Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grænseværdi - Græsand - Græsbund - Gräsel, Arnim - Græsenke - Græsfamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stemmer med alle de følgende. I teoretiske
Udviklinger maa man tænke sig den saaledes
anvendte Tilnærmelsesværdi valgt uendelig langt
ude i Rækken; viser G. sig at blive en periodisk
Decimalbrøk, er den = den Brøk, hvortil denne
Decimalbrøk kan forvandles. Som Eksempler
kan nævnes: √3’s Tilnærmelsesværdier, af
hvilke de første er 1; 1,7; 1,73; 1,732; 1,7320 . . .,
bestemmes saaledes, at f. Eks. 1,7320 er det af
alle Tal med 4 Decimaler, hvis Kvadrat er
nærmest under 3. Cirkelperiferien er en G., hvor
Leddene i Tilnærmelsesrækken er Omkredsene
af indskrevne regulære Polygoner med flere og
flere Sider. Andre Eksempler paa G. findes i
Art. om Differentialregning, Integralregning,
Irrationale Tal, Rækker, Ubestemte Størrelser.
Chr. C.
Græsand, se Ænder.
Græsbund (Søv.), en med grønne Planter
bevokset Havbund i Modsætning til Sandbund,
Stenbund etc.
H. E.
Gräsel [græ.zəl], Arnim, tysk
Biblioteksmand, f. 13. Juli 1849 i Saalburg a. d. S.,
studerede Historie og Filologi og blev 1878 ansat
ved Universitetsbiblioteket i Halle, forflyttedes
1891 til Universitetsbiblioteket i Berlin, hvor
han blev Overbibliotekar 1894 for endelig 1899
at blive Overbibliotekar og siden 1908 2.
Director ved Universitetsbiblioteket i Göttingen.
1890 udgav G. under Titlen »Grundzüge der
Bibliotekslehre« en ny Bearbejdelse af Jul.
Petzholdts »Katechismus der Bibliotekenlehre«,
og dette Værk, der 1897 udkom paa Fransk og
1902 i 2. Udg., er den eneste moderne tyske
Lærebog paa dette Omraade. Den er ret bred
i sin Fremstilling, men overordentlig grundig
og stofrig. Det samme gælder G.’s »Führer für
Biblioteksbenütze«, der udkom 1905 og i ny
Udg. 1913, og som foruden en alm. Vejledning
i Biblioteksbenyttelse indeholder en
Fortegnelse over bibliografiske og encyklopædiske
Hjælpemidler.
C. S. P.
Græsenke, en i nuv. Dansk lidet brugt
Betegnelse: Hustru, hvis Mand (midlertidig) er
rejst fra hende; tidligere brugtes det ogsaa i
Betydningen: Enke efter en hængt Mand. Ordet
er sikkert en Overs. af tysk Graswitwe eller
Strohwitwe (jfr eng. dial. grasswidow), som
opr. betød en forført og forladt Jomfru. For at
forklare Ordet har man ment, at
ikke-jomfruelige Brude fordum maatte bære Krans af Halm
ell. Græs i St. f. almindelig Brudekrans; men
at en saadan Skik har eksisteret, er ubevisligt.
V. D.
Græsfamilien, Græsserne (Gramineæ),
enkimbladede Planter af Avneblomstredes
Orden, de fleste en- ell. fleraarige Urter af et i
de vegetative Dele saavel som i Blomstens
Bygning ret ensartet Præg. Paa den unge
Græsplante fremkommer der foruden Hovedskuddet
Sideskud, der bliver lige saa kraftige som
Hovedskuddet og sammen med dette danner en
Bladtue. Hovedroden bliver aldrig større end
de talrige Birødder, der bryder frem fra
Bladtuens Grund og danner den for G. som for
andre Enkimbladede saa karakteristiske
Trævlerod. Baade Hoved- og Sideskud i Bladtuen
vokser enten i samme ell. det flg. Aar (se ndf.)
ud til et blomsterbærende »Straa«. Dette
(Stænglen) er oftest opret og trindt,
forholdsvis tyndt og ved Knæene (se ndf.) delt i
lange Led; indvendig er det hult (undtagen hos
Majs, Sukkerrør, Andropogon o. a.), men
Hulheden afbrydes ved Knæene af massivt Væv.
Dets Stivhed skyldes især en nær Overhuden
liggende, mere ell. mindre mægtig Bastring.
Oven for Knæene er Straaet blødt; her sker dets
(interkalære) Vækst. Kun hos Græsser af
Bambusgruppen bliver Straaet ganske træagtigt og
følgelig fleraarigt. Alle andre perennerende
Græsser overvintrer ved en Rodstok, der hos
nogle er tueformet, hos andre krybende.
Medens saa godt som alle (ofte meget talrige)
Sideskud hos den enaarige Græsplante forlænger sig,
blomstrer, sætter Frugt og dør i samme
Vækstperiode, bliver hos de fleraarige Græsser nogle
af Sideskuddene staaende som golde Bladskud,
der for en Del kan overvintre og vokser videre
næste Aar; netop paa disse Bladskud kan de
fleraarige Græsser som Regel kendes fra
enaarige, i alt Fald i Blomstringstiden og senere.
Den tueformede Rodstok danner talrige
Bladskud, som er korte og staar tæt trængte, fordi
de udvikler sig inden for Bladskeden. Hos
Græaser med krybende Rodstok er en Del af
Skuddene længere, de bryder frem gennem
Bladskeden og fjerner sig som underjordiske
(derfor skælklædte og meget spidse) Udløbere
fra Moderplanten, hvorved der sker en langt
rigeligere vegetativ Formering end hos Græsser
med tueformet Rodstok. Krybende Græsser
danner ved deres Vækst en jævn og tæt
Bevoksning (den sammenhængende Grønsvær),
tueformede giver en ujævnere, af mere spredt
staaende Individer sammensat Overflade; hine
holder sig især til løst Jordsmon ell. godt
bearbejdede Jorder, disse kan vokse paa meget
fastere Jordbund. Nogle Græsser har
overjordiske Udløbere, enkelte endog baade over- og
underjordiske Udløbere. Stænglens
Forgrening finder især Sted fra den unge
Græsplantes nederste Bladhjørner (se ovf.), paa den
tueformede Rodstok og fra under- og overjordiske
Udløbere. Derimod er Straaet som Regel
uforgrenet hos Græsser i tempererede Egne,
medens det hos mange tropiske Græsser (især af
Bambus-Gruppen) er rigt forgrenet. —
Bladene er toradede, særlig tydelig hos Græsser med
sammentrykt Bladskede. De bestaar oftest af en
lang Skede og en smal Plade (kun hos visse,
bredbladede tropiske Græsser af
Bambus-Gruppen findes en Stilk). Skedernes nederste Del er
opsvulmet og danner Knæene paa Stænglen
(Fig. 1). Skederne omslutter og afstiver især de
bløde Dele af Stænglen oven over Knæene;
deres oftest fri Rande dækker hinanden, hos de
paa hinanden flg. Blade vekselvis den højre den
venstre og omvendt. Mange Græsser har
lukkede Skeder. Mellem Skede og Plade findes en
oftest hudagtig Forlængelse af Skeden, den
saakaldte Skedehinde; den kan dog mangle
ell. opløses i Haar. Bladpladen er hyppigst smal,
linie- eller linielancetdannet, sjældnere ganske
børste- ell. traaddannet (hos Græsser paa
tørre Lokaliteter) ell. elliptisk, hjerte- eller
pildannet (hos visse tropiske Græsser). I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
