Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsfamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knoplejet ligger Pladens to Sideflader enten fladt op
til hinanden (klappet Knopleje), ell. den ene
Flade er rullet om den anden (rullet Knopleje).
Oftest findes langs Undersidens Midte en
fremspringende Køl og paa Oversiden tydelige
Ribber. I Bunden af Furen mellem Ribberne ses
hos mange Græsser nogle store ejendommelige
Overhudsceller (Blæreceller), der spiller
en Rolle ved Bladpladens Bevægelser, f. Eks. hos
mange Steppegræsser; naar disse Celler mister
Vand ved Fordampningen, uden at dette Tab
samtidig dækkes tilstrækkelig, ruller Bladpladen
sig ind; atter ud, naar Vandtilførslen stiger. De
for G. ejendommelige Spalteaabninger staar i
Længderækker; Lufthulen under dem ses ved
Hjælp af Lupe som en hvid Prik.
Blomsterstanden er hos G. altid
sammensat, nemlig af Aks (Smaaaks), som er
stillede i et (undertiden kolbeformet) Aks, en
Top ell. Dusk. Smaaakset (Fig. 2—5) bestaar af
en kortleddet Akse med toradede Højblade
(Avner); disse svarer til Skederne paa
Græsbladene og bærer undertiden en Stak, et børste-
ell. traadformet, ofte snoet Legeme, der udgaar
fra Spidsen ell. Ryggen af Avnen, og som da
er homolog med Græsbladets Plade. De to
nederste Avner i hvert Smaaaks (se Fig. 2) kaldes
Yderavner (nedre og øvre Yderavne) og er
golde ɔ: de støtter ej Blomster. Avnerne ovf.
kaldes Inderavner (Dækblade) og
støtter hver en Blomst; hyppig bærer de Stak. Ved
Grunden af hver Blomsts meget korte Akse
findes endnu en Avne, Forbladet (ell. øvre
Inderavne, i Modsætning til nedre Inderavne,
hvormed Dækbladet da maa benævnes); dette
er hyppigst tyndt (hudagtigt), tokølet og vender
sin Ryg ind mod Smaaaksets Akse. —
Blomsten (Fig. 4—6) er nøgen; forhen ansaas to
smaa Skæl (Lodikler, Blomsterskæl),
som sidder oven for Forbladet, men paa den
modsatte Side af Blomstens Akse, for et
rudimentært Bloster; de er næppe andet end et
kløvet Forblad, men har en vigtig Opgave hos
de fleste Græsser ved under Blomstringen at
spærre Avnerne ude fra hinanden. Blomsten er
hyppigst tvekønnet. Af Støvdragere findes kun 3,
den ydre Kreds i Typen for Enkimbladedes
Blomster (se Enkimbladede og Blomst,
Fig. 33); hos enkelte Græsser, f. Eks. Ris og
visse Bambus’er, er ogsaa den indre Kreds til
Stede. De ofte meget store Støvknapper er
fæstede med Ryggen til slappe Traade; de er
derfor meget bevægelige (vippende), og de smaa
tørre og glatte Støvkorn udkastes og spredes let.
Støvvejen er dannet af eet Frugtblad, der staar
mediant og vender Bugsømmen ind mod
Smaaaksets Akse. Frugtknuden har kun eet Æg og
bærer 1—3 Grifler, hver med et penselformet
Ar. Ved Blomstringens Indtræden vokser
Støvtraadene meget stærkt til; baade de og Griflerne
træder ud mellem Avnerne, efter at disse er
spærrede fra hverandre ved Lodiklernes
Opsvulmning. Mange Græssers Blomster er
førsthunnede (Gulaks, Rævehale o. a.). I
Overensstemmelse med Blomsternes Bygning sker
Bestøvningen ved Vindens Hjælp; hos nogle findes
Selvbestøvning (de fleste Hvedearter).
Blomstringen forløber i øvrigt meget hurtig; i det
enkelte Smaaaks foregaar den fra neden opefter,
i Toppen sker den fra oven nedefter, og i Akset
springer Blomsterne i de Smaaaks, der sidder
noget over Midten, først ud.
Frugten (Fig. 7) er en Nød, hvis
Frøgemme er nøje sammenvokset med Frøets Skal
(Skalfrugt), oftest tillige med Forblad og
Inderavner (Byg o. m. a., se Græsfrø).
Frøspredningen sker hyppigst ved Vindens Hjælp og
iværksættes enten af Avnerne, Haar eller ved
Frugternes ringe Vægt. Hos nogle Arter Havre
og Stipa bores de ned i Jorden ved den
hygroskopiske Staks Bevægelser (se Stipa). Inden
for Frugtens Skal findes Frøhvide og Kim.
Frøhvidens store Celler indeholder Stivelse og
Æggehvidestoffer (se glasset og melet);
umiddelbart under Skallen findes eet—flere
Cellelag (Gluten- eller Fermentceller, se
Glutenceller), der især fører
Æggehvidestoffer og Fedt. Kimen ligger i Frugtens
nederste Ende, nær op til dens forreste hvælvede
Flade. Det store skjoldformede Kimblad bliver
ved Spiringen (Fig. 8) liggende inde i Frugten og
tjener til Opsugning af Frøhviden, som sker
ved Hjælp af de højst ejendommelige,
palisadeagtige Overhudsceller paa dets Rygside. Ved
Spiringen bryder den haarde Kimknop, der er
omgiven af det rørformede første Blad, frem
gennem Jorden, og Hovedroden saavel som
Birødder sprænger et dem omgivende Væv, den
saakaldte Rodskede (Fig. 8).
G., der rimeligvis tæller c. 3500 Arter, er
udbredt over hele Jorden, saa langt mod Nord og
Syd, som fanerogame Planter overhovedet
findes, og de naar i Bjergegne helt op til
Snegrænsen. Faa Familier er saa ligelig fordelte over
Verden som G. I størst Artsantal optræder de
vel i tropiske Egne, men af Individer findes
flest i tempererede Zoner. Visse af de nedenfor
nævnte Grupper (Andropogon-, Hirse- og
Bambusgruppen) har udviklet sig særlig rigt i
Troperne, medens andre (Havre-, Byg- og
Svingelgruppen) er stærkest udformede i tempererede
Verdensegne. I Danmark er Arternes Antal
omtrent 115 paa 47 Slægter, i Norge noget mindre,
godt og vel 100 paa 40 Slægter; de dyrkede og
de ved Dyrkning forvildede er heri medregnede.
Af Slægterne vokser 4 i Norge, som ej findes i
Danmark, medens 7 vokser her, men ej i
Norge. I nordlig tempererede Egne udgør
Græsserne omtr. 1/12 af alle Blomsterplanter, paa
Færøerne endog 1/8, medens de i Troperne næppe
overstiger 1/20. — Græsserne, som altsaa har haft
en ganske særlig Evne til at udvikle sig i stort
Arts- og Individantal under de forskelligste
klimatiske og geognostiske Betingelser, og som
derfor — trods deres ret ensartede Præg i den
ydre og den indre Morfologi — viser en
Mangfoldighed af Tilpasninger til de Forhold,
hvorunder de lever, er følgelig af overordentlig stor
Bet. for Vegetationsdækkets Sammensætning i
næsten alle Egne. Særlig karakteriserede ved
rigelig, men i øvrigt meget forsk. Optræden af
G. er Enge, Overdrev, Græsmarker
og Maatter (mesofytte Plantesamfund),
Græsstepper, Savanner og til Dels
Klitter (xerofile Plantesamfund). Endvidere
er visse Græsser meget fremtrædende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
