Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Det gamle G. - Religion, Kultus, Mytologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeskarer bevægede sig i Procession til Templet
under Afsyngelse af hellige Sange (Hymner,
Paianer); i Helligdommen udførtes Hymner af
et udvalgt Kor, som forud havde indøvet dem.
Men det var ikke blot Ofringerne og de hellige
Sange, som paa Festdagene drog
Folkemasserne til Helligdommene. Fra den fjerneste
Fortid har Grækerne følt en egen Glæde ved
legemlig Dygtighed og Idræt; allerede i de
homeriske Digte nævnes Væddekampe, som
afholdtes ved festlige Lejligheder, af forsk. Art
(Odysseus’ Besøg hos Alkinoos — Patroklos’
Begravelse). Det er da kun naturligt, at
Væddekampe tidlig knyttedes til de religiøse Fester,
og at man tillagde Guderne den samme Glæde
ved Synet af Legemskraft og Idræt, som de
jordiske Tilskuere selv følte; ogsaa
Væddekampene (hvis forsk. Arter er nævnte under Agon)
blev saaledes et Led i Gudsdyrkelsen. Korenes
Udførelse af de hellige Sange, der ledsagedes
af Dansebevægelser, fik ogsaa i mange Tilfælde
Form af en Væddekamp, idet der opstilledes fl.
Kor, som kappedes med hverandre; af disse
musiske Væddekampe udviklede Skuespillet sig
(ved Dionysos-Festerne, dog ogsaa overført til
andre). Ved de Helligdomme, som blev Sæde
for store Fester, opførtes derfor foruden
Tempel og Alter ogsaa særlige Bygninger og Anlæg
til Brug ved de forsk. Væddekampe, navnlig
Løbebane (Stadion) og Teater. Som de
vigtigste større Fester, der fejredes i G., kan nævnes
de olympiske, isthmiske, nemeiske og pythiske
Lege og den panathenæiske Fest. Væddekampe
indførtes dog ogsaa tidlig ved mange
Helligdomme af anden Rang.
Endnu skal kun kort anføres nogle særlige
Former af Gudsdyrkelsen, som er ell. vil blive
nærmere omtalte i særskilte Artikler.
Dyrkelsen af Underverdenens Guddomme og
Heroerne afveg ikke lidt fra den øvrige
Kultus, ligeledes de saakaldte Mysterier,
der bl. a. fejredes i Eleusis og i Kabirernes
Helligdomme. Til fl. Templer knyttede der sig
Orakler; det mest ansete var Apollon’s i
Delfoi. En særlig Form af Oraklerne var de,
hvor Guddommen mentes i Drømme at
aabenbare sig for Mennesket (se Amfiaraos og
Asklepios).
III. Den religiøse Følelse, som skabte
Gudeforestillingen, havde vel i de fleste Tilfælde
affødt en bestemt udformet Fortælling om den
guddommelige, Magts Tilsynekomst ell.
Indgriben i den synlige Verden. Beslægtede med
saadanne Myter er den primitive Tids Forsøg paa
at forklare mærkelige Naturfænomener ved at
henføre dem til overnaturlige Magter, ogsaa i
Tilfælde, hvor Mennesket ikke traadte i
religiøst Forhold til disse. Paa Kultusstederne
udviklede sig fremdeles, som ovf. berørt,
efterhaanden Sagn, der fortalte om, hvorfor hvert
enkelt Sted var blevet en bestemt Guddom
helliget. Hertil kom Fortællinger om Oplevelser
og Tildragelser, hvori man saa guddommelig
Aabenbaring og Indvirkning. Saa længe
Grækerne var et naivt og lidet udviklet Folk, har
saadanne Oplevelser utvivlsomt været yderst
alm.; efterhaanden maatte den stigende
Oplysning og Kundskab gøre Blikket mere nøgternt;
dog kendes ikke faa formentlige
Gudeaabenbaringer (Theofaneia) fra hist. Tid. —
Berøringer mellem de Guder, som dyrkedes paa
samme ell. nærliggende Steder, førte ikke blot
til en Afgrænsning af Forestillingerne om
deres Virksomhed og af deres Kultus, men fandt
ofte Udtryk i Sagn om nærmere Forhold
ell. Forbindelse med dem. Jo mere anskuelige
og personlige Gudeskikkelserne blev (se ovf.,
S. 210), desto lettere overførtes Menneskelivets
Forhold (Slægtskab, Venskab, Fjendskab) til
dem. Ofte satte dette sig Spor i bestemte
Sagn, hvis Anledning kan have været af forsk.
Art.
Dyrkelsen af de Afdøde traadte fra de
ældste Tider stærkt frem ved Siden af den egl.
Gudsdyrkelse (se Heros). Om de ypperste
Slægters Forfædre bevaredes Erindringen ofte
længe, støttet dels til denne Kultus, dels til
haandgribelige Kendsgerninger ell.
Mindesmærker (Landvindinger, Kongeborge, anselige
Grave). Under Indflydelse af den overalt
udbredte Forestilling, at Fortidens Slægter havde
været baade kraftigere og lykkeligere end
Samtidens, antog deres Liv i Sagnet en forstørret
Skikkelse, der tillagdes dem vidunderlige
Gerninger, som kom Gudernes nær, de bragtes i
nærmere Forhold til Guderne end senere
Slægter, og hvor Ættens Ophav tabte sig i Mørket,
knyttedes den ofte til Guderne selv; disse
droges saaledes paa fl. Maader ind i Sagnene om
Fortidens Stormænd.
Endelig er baade i ældre og senere Tid
Gudesagn overførte til G. fra Orienten. I nogle
Tilfælde vedblev man at være sig den
fremmede Oprindelse bevidst; i andre smeltede
de orientalske Elementer tidlig sammen med
de gr. til en uopløselig Helhed.
Udrundne fra disse forsk. Kilder levede de
gr. Gudesagn i mundtlig Overlevering,
undergivne de Vilkaar, som fulgte heraf, gradvis
Ændring, Tildigtning, Sammensmeltning med
beslægtede Sagn og med Folkeeventyrets
brogede Stof. Til at fæstne Gudesagnenes Form
bidrog især de Sange, som brugtes ved
Gudsdyrkelsen; af de Prøver, vi har tilbage, ses,
at de foruden en Lovprisning og Paakaldelse
som oftest indeholdt et Sagn, som var knyttet
til Stedets Helligdom. Hertil kom allerede i
forhistorisk Tid den episke Digtning, som
fandt et Hjem i Kongers og Stormænds Huse,
og hvis Formaal blot var at glæde og
underholde Tilhørerne. Den øste især sit Stof af
Sagn om Fortids Bedrifter; heri indflettedes
Fortællinger om Guderne, der til Dels allerede
i selve Folkesagnet var sammenknyttede
dermed. De episke Digtere behandlede deres Emne
med stor Frihed; af de Skikkelser, der spillede
en Rolle i de forsk. Steders Gude- og
Herossagn, skabtes individuelt udprægede Personer;
særlige, i afsides Egne dyrkede Guddomme blev
i Digtningen stundom til Heroer, jævnstillede
med de andre; Sagnenes isolerede Beretninger
om mærkelige Tildragelser og Forklaringer af
Naturforhold formedes til sammenhængende
Begivenheder, hvori Træk fra Folkeeventyret
indflettedes. Den skønne Form, hvori
Sagnstoffet kom til at foreligge i de gl. episke Digte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
