Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 240 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Næringsveje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Geder. Kvæget er ofte Fælleseje for en Landsby
og vogtes af Landsby-Hyrder. Kvægavl efter
rationelle Principper kendes ikke.

Landets Fattigdom paa Skov raades der
kun i ringe Grad Bod paa. De Bestræbelser,
der gøres for Plantning af Skov, modvirkes af
Bøndernes planløse Fældning og de
omstrejfende Hjorder af Husdyr. Ved det kgl. Slot Tatoi
har Kong Georg ladet plante en stor Fyrreskov.

G. har en betydelig naturlig Rigdom i sine
Mineraler. Der udvindes Jern, Hæmatit,
Jernpyrit og Bly, bl. a. fra de allerede i den
ældste Oldtid bearbejdede Miner i Laurion (Ø.
f. Athen), Magnesit fra Miner paa Euboia
(150000 t), Smergel fra de af Staten ejede Lejer
paa Naxos (16000 t), Nikkel og Zink. Berømte
og udnyttede allerede i Oldtiden blev
Marmorbrudene bl. a. i Attika (Pentelikon) o. fl. St.
paa Peloponnes og Øerne. Landet mangler
derimod ganske Kul, der maa hidskaffes fra
England. Bjergværker og Stenbrud beskæftiger c.
7—8000 Arbejdere. En egl. Industri har G.
kun lidt af; fremhæves kan Skibsbygning,
Bomulds- og Silkespinding, Vævning,
Sæbefabrikation, Mølleri m. v. De vigtigste Industribyer er
Piræus, Patras, Syra, Trikala m. fl.
Arbejderbeskyttelseslovgivningen er meget mangelfuld
efter en alm. europ. Maalestok; Kvinder og
Børn beskæftiges i stort Omfang. Allerede før
G.’s Frigørelse havde gr. Handel naaet en
vis Bet., idet Grækere nedsatte sig i Wien,
Triest, Konstantinopel o. a. St. Efter
Frihedskrigen blev disse Grækere i Udlandet, Folk, der
ofte sad inde med store Forretninger, gennem
deres Handelsforbindelser en Støtte for
Landets Opkomst. Den udenlandske Handel har et
forholdsvis stort Omfang. Allerede i 1830’erne
androg Indførslen 20 og Udførslen 7 Mill.
Drachmer, i 1870’erne Indførslen 100 og Udførslen 70
Mill. For de senere Aar stiller
Specialhandelen sig saaledes (i Mill. Drachmer = Francs):

	1895	1905	1910	1915
Indførslen	109,6	141,8	160,5	157,1
Udførslen	72,2	83,7	144,6	138,5

De vigtigste Varer i Indførslen anføres
nedenstaaende for 1911 (da Krig og Blokade har
gjort Omsætningen unormal i de sidste Aar):

	1000 Dr.
Levende Dyr	3187
Huder og Skind	5362
Andre dyriske Produkter	2659
Fisk	7898
Korn, Mel, Ris	48929
Andre Landbrugsprod. og Haveprod.	7320
Træ	12526
Kul	21296
Andre Mineraler	4613
Raa Metaller	2700
Sukker	6201
Bomuld	2315
Garn og Manufakturvarer	18180
Glasvarer	1904
Maskiner og andre Arbejder af Metal	7688
Papir	4543
Kemiske Produkter	9885
Andre Varer	6304
Samlet Indførsel	173510

Mængden af indført Korn androg c. 250000 t.
Af den anden store Vare i Indførsel: Kul,
indførtes 550000 t. Paa Salt, Petroleum og
Tændstikker har Regeringen Handelsmonopol. De
vigtigste Varer i Udførslen var (1911):

1000 Dr.
Ost.................... 931
Raasilke............... 1098
Huder................. 2274
Korender .......... 46728
Rosiner	3116
Oranger	292
Figen	5327
Raa Tobak	17700
Oliven og -olie	9418
Agern	2258
Harpiks	1219
Terpentin	524
Bly	8745
Jern	3345
Hæmatit	3111
Zink	5831
Nafta	423
Marmor	367
Smergel	1101
Vin og Spirituosa	17017
Andre Varer	10077
Samlet Udførsel	140902

Den udførte Mængde af Korender var 120000
t, af Tobak 8300 t. Den største Vareomsætning
havde G. med flg. Lande (1911, Mill. Drachmer):

	Indf.	Udf.
England	40,8	33,8
Holland	4,1	11,2
Tyskland	13,3	16,4
Belgien	3,2	9,3
Frankrig	10,4	13,7
Italien	6,6	4,0
Østerrig-Ungarn	23,7	13,5
Rusland	34,5	2,6
Tyrkiet	8,9	4,8
Bulgarien	14,2	0,4
Rumænien	2,9	0,9
Ægypten	0,9	11,5
Amerika	4,2	12,6
Andre Lande	5,8	6,2
Tilsammen	173,5	140,9

Kretas Handel androg (1911): Indførsel
23,3 og Udførsel 17,5 Mill. frc.; heraf var henh.
2,8 og 2,7 Mill. frc. Handel med G. Den ganske
overvejende Del af Udførslen bestaar af Oliven
o. a. Sydfrugter.

Af stor Bet. for G.’s Erhvervsliv er
Skibsfarten. Det har (1916) en Handelsflaade paa
329 Sejlskibe med 85750 t og 433 Dampskibe
med 830000 t; kun ganske enkelte Lande har en
i Forhold til Folketallet saa stor Koffardiflaade;
den deltager særlig i Kornfarten paa
Middelhavet og Sortehavet. Denne Flaade er, uden
nogen Støtte fra Statens Side, tilvejebragt i
Løbet af en Menneskealder; endnu i 1880’erne
bestod den kun af et halvt Hundrede Skibe.
Langt den vigtigste Havn er Piræus; derefter
følger Patras, Hermopolis (Syra), Andros,
Argostoli o. fl. Til Piræus indgik (1911) 2700
Dampere med 3,7 Mill. t, hvoraf 1/3 under gr. Flag;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>