Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 180 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundstof - Grundstreger - Grundsætning - Grundsø - Grundtakst - Grundtal ell. Kardinaltal - Grundtalje - Grundtone - Grundtov - Grundtvig - Grundtvig, Frederik Lange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Litium	Li	6,94
Lutecium	Lu	175,0
Magnium	Mg	24,32
Mangan	Mn	54,98
Molybdæn	Mo	96,0
Natrium	Na	23,00
Neodym	Nd	144,3
Neon	Ne	20,2
Nikkel	Ni	58,68
Niobium	Nb	93,1
Niton	Nt	222,4
Osmium	Os	190,9
Palladium	Pd	106,7
Platin	Pt	195,2
Praseodym	Pr	140,9
Radium	Ra	226,0
Rhodium	Rh	102,9
Rubidium	Rb	85,45
Rutenium	Ru	101,7
Samarium	Sm	150,4
Selen	Se	79,2
Silicium	Si	28,3
Skandium	Sc	44,1
Strontium	Sr	87,63
Svovl	S	32,06
Sølv	Ag	107,88
Tallium	Tl	204,0
Tantal	Ta	181,5
Tellur	Te	127,5
Terbium	Tb	159,2
Tin	Sn	118,7
Titan	Ti	48,1
Torium	Th	232,4
Tulium	Tu	168,5
Uran	U	238,2
Vanadin	V	51,0
Vismut	Bi	208,0
Wolfram	W	184,0
Xenon	Xe	130,2
Ytterbium	Yb	173,5
Yttrium	Yt	88,7
Zink	Zn	65,37
Zirkon	Zr	90,6

R. K.

Grundstreger (fr. traits de fond, eng. body
strokes) kaldes i Typografien de kraftige
lodrette og spidsvinklede Streger i
Antikvarskrifterne.
E. S-r.

Grundsætning, se Aksiom.

Grundsø (Søv.), en Sø, der opstaar ved
Grundbraad og som kan naa en betydelig
Højde. G. kan rejse sig pludselig og er meget
farlig for Skibsfarten. G. kan ogsaa
fremkomme ved vulkanske Bevægelser af Havbunden.
H. E.

Grundtakst, se Grundskatter.

Grundtal ell. Kardinaltal er de hele
positive Tal. Se ogsaa Logaritmer og
Talsystemer.
Chr. C.

Grundtalje (Søv.), en svær Talje, der
anbringes mellem Nokken af Rorpinden og
Skibssiden, naar der er sket Havari paa
Styreapparaterne. Der sættes en G. til hver Side og
Rorpinden bevæges ved Hjælp af disse. I ældre
Skibe var der kun 1 G., der altid var skaaret
under Klartskib som Reservestyretalje paa
Rorpinden under Kamp. I moderne Skibe med
svære Ror vil man dog ikke kunne styre Skibet
med G., men kun støtte Rorpinden, til Havariet
er udbedret.
H. E.

Grundtone, den Tone i en Akkord, over
hvilken de andre til Akkorden hørende Toner
er lagte tertsvis, og som altsaa er bestemmende
for Akkorden. Ligger G. i Bassen, kaldes
Akkorden Grundakkord; ved Akkordens
Omvending kan G. imidlertid ombytte sin Plads som
den dybeste Tone med et af de andre
Intervaller uden derved at miste sin Karakter som
G. — G. kaldes ogsaa den dybeste Tone i en
Tonart, paa hvilken dennes diatoniske Dur- ell.
Molskala hviler; i denne Bet. kaldes G. ogsaa
Tonika.
S. L.

Grundtov (Søv.), svært Tov, der bruges ved
Skibes Kølhaling for at holde Skibet i passende
Afstand fra Kølhalingsstedet. Til et Skibs
Kølhaling benyttes almindeligvis to G., hvoraf det
ene befæstes ud for Stormasten og det andet
ud for Fokkemasten.
H. P. C.

Grundtvig, dansk Slægt, hvis Stamfader,
Morten Tuesen (d. 1618), var Købmand
og Borgemester i Nykjøbing paa Sjælland, til
hvilken By ogsaa Slægtsmedlemmer i de 3 flg.
Generationer var knyttede som
Magistratspersoner. To af Sønnesønnen, Byfoged Hans
Jørgensen G.’s (1644—1700) Sønner
helligede sig Præstegerningen, som senere optoges
af en lang Række af G.’er. Den yngre,
Sognepræst i Kregome Jørgen Hansen G. (c.
1671—1712), blev Stamfader for den nyere Slægt.
Han var Fader til Slotspræst paa
Frederiksborg Isack Jørgensen G. (1697—1767),
der har efterladt Afkom, og til Sognepræst i
Vallekilde Otto Jørgensen G. (1704—72).
Af sidstnævntes Sønner kan nævnes Sognepræst
i Udby Johan Ottosen G. (1734—1813), en
sympatetisk Personlighed, kendt som Udgiver
af en vidtløftig »Katekismi Forklaring efter
Saliggørelsens Orden« (1779), og Sognepræst i
Gladsakse Christian G. (1737—97). J. O. G.
blev Fader til Sognepræst i Gladsakse, Provst
Otto G. (1772—1843), der skildres som brav
og værdig, begavet og dygtig, kraftig og livlig,
til Jacob Ulrich Hansen G. (1775—1800)
og Niels Christian Bang G.
(1777—1803), begge Præster ved de danske
Etablissementer i Guinea, og til Slægtens fremragende
Mand Nicolai Frederik Severin G.
(s. d.), der blev Fader til fem Børn. Af 1.
Ægteskab Arkivaren Johan Diderik
Nicolai Blicher G. (s. d.) — bl. a. Fader til
Fængselsinspektør, senere Herredsfoged
Stener Frederik G. (f. 1860), og til
Overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus Gustav
Vilhelm G. (f. 1866) —
Folkemindeforskeren Prof. Svend Hersleb G. (s. d.) og
Meta Cathrine Marie Bang G.
(1827—87), gift med personel Kapellan ved Vartov
Peter Outzen Boisen (1815—62), af 2.
Ægteskab Præsten Frederik Lange G. (s.
d.) og af 3. Asta Marie Elisabeth
Frijs G. (f. 1860), gift med Overlæge, Prof.,
Dr. med. Kristian Louis Johan
Poulsen (f. 1854). Fra ovenn. Sognepræst C. G.
nedstammer Prof. Ludvig August G. (s.
d.) og Portrætmaleren Ludvig G.
(1836—1901), der belønnedes med begge Akademiets
Sølvmedailler, og som første Gang udstillede
1859. En Gren af C. G.’s Linie blomstrer i
Norge. (Litt.: Hauch-Fausbøll og
Hiort-Lorenzen, »Patriciske Slægter«, II [Kbhvn
1911]).
P. B. G.

Grundtvig, Frederik Lange,
dansk-amerikansk Præst, f. i Kbhvn 15. Maj 1854, d.
smst. 21. Marts 1903. Han var Søn af N. F. S.
G. og hans anden Hustru. Efter 1876 at være
privat dimitteret til Univ. kastede han sig over
Studiet af Naturhistorie, Sagn og Folkeminder,
hvoraf Frugten er hans Bog om
»Løsningsstenen« (1878), men havde ved Siden af
Statsvidenskab som Embedsstudium. 1881 tog han
statsvidenskabelig Eksamen, giftede sig og
rejste til Nordamerika, hvor han 1883 blev kaldet
til Præst for den danske Menighed i Clinton
(Iowa), og her virkede han indtil 1900. Han
var Sjælen i »Dansk Folkesamfund«, hvis
Opgave er at bevare det danske Aandsliv hos de
Danske i Nordamerika. Under Arbejdet herfor
havde han idelige og heftige Sammenstød med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>