Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gräfe, Heinrich (fortsat) - Gräfenberg-Freiwaldau - Gräfes Symptom - Gräffe, Karl Heinrich - Gräfle, Albert - Gräfrath - Grækenland (Hellas) - Naturforhold m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pædagogik ved Univ. i Jena og holdt der de
Forelæsninger, der ligger til Grund for hans
»Allgemeine Pädagogik« (2 Bd, 1845) og »Die
deutsche Volksschule« (2 Bd, 1847). 1842 blev G.
kaldet til Kassel for at organisere Skolevæsenet
der, og han havde samme Held med sig som
i Jena. Snart kom Skolen i stor Anseelse, og
saavel Lærere som Tilsynsmænd kom fra Land
og By for at lære den at kende og for at drage
Nytte af dens udmærkede Rektors pædagogiske
Indsigt. Fra mange Stæder i Tyskland, ja endog
fra Petrograd kom Skolens Mænd for at høste
Udbytte af G.’s Erfaringer. Ved Siden af sit
Embede og Stillingen som Medlem af
Skolekommissionen samt som Overinspektør for
Borgerskolen m. m. fandt G. Tid til litterære Arbejder.
Da 1848 en Forandring i reaktionær Retning af
den hessiske Forfatning var i Anmarch, bragte
hans Frisind ham til kraftig at tage Ordet
derimod, og da tilmed hans Skrift »Der
Verfassungskampf in Kurhessen« (1851) udkom, blev
han Genstand for en Retsforfølgning, der endte
med, at han blev idømt Fæstningsstraf i 1 Aar
samt Embedsfortabelse. Efter at være kommet
paa fri Fod drog han 1853 til Schweiz, hvor
han i Zürich søgte at ernære sig ved
Privatundervisning. 1855 blev han kaldet til Bremen
for at indrette en ny Borgerskole. Under dette
Arbejde vaagnede hans gl. Energi, og med stor
Dygtighed udførte han det ham overdragne
Hverv, hvorpaa han blev Skolens Forstander
med Titel af Prof. Her tilbragte han Resten af
sine Dage, syslende med pædagogisk
Forfattervirksomhed. (Litt.: W. Rein, »Encyklop.
Handbuch der Pädagogik«, 2. Bind [1896]; K.
Schmidt, »Gesch. der Pädagogik«, 4. Bd).
Fr. Th.
Gräfenberg-Freiwaldau [’græ.fənbærk-fra^i
’valda^u], Station paa
Haunsdorf—Ziegenhals-Banen i Østrigsk-Schlesien, 632 m o. H., kendt
for den 1826 af Bonden Priessnitz
oprettede Vandkuranstalt for Koldtvandsbehandling,
den første i sin Slags, som i Midten af 19. Aarh.
søgtes af Patienter fra hele Verden, og fandt
talrige Efterlignere. Endnu søges Anstalten af
c. 3000 Patienter aarlig.
E. F.
Gräfes Symptom [’græ.fəs-] er et Symptom,
som især findes ved Basedow’s Sygdom,
undertiden dog hos normale Mennesker. Det viser
sig ved, at øverste Øjelaag ikke følger med,
naar Øjet bevæges nedefter.
K. H. K.
Gräffe [’græfə], Karl Heinrich, tysk
Matematiker, f. 1799, d. 1873. G., der var Prof.
ved den højere Industriskole og ved Univ. i
Zürich, har skrevet fl. mat. Afh. (f. Eks. i
Crelle’s Journal) samt nogle Lærebøger; mest kendt
er »Die Auflösung der höheren numerischen
Gleichungen« (1837), der er en Besvarelse af et
af Berlins Akademi stillet Prisspørgsmaal.
Chr. C.
Gräfle [’græ.flə], Albert, tysk Portræt- og
Historiemaler, f. 2. Maj 1809 i Freiburg i. Br.,
d. 28. Decbr 1889 i München. Han studerede paa
Akademiet i München under Cornelius og
Schnorr og drog megen Lære af Studieopholdet
i Paris 1840 under Winterhalter. Han malede
talrige hist. og religiøse Billeder: »Arminius’
Triumftog« (Karlsruhes Kunsthalle),
»Aarstiderne« for Karlsruhes Slot, fl. Alterstykker til Byer
i Baden, »De Fortrolige hos Beethoven«, der
gjorde stor Lykke, etc., men naaede størst
Anseelse ved Portrætter: Dronning Victoria og
Prinsessen af Wales, Kejser Maximilian af
Meksiko og hans Hustru, Storhertuginden og
Arvestorhertugen af Baden m. v.
A. Hk.
Gräfrath [’græ.fra.t]. By i preuss.
Rhin-Provinsen i Regeringsdistriktet Düsseldorf, 4
km N. f. Solingen ved Itterbach og ved
Jernbanelinien Hilden—Vohwinkel, har Jern- og
Staalvarefabrikation, Silkevæveri, Lak- og
Fernisfabrikation. (1910) 10066 Indb.
G. Ht.
Grækenland (Hellas), Kongerige i
Sydeuropa, udgør den sydlige Del af
Balkanhalvøen, hvortil kommer en talrig Mængde Øer i
det Ioniske Hav, Middelhavet og Archipelagos.
Landgrænsen mod N., der indtil Balkankrigen
1912—13 kun udgjorde et Par Hundrede km og
udelukkende dannedes af Tyrkiet, blev ved
nævnte Krig meget stærkt udvidet, samtidig
med at G. i Stedet for Tyrkiet fik Bulgarien,
Serbien og den ny Stat Albanien til umiddelbare
Naboer. Grænsen begynder nu (Foraaret 1919)
mod Ø. ved Floden Mestas Munding i
Archipelagos og gaar derefter omtr. lige mod N., et
Stykke langs Mestafloden, omtr. til Foden af
Despoto Dagh, drejer derpaa mod VSV. Syd
om Doiransøen og Monastir til Presbasøen, hvor
den bøjer imod S. for atter at løbe mod V. Nord
om Koritza og Argorykastron til Otrantokanalen
ved Santi Quaranta. Grænsen mod Albanien er
dog langtfra sikkert fastslaaet. Arealet angives
til c. 120000 km2 med (1914) 4800000 Indb.,
hvilket giver c. 40 paa 1 km2. Kongeriget kan deles
i 2 Hoveddele: Gammel G. (Morea, Livadien,
Thessalien og de gl. Øer) 64000 km2 med 2765000
Indb., og Ny G. (Makedonien, Epiros og de ny
Øer: Kreta, Samos, Chios, Mytilene, Lemnos,
Thasos o. a.), 5540O km2 med 2 Mill. Indb.
Oversigt over Indholdet.
| Side | |
| Naturforhold m. m. | 203 |
| Det gamle G. | |
| Side | |
| Land og Folk | 206 |
| Samfundsforhold | 208 |
| Religion, Kultus, Mytologi | 210 |
| Sprog | 214 |
| Litteratur | 217 |
| Kunst | 223 |
| Musik | 223 |
| Historie | 227 |
| Ny G. | |
| Side | |
| Befolkningsforhold | 237 |
| Statsforfatning m. m. | 238 |
| Finansvæsen | 239 |
| Næringsveje | 239 |
| Undervisningsvæsen | 241 |
| Hær og Søværn | 242 |
| Mønt, Maal og Vægt | 243 |
| Sprog | 244 |
| Litteratur | 245 |
| Presse | 247 |
| Historie | 247 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
