Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græshopper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sangen. Organet er langt stærkere hos Hannen
end hos Hunnen, men denne sidste ejer det
ogsaa, om end i rudimentær Tilstand. Vort Øre
er kun i Stand til at høre de Toner, Hannerne
frembringer, hvorfor vi siger, at kun Hannerne
synger; dog er det meget muligt, at ogsaa
Hunnerne frembringer Toner, men disse er da saa
høje, at vort Øre ikke kan opfange dem. Det
Organ, der formentlig fungerer som Øre,
ligger paa første Bagkropssegments Sider nær
det Sted, hvor Baglemmerne indledes, og hvor
Lyden frembringes. Det bestaar af en tynd,
gennemsigtig Chitinhud, en saakaldet
Trommehinde, der har ophøjede Chitinlister paa
Indersiden; hen til disse løber en Nerve, der ender
med en Knude og Sanseceller; bag ved
Trommehinden findes en Udbredning af Luftrørene, en
Blære, der virker lydforstærkende. Organet er
alm., men ikke til Stede hos alle
Markgræshopperne. Hos nogle sænkes Trommehinden indad
i en Hule, hvortil Indgangen kun er en snæver
Spalte; vi kender Markgræshopper, der har
Stridulationsorganer, men intet Øre, og
omvendt. Æggene lægges i en gravet Hule i
Jordens Overflade, og Hunnen gyder en senere hen
hærdnende Vædske ud over dem; det hele
stivner da til en Art ufuldkommen Kapsel; Ungerne
bryder denne enten ved Hjælp af Tornene paa
Spidsen af Skinnebenene ell. ved Hjælp af en
Blære, der ligger mellem Hoved og Thoraks,
som fyldes rimeligvis med Vædske fra
Legemshulen; ved da at presse Ampullen, naar den er
fyldt, mod Kapselens Sider, sprænges Kapselen;
senere hen tjener samme Blære til at sprænge
den gl. Hud under Hudskifterne. Af disse
angives der at være 6, inden Kønsmodenheden
naas, og Tiden, der medgaar til at gennemløbe
disse, angives hos de undersøgte Former til at
være c. 20 Dage, For enkelte Arters Vedk. ved
man, at Hunnerne mindst lægger 4 Ægmasser
med c. 25 Æg i hver. Æggene afgiver Næring
for mange Insekter, særlig Cantharider,
Flueslægten Bombylius samt for Mider o. a.
Markgræshoppernes Føde bestaar
udelukkende af Planter; de er overordentlig graadige; i
Forbindelse hermed staar et af de mærkeligste
Fænomener, denne Insektgruppe opviser: deres
Vandreinstinkt. Om end den nordlig
tempererede Zone kun sjælden overfaldes af de
Græshoppesværme, der er Sydens Skræk, besøger
dog enkelte Repræsentanter af
Vandregræshopperne nu og da ogsaa Danmark og er endda
ikke saa meget sjældne i Sydengland. Det synes,
som om Vandreinstinktet er vidt udbredt
mellem Markgræshopperne, og at der overalt er
Tendenser til at rotte sig sammen i Sværme;
dog er de Arter, der saavel i den gl. som i den
ny Verden faar den enorme økonomiske Bet.
ved deres uhyre Mængder og store Graadighed,
kun meget faa. Det gaar særlig ud over
Middelhavslandene med deres rige, frugtbare, dyrkede
Marker, men Skaden, der foraarsages, strækker
sig ogsaa længere Ø. og S. paa, ligesom ogsaa
Ungarns Stepper lider derunder. De Arter, der
navnlig optræder ødelæggende, er Pachytylus
migratorius, P. cinerascens, Caloptenus Italicus
og Acridium peregrinum, alle fra
Middelhavslandene. Andre Arter har anrettet lgn.
 |
| Fig. 1. Inderlaaret af en Markgræshoppe, visende (a a) Spilleapparatet. |
 |
| Fig. 2. Spilleapparatet i Fig. 1 forstørret, saaledes at de enkelte Knuder ses. A hos ♂, B hos ♀. |
 |
| Fig 3. Øren af to forskellige Skovgræshopper (forstørret). I A ses et Forskinneben hos en Art, hvor Trommehinden b ligger frit; i B en Art, hvor kun Spalten a, der fører ind til Trommehinden, ses. |
 |
| Fig. 4. Vandregræshoppe med Æggekapsler og Yngel (noget formindsket). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
