Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - græsk Arkæologi - 12) Den attiske Tid (475-350 f. Kr.) - 13) Den hellenistiske Tid (350-100 f. Kr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Lænker, der havde hindret Plastikkens fri
Udfoldelse baade i de gl. Kulturlande mod Ø.
og i Grækenland selv, og for første Gang i
Menneskehedens Historie fremtræder
Billedhuggernes Statuer i Livets fri utvungne Holdning.
Dette Gennembrud er ikke sket paa een Dag;
i en Rk. Skulpturer fra første Halvdel af 5.
Aarh. kan det ses, hvorledes der gøres
stærkere og stærkere Tilløb til Figurernes
Frigørelse, indtil Livet efterhaanden rører sig i dem;
men Overgangsperioden har dog været
forunderlig kort, naar man overvejer den
gennemgribende Bet., den har haft for al Fremtid. Hvor
fuldstændig Kunsten allerede i 5. Aarh. har
overvundet den arkaiske Skulpturs Tvang, ses
af Arbejder som Parthenon’s Gavlgrupper og
Metoper; og dog fremkalder de trods deres Liv
og Bevægelse et Indtryk af velafvejet Harmoni.
Det rolige Helhedspræg har Skulpturen taget i
Arv fra den arkaiske Tid og forstaaet at
gennemføre endog i Arbejder, der gengiver en saa
kompliceret, momentan Bevægelse som Myron’s
Diskoskaster. — Allerede i 6. Aarh. f. Kr. havde
Athens Kunst, Industri og Handel sejrrig taget
Kampen op med de tidligere overlegne Stæder
paa Lilleasiens Kyst og de mægtigste
Handelsbyer i det europæiske Grækenland (Chalkis og
Korinth). I Tidsrummet 475—350 indtager
Athen ubestridt den ledende Stilling baade paa
alle Aandslivets Omraader og i Handel og
Haandværk. Attiske Kunstnere virker ikke blot
i Athen, som i denne Tid prydes med de
ypperste Bygninger og Kunstværker, men ogsaa
i andre Egne af Grækenland. Ogsaa de mange
Genstande af attisk Oprindelse (navnlig malede
Vaser), der er fundne baade i Mellem- og
Syditalien, giver Vidnesbyrd om det betydelige
Omfang, som Athens Haandværk og Handel har
haft i denne Tid. Det er de italiske Fund,
der har bevaret de rigeste Levninger af den
attiske Kunstindustri; i Grækenland selv var
den gl. Gravskik at medgive de Døde et stort
og mangeartet Udstyr bortfaldet, utvivlsomt
fordi Forestillingerne om Livet efter Døden
under den voksende Oplysning og Dannelse
havde undergaaet en gennemgribende Ændring;
Grækenlands Grave fra 5.—4. Aarh. indeholder
derfor kun faa Genstande, mest smaa Flasker
til vellugtende Olie, som benyttedes ved Ligets
Salvning, og Terrakottafigurer, der endnu iflg.
en Tradition, hvortil der næppe længere
knyttede sig klare Forestillinger, ofte medgaves de
Døde; i Italien finder vi derimod den gl.
primitive Gravskik levende endnu i denne Tid; baade
Etruriens og Syd-Italiens Gravkamre har ydet
overordentlig rige Fund af Vaser, som er
udgaaede fra Athens Værksteder. Fra Slutn. af
5. Aarh. begynder Syd-Italien i denne Retning
at konkurrere med Athen; den peloponnesiske
Krig blev skæbnesvanger for Athens Handel
mod V. Var de attiske Graves Indhold fattigt i
5.—4. Aarh., saa lagdes der til Gengæld stor
Vægt paa deres ydre Skikkelse. Athens
Gravminder fra denne Tid hører for en Del til de
skønneste Billedhuggerarbejder, der er bevarede
fra Oldtiden. Selv i de Tilfælde, hvor
Gravmindet er af tarveligere Art, en simpel Tavle
(Stele) med de Dødes Navne, krones det dog
som oftest foroven af et fint udarbejdet
Palmette-Ornament; ofte prydes Stenen desuden
med et Par Rosetter. Gennem disse
Ornamenters vekslende Form kan vi følge, hvorledes
Grækerne har søgt at gyde nyt Liv i de fra
den arkaiske Tid nedarvede stiliserede
Plantemotiver ved en mere naturalistisk Behandling
af de enkelte Led: Palmetterne vokser frem
af skønt slyngede Ranker, som skyder op
mellem Akanthos-Blade. Begge disse Motiver er
opfundne i Grækenland i 5. Aarh.; i hele den
flg. Oldtid fik de en meget rig Anvendelse i
enhver Art af Dekoration. Størst var deres
Bet. for Bygningskunsten, idet de gav
Anledning til en delvis ny Stilart, den korinthiske,
hvis Søjlekapitæler omfattes af Akanthos-Blade
og slyngede Plantestængler.
13) Den hellenistiske Tid (350—100
f. Kr.). Fra Midten af 4. Aarh. f. Kr. ophørte
Athen at være den ledende Stat i den gr.
Verden. Dens politiske Magt var brudt, dens
Industri og Handel i stærk Tilbagegang. Attiske
Oldsager, der i den foregaaende Periode
foreligger i stor Mængde i Fund fra alle Egne
omkring Middelhavet og det sorte Hav,
forekommer nu kun undtagelsesvis uden for selve
Grækenland. Markedet i Italien tilfaldt de gr.
Kolonier; mod Ø. blev Rhodos og fl. af
Stæderne paa Lilleasien og ved det sorte Hav
Sæde for betydelig Fabrikvirksomhed og
Handel. Efter de hellenistiske Rigers Grundlæggelse
stillede de ny Hovedstæder (navnlig Pergamon,
Antiocheia og Alexandria) Byerne i det gl.
Grækenland i Skygge; ikke blot samledes der
stor Rigdom og udfoldedes megen Pragt, men
der udviklede sig et rigt Aandsliv, en
blomstrende Kunst og Industri, som i mange
Retninger var forsk. fra den ældre. I det gl.
Grækenlands Byer var Gaderne snævre og krumme,
Husene smaa og uanselige; Borgernes hele Liv
havde drejet sig om offentlige Interesser,
Arkitekturens eneste Opgave var de offentlige
Bygninger. I de hellenistiske Riger antog Livet
andre Former, væsentlig p. Gr. a. de ændrede
politiske Forhold. I de ny Byer, som opstod,
lagdes der største Vægt paa et regelmæssigt,
smukt Anlæg med lige, brede Gader, store
Pladser o. s. v. (se f. Eks. Grundplanen af
Alexandria, 1. Bd, S. 475). Livet levedes mere
inden Døre, og Privatboligen blev Genstand
for større Omhu og rigere kunstnerisk
Udsmykning. De offentlige Bygninger antog ofte
Dimensioner, der tidligere havde været ukendte,
og smykkedes med større Pragt end før; et af
de mærkeligste Eksempler er Zeus-Alteret i
Pergamon, sammenlignet med tilsvarende
Anlæg i de ældre gr. Helligdomme. De gl.
Stilarter vedblev at være raadende; dog lagde
man som oftest an paa stærkere Afveksling og
større Rigdom i Bygningernes Dekoration. I
Billedkunsten træder ny Retninger frem. Med
Forkærlighed vælges Emner, som giver
Lejlighed til at fremstille Figurerne i stærk
Bevægelse; Kunstneren søger at give
Sindsstemninger, endog sjælelig Uro og Ophidselse, Udtryk
i den plastiske Form i langt højere Grad end
forhen. Betydelige Arbejder i denne Retning er
især frembragte af den rhodiske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
