Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Det gamle G. - Samfundsforhold - Religion, Kultus, Mytologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bearbeidelse Freiburg 1882—92]; Gilbert,
»Handbuch der griechischen Staatsaltertümer«
[2 Bd, Leipzig 1881—85; 1. Bd i ny Udg. 1893];
Köchly og Rüstow, »Geschichte des
griechischen Kriegswesens« [Aarau 1852]; Becker,
»Charikles, Bilder altgriechischer Sitte« [i ny
Bearbejdelse af Göll, Berlin 1878]; Guhl og
Koner, »Das Leben der Griechen und
Römer« [6. Opl., Berlin 1893]; v.
Wilamowitz-Moellendorff, »Staat und Gesellschaft
der Griechen« [i »Kultur der Gegenwart«, II,
4, 1, 1910]; Heiberg, »Græsk Kultur« [i
»Verdenskulturen«, II, 1906]).
K. H.
Religion, Kultus, Mytologi.
I. Den gr. Religion frembød et meget broget
og stærkt sammensat Billede. Nogle religiøse
Forestillinger var alm. udbredte over hele den
gr. Verden, andre havde derimod mere
indskrænket Gyldighed, traadte stærkt frem i
negle Egne ell. hos visse Dele af Befolkningen,
men havde ellers ringe ell. slet ingen Bet.
Gudeforestillingerne dannede ikke et bestemt,
afsluttet System, men var i bestandig Vekslen og
Omdannelse. En naturlig Følge heraf var, at
Grækerne ikke stillede sig afvisende over for
den Religion, de forefandt hos fremmede Folk,
med hvilke de kom i Berøring; i hist. Tid har
ikke faa ægypt. og asiatiske
Gudeforestillinger fæstet Rod i G., og der kan næppe være
Tvivl om, at noget lgn. har været Tilfældet i
de forhistoriske Tidsrum. Statssamfundene greb
ikke ind i de religiøse Forestillingers
Fluktuation, men vaagede kun over, at den
efterhaanden indførte og fastslaaede offentlige Dyrkelse
.af visse Guddomme ikke forsømtes ell.
krænkedes.
Spørgsmaalet om den gr. Religions
Oprindelse vil det næppe nogen Sinde være muligt
at besvare udtømmende. Det opløser sig i en
Rk. Enkeltspørgsmaal om de enkelte religiøse
Forestillingers Tilblivelse. Vore Kilder
(Litteratur, Indskrifter, Oldsager, Mindesmærker) yder
os kun ufuldstændig Kundskab om den gr.
Religion i det hist. Tidsrum, og forud for dette havde
den i lange ukendte Tider undergaaet
mangfoldig Udvikling og Omdannelse. Det tør
saaledes vel betragtes som givet, at mange af
de gr. Gudeskikkelser skyldes videre Udvikling
af Forestillinger, som Grækerne fra først af
havde til fælles med andre indoeuropæiske
Folk, at andre er tagne i Arv fra G.’s opr.
ugræske Befolkning, og atter andre i større
ell. mindre Grad skyldes Paavirkning fra
Grækernes Naboer ell. fra de gl. orientalske
Kulturfolk. Men en Undersøgelse af disse
Spørgsmaal kan ikke ventes i større Omfang at give
sikre Resultater, før den gr. Religion i langt
højere Grad end nu er blevet Genstand for
Undersøgelse fra et hist. Synspunkt, hvortil
endnu kun Beg. er gjort.
Grækerne forestillede sig alle Fænomener i
den livløse Natur, i Plante- og Dyreverdenen
og hele Menneskets Liv og Skæbne afhængige
af guddommelige Magter; saavidt disse antog
anskuelig Form (se ndf.), tænkte man sig dem
som oftest i menneskelignende Skikkelse, og
der forudsattes hos dem lgn. Følelser, til Dels
endog lgn. Ønsker og Fornødenheder som hos
Menneskene; dog tillagde man dem langt større
Kraft og Herredømme over Forhold, som
Menneskene ikke var Herre over, men ikke
absolut Almagt. I Livets forsk. Forhold
henvendte man sig til den ell. de Guddomme, som
mentes at have særlig Indflydelse i det
foreliggende Tilfælde, og søgte at stemme dem
gunstige for sig væsentlig ved de samme Midler,
som anvendtes for at opnaa et Menneskes
Gunst. I Tidens Løb udviklede der sig faste
Former for Henvendelser til Guderne (se ndf.
S. 211); disse Former overholdtes nøje i den
offentlige Gudsdyrkelse, til Dels ogsaa i
Enkeltmands; men den enkeltes religiøse Følelse
bragte ham ofte til ikke at blive staaende
derved.
Det er sandsynligt, at den gr. Religion paa
et tidligt Stadium har henført ethvert særligt
Forhold, der var af Bet. for Mennesket (som
Jagtbyttets Fangst, Husdyrenes Fødsel, Sædens
Vækst, Kornets Modning o. s. v.), til en særlig
guddommelig Magt. Denne Form af den
reliøse Følelse har ogsaa ofte givet sig Udslag i
den historiske Tid. De guddommelige Magters
Antal var saaledes i og for sig uendeligt. Men
af dette Kaos af Gudeforestillinger fremgik
tidlig bestemt udprægede Guder. Den enkelte
Person, det enkelte lille Samfund, den enkelte Egn
havde særlig Anledning til oftere at paakalde
en bestemt Kreds af guddommelige Magter;
disse fik ved den regelmæssige Dyrkelse en
fastere, anskueligere, mere personlig Form end
andre, og under Indflydelse fra de
menneskelige Samfundsforhold, hvor den enkeltes Magt
og Evne ikke var bundne til et enkelt Tilfælde,
tillagdes der disse Guddomme ogsaa
vidtrækkende Magt over alle ell. dog mange af Livets
forsk. Forhold. Den græske Gudeverden bestod
saaledes i historisk Tid dels af en Rk.
Gudepersoner, hvis Magt og Indflydelse væsentlig
beroede paa Udbredelsen og Betydningen af
deres Kultus og det Forhold, hvori de stod til
andre paa samme Steder dyrkede Guder, dels
af andre mindre bestemt og anskueligt
udformede guddommelige Magter. Den overlegne
Stilling, de første indtog, førte til, at mangen
Virksomhed, som opr. var dem fremmed og
tillagdes særlige Guddomme, i Tidens Løb
henførtes til dem; ofte satte dette sig Spor i et
særligt Tilnavn til Guden. Denne Bevægelse, der
vel i størst Omfang er foregaaet i forhistorisk
Tid, har fortsat sig i det historisk belyste
Tidsrum.
Paa Udformningen af de græske
Gudeforestillinger har ogsaa indvirket Forhold, som falder
uden for Religionens Omraade i egl. Forstand
(ɔ: Gudetroen og Gudsdyrkelsen, som den
forplantedes fra Slægt til Slægt). De ældste
Gudefigurer, der kendes fra G., er Efterligninger af
asiatiske Billeder, og det er ganske
usandsynligt, at den kunstneriske Form skulde være
overført uden noget af det Indhold, som
knyttede sig dertil; paa samme Maade forholder det
sig med den Paavirkning fra Østerlandene, som
ytrer sig i yngre Gudefremstillinger. Noget
lignende gælder om de Gudebilleder, der var
selvstændige Værker af gr. Kunstnere: de Ideer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
