Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Det gamle G. - Historie - 6. Frankerherredømmets Tid indtil det græske Fastlands Underkastelse under de osmanniske Tyrker (1460 e. Kr.) - Ny G. - Befolkningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne lykkedes det dog 1402 ogsaa at faa Athen,
som han derefter styrede med stor Dygtighed
indtil 1435. Men ved den Tid nærmede ogsaa
baade de gr. og de frankiske Staters
Undergang sig. Paa Morea var den sidste Rest af
Fyrstendømmet Achaia blevet opløst 1432, og
Halvøen var da væsentlig delt i de to
Despotater Misithra og Patras, som beherskedes af
Fyrster af Huset Palaiologos. Boiotien blev
besat af Osmannerne ved Antonio Acciajoli’s Død,
og i Epeiros var Albanesernes Herredømme
stærkt truet, efter at Janina var blevet erobret
af Osmannerne (1430); langs Kysten af
Adriaterhavet havde derimod Venetianerne sat sig
ganske godt fast. Osmannerne trængte nu frem
i allé Retninger; efter Konstantinopels Fald
(1453) rykkede de frem mod Athen, hvor den
sidste Hertug, Francesco Acciajoli, maatte
overgive sig (1458), og derefter blev ogsaa hele
Morea med Undtagelse af de Kyststrækninger,
som Venetianerne endnu besad, erobret (1460).
Fraregnet disse Punkter og nogle Dele af
Epeiros, hvor Albaneserfyrsten. Georg Kastriota ell.
Skanderbeg havde holdt sig uafhængig, var nu
hele G.’s Fastland i Osmannernes Magt. Af
Øerne havde derimod Venetianerne endnu
en Del tilbage (Euboia, Kreta, Korfu o. a.),
medens andre (Kykladerne) holdt sig
uafhængige under de venetianske Adelsslægter,
som i sin Tid havde bemægtiget sig dem.
(Litt.: G. Grote, History of Greece [10 Bd,
4. Udg., London 1864]; V. Duruy, Histoire
des Grecs [3 Bd, ny Udg., Paris 1886—88]; E.
Curtius, »Griechische Gesch.« [3 Bd, 6. Udg.,
Berlin 1887—89]; A. Holm, »Griechische Gesch.
von ihrem Ursprunge bis zum Untergange der
Selbständigkeit des griechischen Volkes« [4 Bd,
Berlin 1896—94]; G. Busolt, »Griechische
Gesch. bis zur Schlacht bei Chaeroneia« [3 Bd,
Gotha 1893—1904]; B. Niese, »Gesch. der
griechischen und makedonischen Staaten seit
der Schlacht bei Chaeroneia« [3 Bd, Gotha
1893—1903]; J. Beloch, »Griechische Geschichte«
[3 Bd, Strassburg 1893—1904; ny Udg. 1912 ff.];
Ed. Meyer, »Gesch. des Altertums«, II—V
[Stuttgart og Berlin 1894—1902]; J. B. Bury,
A history of Greece [2. Udg., London 1913]; R.
Pöhlmann, »Griechische Geschichte« [5.
Udg., München 1914]; J. G. Droysen,
»Geschichte des Hellenismus« [3 Bd, 2. Udg.,
Gotha 1877—78]; G. F. Hertzberg, »Gesch. v.
Hellas« [i Oncken’s »Allg. Gesch. in
Einzeldarstellungen« I, 6, 2. Udg., Berlin 1883];
Samme, »Gesch. Griechenlands unter der
Herrschaft der Römer« [3 Bd, Halle 1866—75];
Samme, »Gesch. Griechenlands seit dem
Absterben des antiken Lebens bis zur Gegenwart«
[4 Bd, Gotha 1876—79]; J. P. Mahaffy, The
Silver Age af the Greek World [Chicago og
Lond. 1906]; G. Finlay, A history of Greece
from its conquest by the Romans to the present
time [7 Bd, Oxford 1877]; J. Ph.
Fallmerayer, »Gesch. d. Halbinsel Morea im
Mittelalter« [2 Bd, Stuttgart og Tübingen 1830—36];
C. Hopf, »Gesch. Griechenlands vom Beginn
des Mittelalters bis auf unsere Zeit« (ɔ: 1821)
[i Ersch og Gruber’s »Encyclopädie«, 1. Sect.,
Bd 85—86. Leipzig 1867—68]; Sp. Lambros,
Ἱστορία τῆς Ἑλλάδας [4 Bind, Athen
1886—94]).
H. H. R.
Ny Grækenland.
Befolkningsforhold.
Kongeriget G. havde ved sin første
Folketælling (1838) en Befolkning paa 752000 Indb. og
et Areal af 47500 km2 inden for de Grænser,
der var fastsatte paa London-Konferencen af
1830. Ved Kong Georg’s Regeringstiltrædelse
(1864) indlemmedes de ioniske Øer (2300 km2
med c. 150000 Indb.). 1879 var Folketallet
1974000, herunder indbefattet Befolkningen i
Thessalien og Arta (en Del af Epirus), der
efter Konferencen i Konstantinopel af 1880 blev
afstaaet af Tyrkiet til G. (13000 km2 med 300000
Indb.). 1889 var Folketallet 2188000, 1896 2434000.
Efter Krigen med Tyrkiet 1897 maatte G. atter
afstaa en lille Strækning af Thessalien; men
efter Balkan-Krigen (1913) udvidedes G. med
Makedonien og Epirus foruden med den 1897
af slaaede Del af Thessalien; desuden udvidedes
Riget til at omfatte de ægæiske Øer (med
enkelte Undtagelser) samt Øen Kreta. Før Balkan
Krigene var Landets Areal 65100 km2 og
Folketallet (1907) 2643000; det efter Krigene
indlemmede Territorium (inkl. Kreta) var paa c. 55000
km2 og havde en Befolkning, der ved en
foreløbig Folketælling af 1913 er anslaaet til c.
2100000, saaledes at hele Kongeriget inden for
sine Grænser ved Verdenskrigens Udbrud havde
en Befolkning, der er anslaaet til c. 4750000 paa
et Areal af 120000 km2.
Da Grækerne 1914 besatte Nord-Epirus, der
var en Del af den nyoprettede Stat Albanien,
er Rigets Grænser atter faktisk, om end ikke
med formel Anerkendelse, udvidede og dets
Befolkning forøget med c. 250000 Indb.
Besiddelsesforholdet er desuden usikkert m. H. t. fl.
af de ægæiske Øer, som ikke er indlemmede i
G., men som Grækerne holder besat. Paa
Bjerget Athos, den østligste Udløber af Halvøen
Chalkæa, ligger 20 Munkeklostre, der nærmest
maa betragtes som udgørende en selvstændig
Enklave inden for Riget, 20 smaa Republikker
med et vist Fællesstyre.
Landet er inddelt i Norner, der igen deles i
Eparkier og Demer. Inden for Grænserne før
Balkan-Krigene var Nornerne (efter en
Omlægning 1911), deres Størrelse og Folketal (1907)
følgende:
| km2 | Folkemængde | Befolkningstæthed. Indb. pr. km2 | |
| Mellem-G. | |||
| Attika og Bootien | 6306 | 407063 | 65 |
| Fthiotis og Fokis | 6084 | 174574 | 29 |
| Akarnanien og Ætolien | 7489 | 188597 | 25 |
| Thessalien og Epirus: | |||
| Arta | 1390 | 52441 | 38 |
| Larissa | 6540 | 197808 | 30 |
| Trikala | 5870 | 183489 | 31 |
| Peloponnes (Morea): | |||
| Argolis og Korinth | 5244 | 153172 | 29 |
| Arkadien | 4301 | 162324 | 38 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
