Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Naturforhold m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krans af Øer. Længst mod N., mellem
Orphanibugten og Salonikibugten
strækker den Chalkidiske Halvø sine 3
Fingre ud i Archipelagos, indesluttende
Kassandra- og Hagion Oros-Bugterne,
hvilken sidste begrænses af det historisk berømte
Athos. Paa Østkysten trænger
Volobugten sig 35 km ind gennem det thessaliske
Bækkens Bjergrande, dækket mod Havet af
Halvøen Magnesia, der mod S. ender i en smal,
bjergrig Landtunge, krummet mod V., som om
den vilde forvandle Bugten til en Indsø, og
udenfor hvilken de nordlige Sporader
(Skiatos, Skopelos, Chelidromia, Skyros o. a.)
ligger. Gennem Tricheri- og Oreos-Kanalen staar
Vclobugten i Forbindelse med
Zeituni-Bugten (den Maliske Bugt), der udfylder den
dybeste Del af Sænkningen mellem Othrys og
Oeta og i Oldtiden strakte sig helt ind til Passet
ved Thermopylæ, men hvis inderste Del nu
mere og mere opfyldes af Spercheios’
Aflejringer. Det smalle, ved Chalkis kun 60 m brede
Evripo-Stræde mellem Livadiens Kyst og
Euboia (Euripo, Negroponte), G.’s
næststørste Ø (3775 km2), fører atter mod S. ud i
Archipelagos. Euboia finder sin naturlige Fortsættelse
i to parallelle Ørækker, der ligesom Euboias
Bjerge bestaar af krystallinske Skifre; til den
yderste, østlige hører Andros, Tenos, de
nøgne Klippeøer Mykonos og Delos, den
endnu ved sin yndige og yppige Vegetation
udmærkede Naxos, en Gang Hjemstedet for de
ædleste græske Vine, og endelig Amorgos;
til den indre Ørække hører den sterile Klippeø
Gyaros, Syra med den vigtige Havneby
Hermupolis, Marmorøen Paros, Nios samt
Anaphe. — Længere mod S. trænger
Ægina-Bugten (den saroniske Bugt) sig 60 km
ind i Landet afskærende den trekantede Halvø
Attike, der ligesom Euboia finder sin
Fortsættelse i en Række Øer: Tzia (Keos),
Thermia (Kythnos) med varme Kilder, den
jernrige Skrifos og Siphnos med en Gang
betydelige Guld- og Sølvgruber, ogsaa Melos
og Vulkanøen Santorin (Thera) kan regnes
herhen. Inde i selve Æginabugten ligger de
historisk bekendte Øer Ægina og Salamis.
Æginabugten adskilles ved den korinthiske
Tange, der paa sit smalleste Sted kun er 6 km
bred og nu er gennemgravet af en Kanal, fra
den store Korinthiske Bugt mod V.
Disse to dybe Indskæringer skiller næsten
fuldstændig Livadien fra den store Halvø, som
Oldtidens Grækere efter dens Form sammenlignede
med et Platanblad og kaldte Peloponnes,
medens Italienerne senere sammenlignede den
med et Morbærblad og derfor kaldte den
Morea. Straks S. f. Ægina-Bugten dækker
Halvøen Argolis for Nauplia-Bugten
med Øerne Hydra og Spetsai (Spezia).
Mod S. deler Morea sig i tre Halvøer, hvoraf
den østlige, det gamle Lakonien, ender i det af
alle Oldtidens Sømænd saa frygtede Forbjerg
Kap Malea, i hvis Nærhed Øen Kythera
(Cerigo) ligger; den skilles ved
Marathonisi-Bugten fra den midterste Halvø,
Maina, der ender i Fastlandets sydligste Punkt
Kap Matapan (Tainaron) (36° 22′ n. Br.);
Koroni-Bugten adskiller atter denne fra
den vestligste, den Messeniske Halvø med
Kap Gallo. Moreas Vestside er i Modsætning
til Østkysten kun lidet indskaaret og med
Undtagelse af Pylos (Navarino) fattig paa Havne;
først langs Halvøens Nordside træffer vi atter
en betydelig Bugt, den lange Korinthiske
Bugt (Lepanto-Bugten), delt i et ydre og et
indre Bassin ved en Indsnævring paa Midten
mellem Forbjergene Rhion og Antirrion, hvor
Bredden kun er 3 km; det indre Bassin, den
egl. K. B. er c. 120 km lang og gennemsnitlig
15 km bred. Livadiens Vestkyst har flere
Indskæringer, af hvilke den smukke Arta-Bugt
(den ambrakiske Bugt) med sit sølignende
Bassin danner en værdig Pendant til den lige over
for liggende Volo-Bugt Langs Vestkysten
ligger de rige ioniske Øer: Korfu (Kerkyra),
Leukas (Maura), Thiaki (Ithaca),
Kefallenia (Kefalonia), Zakynthos (Zante).
— Foruden disse Øer blev G. ved Balkankrigen
beriget med en Mængde, til Dels store Øer:
Kreta (Kandia), 8590 km2, mod S. Nikaria,
Samos (tidligere et selvstyrende
Fyrstendømme), Chios, Mytilene (Lesbos) og
Lemnos ved Lilleasiens Kyst, samt
Samothraki og Thasos ved Fastlandets Sydkyst.
Terrainforhold. G. er i Lighed med de
øvrige sydeuropæiske Halvøer udpræget
Højland, og Lavlandet indskrænker sig, navnlig i
Gammel-G., til smalle Kyststrimler og
ubetydelige Strækninger langs Flodernes nedre Løb,
der ikke var særlig Omtale værd, hvis de ikke
i Oldtiden havde været Sædet for et saa rigt
Kulturliv, at det har sat sine Spor i hele vor
Verdensdels senere Kultur; kun den thessaliske
Slette kan fremhæves som et større
Lavlandsparti. Straks V. f. Grænsefloden Mestas Dal
ligger flere spredte Bjergpartier som Boz
Dagh og Bunar Dagh, Oldtidens Pangæon,
der var bekendt for sine Guldminer. De skilles
ved Struma-Flodens Dal og den langstrakte
Sø Tachyno Göl fra Besik Dagh. En
Lavning med to Smaasøer (Aivasil Göl og Besik
Göl) Ø. f. Saloniki danner Nordgrænsen for de
skovrige Skiferbjerge paa den Chalkidiske
Halvø, der danner et selvstændigt Bjergsystem
ligesom Bjergene paa Halvøens tre sydlige
Udløbere. Marmorbjerget Athos (1872 m) er det
højeste Punkt. V. f. Saloniki og den nedre
Vardar-Dal ligger et betydeligere
Lavlandsparti, Kampania, der mod N. skilles fra
Serbien ved Maja Dagh og Nidze
Planina med Kaimakalam (2517 m), medens mod
V. Kara Sas skiller det fra
Ostrovo-Søens Bækken og mod S. Dhoxa fra
Bistritza-Flodens Dal. To større Søer
Presba og Ochrida danner Grænsen mod
Serbien og Albanien. Den nordvestlige Del af
Ny G., Epiros, er opfyldt af et Virvar af Kæder,
der krydser hinanden i alle mulige Retninger
og derfor er vanskelige at ordne i større
Partier; mest fremtrædende er den centrale Kæde
Grammosbjergene. Paa Grænsen af
Gammel G. ligger den mægtige
Metzovoknude, hvorfra fem Floder (bl. a. Salamvria,
Arta og Aspropotamos) tager deres Udspring,
og hvorover Zygos-Passet danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
