Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig Frederiks tyske Kirke overladt til
Aftensangs-Gudstjeneste, men han maatte
hverken døbe ell. uddele Nadveren ell. konfirmere.
I 7 Aar samlede han her en fri Menighed om
sin Prædiken, og det hjalp til at holde de
kirkelige Spørgsmaal levende i ham. Allerede
tidligere havde han skrevet adskillige Salmer og
gudelige Sange, men først i dette Tidsrum er
det, at han vinder et Navn som en af den
kristne Menigheds ejendommeligste og
mægtigste Salmedigtere. 1837 udgav han
»Sang-Værk til den danske Kirke«, I. Denne
Virksomhed fortsatte han i de flg. Aar, saa at man
efter hans Død kunde udg. hans »Salmer og
aandelige Sange« i 5 Bd (1873—81, en forkortet
Udg. i 1 Bd kom 1883). Det er dels Overs. ell.
Bearbejdelser af de bedste Salmer fra alle
kristne Menigheder uden for Danmark, dels
ældre danske Salmer fornyede og dels originale
af ham selv. G.’s Salmer vandt kun langsomt
Indgang i de autoriserede Salmebøger, men
med de to Tillæg til Roskilde Konvents
Salmebog er nu næsten alle de bedste af hans
Salmer blevne den danske Menigheds Eje.
Det var naturligt, at G. af sin stærke hist.
Sans ogsaa maatte føres til Kirkens Historie.
I »Kristenhedens Syvstjerne. Et kirkeligt
Sagakvad« (1860) gav han et Overblik over
Kirkehistorien. Det ejendommelige ved dette
Overblik er, »at Kristenlivet helt igennem betragtes
som et aandeligt Folkeliv, der har staaet i
levende Vekselvirkning med alle Hovedfolkenes
ejendommelige Udvikling og Modersmaal« (Indl.
VII). Med Tilknytning til Johannes’ Aabenbaring
søger han at vise, at Menighedens Udvikling
er foregaaet gennem 6 Sprogsamfund: det
ebraiske, gr., lat., angelske, tyske og
højnordiske. Den 7. og sidste Menighed er han
tilbøjelig til at vente bl. Hinduerne. Denne
Tanke udformede han nøjere i »Kirke-Spejl ell.
Udsigt over den kristne Menigheds
Levnedsløb«, en Rk. Foredrag, som han holdt 1861—63
(udg. 1871).
Spørgsmaalet om det rette Forhold mellem
Stat og Kirke var jo blevet bragt G. nær
gennem hans egen Udvikling, og det optog ham
stærkt. Han ønskede at bevare Baandet mellem
dem, men samtidig at skaffe Kirken saa fri
Forhold som muligt i denne Forbindelse (jfr
»Den danske Statskirke upartisk betragtet«,
1834). Han tog Ordet mod Statstvang i religiøse
Spørgsmaal (f. Eks. »Om Religionsforfølgelse«,
1842) og kæmpede for Sognebaandsløsningen
(jfr f. Eks. »Om Sognebaandets Løsning«, 1834),
der blev gennemført ved L. af 4. Apr. 1855.
Som et senere Udslag af denne Bevægelse kom
Valgmenigheds-Loven (af 1. Juli 1868). I sin
Afh. om »Præstefrihed i Folkekirken«
(»Kirkelig Samler«, 1859) hævder han, at Præsterne
kun skulde love »at lære overensstemmende
med den hellige Skrift efter deres bedste
Overbevisning og at forvalte Sakramenterne
sømmelig efter deres bedste Overbevisning om
Herrens Indstiftelse«. Derved vilde Folkekirken,
mente han, blive saa rummelig, at den virkelig
kunde blive det danske Folks Kirke. Han talte
ogsaa for Indførelsen af borgerligt Ægteskab.
G. rettede allerede tidlig sin Opmærksomhed
paa Skolen, paa det dybt indgribende
Spørgsmaal om den sundeste Maade at uddanne den
opvoksende Slægt paa. Han mente, at den
tidligere Undervisning havde været ensidig
intellektuel, og at man, stærkere end hidtil var
sket, skulde lægge Vægten paa det etiske,
saaledes at man gennem en harmonisk
Paavirkning af de forsk. Evner naaede til en
Udvikling af Personligheden. Han kæmpede kraftigt
mod Latinens som i det hele de døde Sprogs
Overherredømme i den højere
Skoleundervisning og krævede større Plads for Modersmaalet
og Historien. Undervisningen skulde meddeles
paa en fri og levende Maade og
»Eksamensuvæsenet« saa vidt muligt afskaffes. Man burde
komme bort fra alt tomt »Bogormevæsen« og
sætte al Kraft ind paa at dygtiggøre de Unge
til det virkelige Liv. »Et jævnt og muntert,
virksomt Liv paa Jord . . . med Øjet, som det
skabtes, himmelvendt, lysvaagent for alt skønt
og stort herneden«, et saadant Liv stod for
ham som det endelige Maal for al
Skolevirksomhed. G.’s Tanker har i mange Retninger
paavirket hele det danske Skolevæsens
Udvikling; deres ejendommeligste Udslag har de
faaet i den danske Folkehøjskole. Sine
Anskuelser har han fremsat dels i Indledningen
til »Nordens Mytologi« (1832), dels i en Række
Skr og Afh. (»Det danske Firkløver« [1836],
»Skolen for Livet og Akademiet i Soer« [1838]
o. fl.), der er blevne samlede i »Smaaskrifter
om den hist. Højskole« (1872). Se for øvrigt
Folkehøjskoler.
G. tog livlig Del i alle Tidens Bevægelser for
Danskhedens Bevarelse og Udvikling.
Han holdt en gribende Tale paa det kendte
Møde paa Skamlingsbanken Juli 1844, ligesom
han ogsaa jævnlig deltog i »Skandinavisk
Selskabs« og »Danske Samfunds« Møder. Det
sidstnævnte, der blev stiftet 1839 (G. var en af
Stifterne), samlede i en lang Aarrække en stor
Kreds af Mænd og Kvinder om Foredrag og
Sang. I Krigsaarene udgav han Tidsskr.
»Danskeren« (1848—51), der indeholdt Artikler om
Tidens politiske og folkelige Spørgsmaal samt
Fædrelandssange. Den politiske Bevægelse, der
krævede repræsentativ Forfatning, var han
længe, lige til 1848, en bestemt Modstander af.
Han troede, at Folkets Liv vilde udvikle sig
sundest og lykkeligst under en enevældig
Konge med raadgivende Stænder. »Kongehaand og
Folkestemme, begge stærke, begge fri«, de Ord
indeholdt for ham Løsningen af det politiske
Spørgsmaal. Men da den fri Forfatning var
blevet en Kendsgerning, sluttede han sig til
den. Novbr 1848 blev han valgt til Medlem af
den grundlovgivende Rigsforsamling som
Repræsentant for Præstø, ligesom han ogsaa
senere (indtil 1857) var Medlem af Rigsdagen for
forsk. Valgkredse. Han fik i Grundloven indsat
en Bestemmelse om, at Offentlighed og
Mundtlighed skulde gennemføres i Retsplejen (§ 79).
1866 indgav G., som da var Landstingsmand,
sammen med Tscherning den bekendte Adresse
til Kongen mod den reviderede Grundlov. For
øvrigt havde G. ikke nogen Indflydelse af Bet.
paa Rigsdagen.
Et ypperligt Bidrag til Forstaaelsen af G.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
