Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundskatter - Grundskrift - Grundskud - Grundsluse - Grundsten - grundstillet - Grundstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der være truffet Bestemmelse om, at der skal
foretages en Klassifikation enten af Grundene
ell. af Bygningerne. I første Tilfælde deltes
Grundene i 10 Klasser efter god Beliggenhed
navnlig til borgerligt Erhverv, i første Klasse
beskattedes Grundene efter det ansatte
Hartkorn, i 2. med det dobbelte o. s. v., indtil det
10-dobbelte i 10. Klasse. Ved Klassifikation af
Bygninger i 2. Klasse forhøjes denne med 10, i
3. med 20 indtil 90 % i 10. Klasse. Købstæderne
har desuden Ret (men ikke Pligt) til at indføre
en kommunal Ejendomsskyld, og af
Kommunerne har et stort Antal benyttet sig af denne Ret.
1916—17 indbragte Grundskatten i samtlige
Købstæder 302000 Kr, Husskatten 1134000 Kr,
Ejendomsskylden 906000 Kr, tilsammen 2342000
Kr (mod 21267000 i personlige Skatter).
C. T.
I Norge opkræves der efter Vejskattens
Ophævelse ikke længere nogen G. til
Statskassen. Tienden og Jordebogsrettighederne
betragtes nemlig ikke som Skatter, men som
Grundbyrder. I H. t. Skattelov for Landet af 18. Aug.
1911 skal en Del af Landkommunernes Udgifter
udlignes som Ejendomsskat paa de faste
Ejendomme efter deres Matrikelskyld. I Følge
Byskatteloven af samme Dato udskrives
ligeledes i Byerne Ejendomsskat paa Bygninger og
Grundejendomme efter en Værdi, som
bestemmes ved særlig Taksering, Skattetaksten.
K. Ø.
Grundskrift kaldes i Typografien det
Skriftsnit, der er det fremherskende i den løbende
Tekst.
E. S-r.
Grundskud (Søv.), en Træffer i ell. under
Vandlinien i et Skib under Beskydning.
H. E.
Grundsluse, en Frisluse anbragt i en
Dæmning ved dennes Fod, i St. f., som hyppig er
Tilfældet, foroven; den tilsteder, at det bag
Dæmningen opsamlede Vand kan ledes ud ved
Bunden, og tjener saaledes navnlig til
Udskylning af de i Vandet bundfældte Stoffer samt til
Vandbeholdningens fuldstændige Udtømning (se
i øvrigt Sluse.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Grundsten er de Sten, som oftest store
Granitsten, der danner den nederste Del af
Fundamentet til en Bygning. G. er i Reglen skjulte af
den omgivende Jordmasse; undertiden er de
delvis synlige, dersom Bygningen hviler paa
meget fast Grund, f. Eks. Klippegrund.
Grundstensnedlæggelse bestaar i, at der
højtidelig med Sang og Taler i Følge nedlægges og
tilmures en Sten, hvorunder er henlagt en
Kapsel af Glas ell. Metal, indeholdende Meddelelser
om Bygningens Forhistorie samt Prøver paa de
gængse Mønter.
(E. S.). C. B-r.
grundstillet (bot.) ell. grundstillede kaldes
a) Griffelen, naar denne udspringer fra Siden
ell. Grunden af Frugtknuden (gynobasisk), f.
Eks. hos Løvefod, Potentil, Jordbær; b)
Løvbladene, naar de er samlede ved Stængelens
nederste Del (f. Eks. Kodriver, Mælkebøtte).
V. A. P.
Grundstof (kemisk Element) er et
Stof, der ikke ved Hjælp af de til Raadighed i
staaende kemiske og fysiske
Adskillelsesmetoder lader sig spalte i simplere Bestanddele.
Begrebet G. skyldes Robert Boyle, der i sidste
Halvdel af 17. Aarh. formulerede Begrebet,
men det blev i den flg. Tid igen udvisket ved
Indblanding af de Gamles (aristoteliske og
alkymistiske) »Elementer«, der mere tog Sigte
paa visse Egenskaber ved Stofferne end paa
Stoffet selv; talrige Undersøgelser i 18. Aarh.
bragte dog atter Klarhed, og Lavoisier, der
genoptog Boyle’s Definition af G., kunde i sin
Traité de chimie (1789) anføre 23 G., hvoraf
fl. dog senere har vist sig at være sammensatte.
Som et Hjælpemiddel af mere positiv Art end
det i Definitionen givne til Afgørelse af,
hvorvidt et Stof er et G., kan stilles den Fordring,
at det passer ind i det af Mendelejew m. fl.
opstillede periodiske System, der viser
Afhængigheden af Grundstoffernes kem. og fys.
Egenskaber af den fundamentale Egenskab
Atomvægten. Dette System giver en naturlig
Inddeling af G., men oftest bruges ogsaa en
anden, der skriver sig fra Lavoisier, nemlig
Inddeling i Metaller og Ikkemetaller
(Metalloider), men denne Inddeling er vaklende, og
man træffer ofte visse G. henført snart til den
ene, snart til den anden Gruppe.
Et G. kan ikke omdannes til et andet (Loven
om G.’s Uforgængelighed), men G. forbinder sig
indbyrdes med hinanden efter ganske bestemte
Love (se Formel, kem., og Proces, kem.).
G.’s Udbredelse er meget forsk.; det mest
udbredte er Ilten, der findes dels frit i Luften,
dels bundet til andre G. (i Vand og i
Jordskorpens Bestanddele), og hvis Vægt anslaas til at
udgøre omtr. Halvdelen af den kendte Del af
Jordkloden; derefter følger Silicium,
Aluminium, Jern, Kalcium, Magnium, Kalium og Brint,
der tilsammen med Ilten udgør i alt c. 99 %
af Jordkloden, saaledes at der kun bliver 1 %
tilbage til alle de øvrige G. Af disse findes
nogle, som Litium og Cæsium, meget udbredte,
men i yderst ringe Mængder, andre som
Tantal, Niob o. l. kun i ringe Mængder paa faa
Steder.
Af G. er 11 luftformige ved alm. Temp. og
Tryk, nemlig Ilt, Brint, Kvælstof, Klor og Fluor
samt de inaktive Luftarter Helium, Neon,
Argon, Krypton, Xenon og Niton, medens 2, Brom
og Kvægsølv, er flydende og Resten faste.
I nedenstaaende Oversigt er angivet de
nukendte G., deres kem. Tegn og deres
Atomvægttal:
| Aluminium | Al | 27,1 |
| Antimon | Sb | 120,2 |
| Argon | Ar | 39,88 |
| Arsen | As | 74,96 |
| Baryum | Ba | 137,37 |
| Beryllium | Be | 9,1 |
| Bly | Pb | 207,20 |
| Bor | B | 11,0 |
| Brint | H | 1,008 |
| Brom | Br | 79,92 |
| Cerium | Ce | 140,25 |
| Cæsium | Cs | 132,81 |
| Dysprosium | Dy | 162,5 |
| Erbium | Er | 167,7 |
| Europium | Eu | 152,0 |
| Fluor | F | 19,0 |
| Fosfor | P | 31,04 |
| Gadolinium | Gd | 157,3 |
| Gallium | Ga | 69,9 |
| Germanium | Ge | 72,5 |
| Guld | Au | 197,2 |
| Helium | He | 4,00 |
| Holmium | Ho | 163,5 |
| Ilt | O | 16,00 |
| Indium | In | 114,8 |
| Iridium | Ir | 193,1 |
| Jern | Fe | 55,84 |
| Jod | J | 126,92 |
| Kalium | K | 39,10 |
| Kadmium | Cd | 112,40 |
| Kalcium | Ca | 40,07 |
| Klor | Cl | 35,46 |
| Kobber | Cu | 63,57 |
| Kobolt | Co | 58,97 |
| Krom | Cr | 52,0 |
| Krypton | Kr | 82,92 |
| Kulstof | C | 12,005 |
| Kvægsølv | Hg | 200,6 |
| Kvælstof | N | 14,01 |
| Lantan | La | 139,0 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
