athen
og 1886 i Petrograd. Som en af det radikale
(russisksindede) Parti blev G. Juni 1877 paa ny
Krigs- og Jan.-Apr. 1888 tillige Førsteminister.
Efter Kong Milan’s Tronfrasigelse blev han
Marts 1889 Første- og Udenrigsminister indtil
Febr 1891, derefter Formand for Statsraadet
og Novbr 1891 Sendemand i Konstantinopel,
Juni 1893 igen Krigsminister og Decbr s. A.
tillige Førsteminister, dog kun for en Maaned,
da Milan trods givne Løfter vendte tilbage og
overtog Magten. Marts 1897—Juli 1899 var han
Sendemand i Petrograd, blev Førsteminister
Oktbr 1903—Decbr 1904 samt paa ny en
Maaneds Tid Foraaret 1906.
E. E.
Gruithuisen [’grö^ythö^ysə], Franz v. Paula,
f. 19. Marts 1774 paa Slottet Haltenberg ved
Lech, d. 21. Juni 1852 i München, var først
Feltkirurg, derpaa efter at have studeret i
Landshut Lærer i Naturvidenskaberne og blev
1826 Prof. i Astronomi ved Univ. i München.
G.’s Konstruktion af et Instrument til
Sønderdeling af Sten i Urinblæren gav Anledning til
Civiale’s Operationsmetode, og G. fik derfor
senere en Pris paa 1000 frc. af Paris-Akademiet.
Sine astron. Observationer udførte G. uden
Kritik, og de Slutninger, han drog af dem, er for
det meste fantastiske. Han udgav bl. a. »Neue
Analecten für Erd- und Himmelskunde«
(1828—31), »Neue Analecten« (1832—36). »Astron.
Jahrbuch« (1838—42).
J. Fr. S.
Grumbach [’grumbak], Wilhelm v., tysk
Adelsmand af en gl, men ikke godsrig frankisk
Rigsridderslægt (1503—67), den sidste store
Rigsriddertype, der gik under i Kampen mod
Landsfyrsten. Sin Ungdom tilbragte han ved
forsk. sydtyske Fyrstehoffer og deltog i
Undertvingelsen af de oprørske Bønder 1524—25, men
hans kløgtige Sind og usædvanlige Handlekraft
drev ham snart ind paa større Baner. 1538
traadte han i Tjeneste hos Markgrev Albrecht
Alcibiades af Brandenburg, som han kun forlod
for en kortere Tid. Baade Herren og Tjeneren
var urolige Hoveder, de deltog paa Kejser
Karl V’s Side i den schmalkaldiske Krig og
kastede sig efter Freden i Passau (1552), som
Albrecht ikke vilde anerkende, over de
gejstlige Fyrstendømmer og fri Stæder i
Sydtyskland. Bispen af Würzburg, G.’s opr. Lensherre,
maatte for at frikøbe sit Land afstaa store
Godser til ham og Markgreven. Men Karl V
nægtede at anerkende Forliget, og Albrecht
lystes senere i Rigens Acht. Det saa mørkt ud
for G., og da hans gl. Herre døde (1557), gik
han til Hertug Johan Frederik af Sachsen, der
snart blev ganske afhængig af ham. Han
haabede at kunne benytte dennes Misfornøjelse
til at vinde sin tabte Magtstilling i Franken
tilbage. 1558 myrdedes Bispen af Würzburg
efter G.’s Anstiftelse, hvad der gav Anledning
til den saakaldte Grumbach’ske Strid. G.
nærede nemlig vidtsvævende politiske Planer om
at knække Territorialfyrsternes Magt og paa
deres Ruiner genoprejse det uafhængige
Rigsridderskab i dets gl. Glans. Han traadte derfor
i hemmelig Forbindelse med det frankiske
Ridderskab, og ved et pludseligt Overfald af
Würzburg (1563) tiltvang han sig atter sine
inddragne Godser. G. blev nu lyst i Rigens Acht, men
dette nærmede Hertugen endnu mere til ham,
og i Forening med den hertugelige Kansler
Chr. Brück og støttet paa Frankrig udkastede
han Planer om at skaffe Johan Frederik’s
Linie — den Ernestinske — Kurhatten tilbage,
som den havde mistet ved den schmalkaldiske
Krig. Dette havde imidlertid til Følge, at baade
han og hans Herre paa ny blev lyste i Achten
og Udførelsen overdraget til Kurfyrst August
af Sachsen, hvis egen Stilling var saa stærkt
truet ved disse Planer. Han erobrede Apr. 1567
Hertugens Hovedstad Gotha, og medens Joh.
Frederik slap med at føres som Fange til Wien,
blev G. og Kansleren levende parterede paa
Kurfyrstens Bud (18. Apr.). (Litt.: Ortloff,
»Geschichte d. G.’schen Händel« [4 Bd, Jena
1868—70]; Daae, »Om Frederik II’s paatænkte
lothringske Giftermaal og om Danmarks
Forhold til de G.’ske Uroligheder« [i »Norsk hist.
Tidsskr.«, 1. Rk., II]).
(M. M.). L. K.
Grumbkow [’grumpko.], Friedrich
Wilhelm, preuss. Statsmand og Officer (1678—1739),
blev Generalmajor i brandenburgsk Tjeneste i
Krigen mod Frankrig, vandt Frederik Vilhelm I’s
Tillid og blev af ham udnævnt til Medlem af
Statsraadet og til Krigsminister. Han traadte
i Spidsen for Preussens Militærvæsen og
Skattevæsen og var Kongens vigtigste Støtte under
det store Reformarbejde paa begge disse
Omraader. I politisk Henseende søgte G. sammen
med den østerr. Gesandt at holde Kongen fast
ved den med Preussens Interesser lidet
stemmende Alliance med Østerrig. Det samme
Hensyn bragte ham til at modarbejde
Kronprinsens Ægteskab med en eng. Prinsesse, og han
bidrog i det hele længe kun til at skille Fader
og Søn fra hinanden. Til sidst stillede han sig
dog i denne Henseende forstandigere og
virkede, da en Tilnærmelse var indtraadt, videre
i samme Retning.
(A. Frs.). L. K.
Grum Grschimajlov [’grum-grзi’ma^i£åf],
Grigorij Jefimowitsch, russ. Zoolog,
f. 1860, foretog 1885—87 sammen med Broderen
Michael en Rejse i Pamir, som
gennemvandredes i alle Retninger. 1889 foretog Brødrene
en ny Rejse i Centralasien. De overskred
Tienshan og fulgte denne Kædes sydlige Rand
mod Ø., hvorved de opdagede den mærkelige
Depression ved Luktshun. G. har skrevet et
stort Antal Arbejder, særlig over Sommerfugle.
Af størst Bet. er hans Arbejder over
centralasiatiske Sommerfugle.
M. V.
Grumo Appula, By i Syditalien, Prov. Bari,
ved Jernbanen Bari—Taranto, med
Olieproduktion, Vinhandel og (1911) 13400 Indb.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
