Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Statsforfatning m. m. - Finansvæsen - Næringsveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen udøver den lovgivende Magt sammen
med Kamret, Βουλή (Bulé), der udgør et eneste
Kammer. Ved Forfatningsforandringen af 1.
Juni 1911 genindførtes til Erstatning for et
Andet Kammer det tidligere Statsraad, der dog
væsentlig er en administrativ Ret, der kan
annullere lovstridige administrative Dekreter;
ved Siden af har det dog at udarbejde
Lovforslag, som af Ministeriet ell. Kamret henvises til
det. Kamret vælges ved alm. Valgret for 4 Aar.
Valgretsalderen er 21, Valgbarhedsalderen
25 Aar. Der vælges et Medlem for hver 16000
Indbyggere. Paa Grund af den store Forøgelse
i de sidste Aar af G.’s Landomraade og
Befolkningstal er Antallet af Kamrets Medlemmer
vokset stærkt (fra 180 i 1911 til 316). Til
Beslutningsdygtighed er Tilstedeværelsen af
1/3 af Kamrets Medlemmer tilstrækkelig, og det
absolutte Flertal af de Tilstedeværende er
afgørende. De Deputerede faar fra 3200 til 4000
Drachmer i Diæter, dog med Fradrag i
Tilfælde af længere Udeblivelse. Til Ændring af
Forfatningen kræves 2/3 Flertal og to med et
Mellemrum af mindst en Maaned gentagne
Beslutninger; Revisionen foretages derefter af et
nyvalgt Kammer. Forfatningen er
parlamentarisk og et udpræget Partistyre.
K. B.
Finansvæsen.
G.’s Finanser har tiltrukket sig
Opmærksomhed ved gentagne Fallitter. Allerede de p. Gr. a.
Frihedskrigene optagne Laan saa G. sig ude
af Stand til at forrente. Først 1880 blev dette
Forhold ordnet saaledes, at Obligationsejerne
gik ind paa at modtage 6 % for noget over 30
% af de gl. Gældsfordringers paalydende
Værdi. Men 1893 blev G. p. Gr. a. store
Rustningsudgifter paa ny ude af Stand til at opfylde sine
Forpligtelser og betalte i de flg. Aar kun en
Del af de det paahvilende Renter, og da de
finansielle Forhold yderligere forværredes p.
Gr. a. den ulykkelige Krig med Tyrkiet 1897,
saa G. sig ved Fredsslutningen nødsaget til at
gaa ind paa, at der oprettedes en international
Finanskontrol med Sæde i Athen, og hvori de
6 Stormagter var repræsenterede. Denne
Institution fik til Sikkerhed for Betalingen af
Renter af de udenlandske Laan Raadighed over en
Række vigtige Statsindtægter af Monopolerne
paa Salt, Petroleum, Tændstikker, Spillekort
samt Forbrugsafgifterne paa Tobak og
Cigaretpapir samt Stempelafgiften og Toldindtægterne
i Piræus’ Havn og senere nogle andre vigtige
Toldhavne. Der kom nu nogle for G.’s Finanser
gunstigere Aar, men senere er Forholdene
atter forværret p. Gr. a. Balkan-Krigene og
Forholdene under Verdenskrigen. 1914 forøgedes
f. Eks. den udenlandske Gæld fra 665 til 919
Mill. frc. (Drachmer). Den internationale
Finanskommissions Indtægter udgjorde efter
Regnskabet for 1916 c. 86 Mill. frc. hvoraf c.
34 Mill. skrev sig fra de fornævnte særlige
pantsatte Statsindtægter, c. 6 Mill. fra en
Tillægsafgift paa Tobak og c. 46 Mill. fra Toldindtægter.
Efter Budgettet for 1914 udgjorde den gr.
Stats Indtægter 581654000 frc., hvoraf nogle af
de vigtigste var 12906000 frc. fra Post- og
Telegrafvæsen, 46773000 frc. fra direkte Skatter,
90144000 frc. fra Forbrugsafgifter, 15788000 frc.
fra Monopoler, 29555000 frc. fra Gebyrer,
Omsætningsskatter m. m., medens ikke mindre end
363506000 frc. skulde tilvejebringes ved Laan.
Af Udgifterne 740036000 frc. medgik til
Statsgældens Forrentning 59049000 frc. og i
overordentlige Udgifter 444332000 frc. I de nævnte
Summer var der ikke indbefattet et
Specialbudget paa c. 174 Mill. frc.
C. T.
Næringsveje.
Det G., der for 100 Aar siden undslap det
tyrk. Herredømme, var et overmaade fattigt og
ødelagt Land. Efter Frihedskrigen var alt
hærget, hele Egne af Landet ryddede for Planter,
Dyr og Mennesker, saaledes at Landets
Erhvervsliv og materielle Kultur har maattet
bygges op paa ny. Landbruget er
Hovederhvervet, men staar ikke paa noget fremskredet
Standpunkt. Det bjergrige, regnfattige Land
byder ikke Agerdyrkningen gode Betingelser.
Af det hele Areal inden for de tidligere
Grænser (før 1913) er kun 22 % dyrket (14300 km2),
31 % ligger hen som Enge og Græsgange; 13 %
er Skov og 34 % er uopdyrkeligt Land. Der er
kun faa større Landbrugsejendomme; Landet
ejes og dyrkes for største Delen af Bønder, der
har Ejendommen i Halvforpagtning. Landbruget
er hemmet af Manglen paa kunstige
Vandingsanlæg, der igen vanskeliggøres ved, at Landet
er fattigt paa Floder, og af at Afgifter endnu
betales in natura; der mangler Samarbejde i
Produktionen og Afsætningen af Produkterne, og
der mangler Kreditinstitutioner for Landbruget.
De største Kornarealer findes i Thessalien, hvor
der fortrinsvis dyrkes Hvede og Byg samt Majs
og forsk. Foderplanter foruden Tobak, Oliven
og Bomuld. Landets samlede besaaede Areal er
opgjort til 8000 km2. G. er dog langt fra selv
at kunne forsyne sig med Korn; dets sidste
Udvidelser mod N. vil dog vist forbedre
Forholdet. Landbrugets største Eksportvare er
Korender, hvoraf der nu produceres c.
150000 t aarlig, der næsten alt eksporteres.
Hovedaftageren er Storbritannien, hvortil udføres
60—70000 t. Dyrkningsstederne er fornemlig
Egne paa Sydsiden af Korinth-Bugten samt de
ioniske Øer; Patras er Hoved-Eksporthavnen.
Et privat Selskab har Monopol paa Eksporten
mod en Afgift til Staten. Denne Ordning, der
blev indført 1904, har haft til Formaal at
forbedre Kvaliteten af Varerne og at forhindre
Overproduktion. Selskabet har da ogsaa
kontraheret med mange Dyrkere om en
Indskrænkning af det dyrkede Areal. Olivendyrkningen
spiller en stor Rolle for Hjemmeforbruget og
afgiver desuden en vigtig Artikel for
Eksporten. Af Tobak avledes (1917) c. 10000 t, hvoraf
Halvdelen udføres til Ægypten o. a. Lande;
det vigtigste Dyrkningssted er Livadien.
Andre vigtige Afgrøder er Bomuld (fra Thessalien
og den udtørrede Copaïs-Sø i Attika), Ris (bl.
a. i Makedonien omkr. Vodena), Vine (de
ioniske Øer), Nødder og Figen (Udførselssted
Kalamata paa Sydsiden af Peloponnes).
Kreaturholdet er for 1914 opgjort til 149000 Heste,
80000 Muldyr, 133000 Æsler, 300000 Stkr
Hornkvæg, 3500000 Faar, 227000 Svin og 2638000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
