Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsgang - Græsgedde - Græsholm - Græshopper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regelmæssigt dyrkede Agerjord, og, i alt Fald nu til
Dags, næsten altid er besaaede.
K. H-n.
Græsgedde kaldes fl. St. den i Maj legende
Unggede, som paa Ryg og Sider kan være helt
græsgrøn.
Græsholm, 1) se Christiansø, 2) en lille
ubeboet Ø, som ligger V. f. Taasinge paa et fra
Drejø Østside udskydende Flak. 3) se
Hirsholmene, 4) en ved Højvande netop
overflydt Sandplade, som ligger i Lille Bælt, omtr.
midt imellem Baagø og Aarø.
G. F. H.
Græshopper (Saltatoria), en Underafdeling
af de Retvingedes (Orthoptera) Orden
indbefattende 3 Fam.: Markgræshopper (Acrididæ),
Skovgræshopper (Locustidæ) og Faarekyllinger (s. d.)
(Gryllidæ). Fælles for disse tre Familier er, at
bageste Benpar er kraftige Springben med
stærkt fortykkede Laar. Underafdelingen
indbefatter gennemgaaende store ell. endog meget
store Insekter med særdeles kraftige bidende
Munddele (se Retvingede), Flyveevnen er
ofte betydelig. Som gennemgaaende Karakter
for hele denne Gruppe kan tillige de lydgivende
og lydopfattende Organer nævnes. Kun enkelte
Slægter hørende til Faarekyllingernes Familie
er gravende. Skovgræshopperne
(Locustidæ) indbefatter i Alm. store Insekter med
Antenner af meget betydelig Længde,
sammensatte af mere end 30 Led. Fødderne er
4-leddede, Forskinnebenene er sædvanlig forsynede
med Ører; de lydgivende Organers Plads
ligger ved Vingernes Basis, Hunnerne har som
oftest en lang Læggebrod, sammensat af 6
Stykker. Vingeløse Former er hyppige. —
Skovgræshopperne er p. Gr. a. deres betydelige
Størrelse, deres grønne Farve, deres Springevne, og
ikke mindst ved deres Sang, velkendte Insekter
for Lægmanden. Af de anatomiske
Bygningsforhold maa særlig de lydopfattende og lydgivende
Organer omtales. Ørerne sidder paa
Forskinnebenene under Knæet og har flg. Bygning: Paa
begge Sider af Skinnebenet iagttages en
mørkere, aflang, meget tyndhudet Plet, den
saakaldte Trommehinde, inden for hvilken der
ligger to store Trachealrum; disse er dannede
af Opsvulmninger paa to Tracheer, der staar i
Forbindelse med den Dyret omgivende Luft
gennem en stor særlig Aabning, som ligger paa
Forbrystets bageste Rand, tæt op til dettes Stigma,
men uden direkte Forbindelse med dette.
Organet forsynes med en Nerve, som udbreder sig
paa et med Hørestave forsynet særligt
lydopfattende Organ (crista acustica). Hos visse Former
ligger Trommehinden ikke aaben, men
nedsænket, og Indgangen til den er gennem en smal
Spalte. De lydgivende Organer ligger ved
Grunden af Vingerne og bestaar af en tyndhudet,
klar, rund Plet paa højre Forvinge; en paa
venstre Vinge siddende stærk Nerve, furet paa
tværs, frembringer Lyden ved at gnides hen
over den tyndhudede Plets ophøjede faste
Rande. Som oftest er det alene Hannerne, som
synger; de talløse vingeløse Former bevarer i
Alm. den Del af Vingen, hvorpaa Sangapparatet
sidder. I Danmark er særlig den store grønne
Skovgræshoppes Sang velbekendt, men er, hvor
stærk den end er, for intet at regne mod de
Toner, Tropernes store G. kan frembringe. Visse
Arter holdes i de Indfødtes Hytter i
Amazon-Dalen som Koncertgivere; en særlig Berømthed
har Nordamerikas Skovgræshopper
(Microcentrum, populært Katydidgræshopperne)
opnaaet, hvor Hannerne frembringer fl. forsk.
Toner, atter forsk. fra Hunnernes, og hvor der
endog siges at være Forskel paa Dyrenes Sang
ved Nat og ved Dag.
Skovgræshoppernes Føde er ikke udelukkende
vegetabilsk, de tager ogsaa en ikke ringe Del
Insekter; det er nærmest Skumringsdyr, hvis
Sang særlig er fremtrædende hen imod
Solnedgang og holder sig omtr. til Midnat. Æggene
lægges i Alm. i Jorden i en lille Hule tæt under
Grønsværet; de udklækkede Unger, der vokser
meget stærkt efter at være komne ud af Ægget,
gennemløber 5 ell. 6 Hudskifter, inden de
opnaar Kønsmodenhed. Under vore Klimatforhold
i hvert Fald er Skovgræshopperne vistnok
enaarige. Æggene lægges undertiden paa Planter
ell. i Galler, dannede af Gallehvepse ell.
Gallemyg. Deres egl. Hjem er de store, aabne
Skovsletter, Skovenes Udkanter ell. frodige Enge i
Nærheden af Søer. Et ikke ringe Antal er
Huledyr, kendte fra Østerrigs, Nordamerikas og
Ny-Zeelands Huler; de udmærker sig alle ved
stærkt forlængede Antenner og Ben.
Skovgræshopperne samler sig saa godt som aldrig til de
store Flokke, hvori Markgræshopperne
optræder, og foretager aldrig Vandringer; de er
derfor overalt ret uskadelige Dyr uden sælig Bet.
hverken for Agerbrug ell. Skovbrug. Tropernes
Skove og Enge huser talrige yderst mærkelige
Skabninger hørende til Skovgræshoppernes
Familie; særlig udmærker de sig ved højst bizarre
Tornudvækster fra Hoved og Forbryst, enormt
udviklede Munddele ell. Læggebrod, etc. Disse
tropiske Former udmærker sig tillige ofte ved
en stærkt udtalt mimicry; særlig faar Vingerne
ved deres Farver og ved deres Ribbers Forløb
stærk Lighed med Blade. Andre Former
efterligner Spøgelserne, og en afrikansk G. siges
endog at efterligne Myrerne.
Skovgræshoppernes Hjem er særlig Troperne og den sydlige
Del af den tempererede Zone; i Danmark findes
kun 9 Arter. Skovgræshopperne er kendte fra
Tertiærtiden. — Markgræshopper
(Acrididæ). Antennerne korte med mindre end 30
Led, Fødderne har kun 3 tydelige Led,
Hunnerne mangler Læggebrod, Høreorganet
ligger paa Siden af første Bagkropssegment.
Af Markgræshoppernes anatomiske Bygning
fremhæves her særlig følgende, idet der i
øvrigt, hvad mere alm. Bygningsforhold angaar,
henvises til Art. Retvingede. Der findes
næsten altid tre Biøjne, hvis Plads og Bygning
har systematisk Bet. Hunnen har ingen
Læggebrod, men Bagkroppen ender med et Antal
haarde, spidse Chitinstykker, med hvilke
Hunnen graver et mindre Hul i Jordens Overflade
for der at lægge sine Æg. Markgræshoppernes
Sang frembringes ved, at Baglaarenes Inderside
gnides hen over en særlig skarp Ribbe paa
Ydervingerne. Der findes paa Baglaarets
Inderside (Fig. 1—2) en Rk. haarde, sortebrune
Chitinlegemer, staaende i en Rk. langs dettes
nederste Kant; ved at gnide denne Rk. i meget
hurtige Sæt hen over Vingeribben frembringes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
