Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Det gamle G. - Religion, Kultus, Mytologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid, knyttedes Guddommens Nærværelse fra gl
Tid til en raa Sten, en Træstolpe e. l. Disse
Repræsentanter for Guddommen (dens »Sæde«,
ἓδος) afløstes i den ældste gr. Tid de fleste
Steder af et simpelt Billede, gennemgaaende af
Træ og meget raat udført (Xoanon, s. d.).
Ved større fælles Ofringer iførtes Billedet Klæder
ell. smykkedes med Kranse o. a. Varige
Offergaver, som skænkedes Guden, opstilledes ved
Billedet og Altret ell. ophængtes i
Helligdommens Træer. Det større Apparat, som
Gudsdyrkelsen saaledes fremkaldte paa de faste
Offerpladser, førte til, at man i Helligdommen
opførte en Bygning, hvori først og fremmest
Gudebilledet kunde opstilles skærmet mod Vind
og Vejr, og som dernæst kunde tjene til
Opbevaring af Kar og Redskaber, der benyttedes
ved Gudsdyrkelsen, og af værdifulde Gaver, der
var skænkede til Guddommen. Saaledes opstod
Templet. I den Verden, der er beskrevet i de
homeriske Digte, var det endnu en sjælden
Undtagelse; i 7. Aarh. f. Kr. fandtes derimod
som Regel et Tempel i de betydeligere
Helligdomme. Forbilledet derfor var, som naturligt
er, den prægtigste Menneskebolig »Storstuen«
(Megaron) med dens Forhal, saaledes som vi
kender den fra den mykeniske Tidsalders
Kongsgaarde; ligesom i disse var Søjlerne i de
ældste Templer af Træ, Bjælkeværket ligesaa,
Murene forneden af naturlige Sten, foroven af
soltørrede Mursten. Disse Bygninger afløstes
de fleste Steder, til Dels allerede i 7.—6. Aarh.
f. Kr., af varigere Templer opførte af Sten;
den gl. Bygningsform og Konstruktion
bevaredes dog, saa vidt Materialet tillod. Omtr. fra
samme Tid begyndte man at erstatte de gl.
Træfigurer med fuldkomnere Gudebilleder af
Bronze, Marmor ell. andet Stof;
Billedhuggerkunsten havde allerede i 6. Aarh. f. Kr. hævet
sig saa højt, at de raa Træfigurer ikke længere
tilfredsstillede Øje og Tanke ell. kunde gælde
for værdige Fremstillinger af Guderne. I
mange Helligdomme opbevaredes de dog fremdeles
som ærværdige Levninger fra gl. Dage; til
mange af dem knyttede der sig hellige Sagn, som
fortalte om mirakuløs Oprindelse (at de f. Eks.
var faldne ned fra Himlen) ell. om vidunderlig
Hjælp, de havde ydet i trange Tider, og som
lod Folkets og Byens Lykke være afhængig af
deres Opbevaring.
En betydeligere Helligdom (Hieron)
omfattede saaledes i G.’s Blomstringstid et temmelig
stort Jordstykke (Temenos), omgivet med Hegn
(Peribolos) og for det meste bevokset med
Træer. Fra Indgangen, der ofte var formet som
en prægtig Portbygning (Propylæer), førte en
brolagt Vej dels til Hovedaltret (Bomos), der
stod under aaben Himmel, dels til Templet
(Naos), som paa en lav Underbygning hævede
sig over Jordsmonnet. Gennem en Forhal
(Pronaos), hvortil Trappetrin førte op, traadte man
ind i Templets Hovedrum, Cellen (Sekos), i
hvis Baggrund Gudebilledet, et Værk af en
betydelig Kunstner, havde sin Plads lige over
for Indgangen; i Nærheden af det stod eet ell.
fl. Borde ell. Altre til Ofring af Frugt, Kager
o. l.; kostbare Offergaver (Analhemata),
hellige Kar og Redskaber var anbragte rundt om
i Cellen; andre opbevaredes i et særligt Rum
bag denne, atter andre (som Statuer, Relieffer
m. m.) havde Plads under aaben Himmel uden
for Templet. Foruden dette fandtes i Reglen
fl. a. Bygninger i Helligdommen, dels mindre
Templer og Kapeller for underordnede
Guddomme og Heroer, hvis Dyrkelse sluttede sig
til Hovedgudens, dels Søjlehaller og
Opholdspladser for det Publikum, som besøgte Stedet,
dels Boliger for det Personale, der havde at
varetage Gudsdyrkelsen og sørge for Orden og
Renlighed. Disse forsk. Bygninger var opførte
for offentlig Bekostning ell. skyldtes
Enkeltmands fromme Gaver. Mange Helligdomme
ejede større Arealer, der i Reglen
bortforpagtedes til Fordel for Templets Kasse. Som
Eksempler, der yderligere kan illustrere denne
korte Oversigt, anføres Beskrivelsen af
Athena’s Helligdom paa Akropolis (2. Bd, S. 311 ff.),
Zeus’ i Dodone (6. Bd, S. 273), Apollon’s i
Delfoi (5. Bd, S. 927 ff.), Demeter’s og
Persefone’s i Eleusis (7. Bd, S. 84).
Enhver Person, der ikke var besmittet af
Skyld ell. Brøde (som Mord), kunde som Regel
henvende sig til Guderne med Bøn og Offer;
dog gjaldt ved mange Helligdomme særlige
Bestemmelser herfor. Det krævedes, at den, der
nærmede sig Guderne, skulde have toet sig og
være iført rent Klædebon; nogle Steder
stilledes desuden særlige Krav (længere ell.
kortere Faste, kønslig Afholdenhed o. s. v.). Paa
Familiens Vegne ofrede Husfaderen; dog var
som Regel ogsaa hans Kone og Børn til Stede
ved den hellige Handling. Paa Samfundets
Vegne ofrede og bad i den ældste Tid Kongen,
senere en bestemt højere Embedsmand ell. i
nogle Tilfælde Præsten. En saadan fandtes fra
gl Tid ved enhver større Helligdom. Han var
dens Leder og Styrer, drog Omsorg for Gudens
Ejendom, Helligdommens Bevaring og gode
Orden, vaagede over, at Gudsdyrkelsen foregik
efter de nedarvede og fastslaaede Regler,
medvirkede ved offentlige og til Dels ved private
Ofringer. Som Vederlag fik han i mange
Tilfælde bestemte Dele af Ofrene (f. Eks.
Offerdyrenes Hud e. a.). Betingelser for at opnaa
Præstestillingen var: fribaaren Fødsel, lydeløst
Ydre, ubesmittet Vandel; tit stilledes ogsaa
andre, særlige Krav. Derimod behøvedes ingen
vidtgaaende Fordannelse for at bestride
Præstegerningen; den krævede som Regel kun
Nærværelse ved bestemte Lejligheder og kunde
derfor varetages af enhver. Nogle Helligdomme
styredes af Præstinder. Funktionstiden var
forskellig, nogle Steder kun eet Aar, andre Steder
livsvarig. Det livsvarige Præsteskab var ofte
arveligt i en bestemt Slægt (jfr Eleusis, 7.
Bd, S. 86); ellers besattes Stillingen paa forsk.
Maade, f. Eks. ved Valg ell. ved Lodtrækning;
nogle Steder var den saa indbringende, at den
udbødes til Salg. Til Hjælp ved sine Funktioner
havde Præsten et større ell. mindre,
underordnet Personale; mange Helligdomme ejede ogsaa
Slaver, der kunde udføre det grove Arbejde
ved Rengøring o. s. v.
De regelmæssig tilbagevendende Ofringer,
der foretoges af fl. Nabostæder i Fællig,
udviklede sig tidlig til store religiøse Fester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
