Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grødsvulst - Grøft - Grøgaard, Hans Jakob - Gröger, Frederik Carl - Grølling - grøn - Grön, Andreas Frederik og Kristian Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grødsvulst, en Sæksvulst (Cyste) fyldt med
en grødet Masse af Overhudsskæl, Fedt og
Haar. Se Cyste.
E. A. T.
Grøft er en gravet Rende i Jorden bestemt
til at tjene som Skel ell. til Afledning af
Overfladevand ell. Grundvand. En Skelgrøft kan
følge Terrainets Folder med konstant Dybde,
medens Bunden i en Afvandingsgrøft stadig maa
have Fald i den Retning, i hvilken Vandet skal
afledes, og derfor bliver Dybden let varierende.
Dimensionerne, d. v. s. Dybde, Bundbredde,
Skraaningsanlæg og Længdefald maa afpasses
efter Kravene til Vandføring, saa Grøften ikke
svømmer over paa de Steder, hvor Dybden er
mindst, og Skraaningernes Beklædning maa
være saa stærk, at den ikke ødelægges af
Strømmen.
Skal Grøften aflede Grundvand, altsaa virke
drænende, maa dens Dybde være saa stor, at
Grundvandet kan faa Fald nok til Grøften uden
at naa for tæt op til den Del af Jordoverfladen,
som Grøften skal holde tør (smlg.
Udtørring). Mængden af Drænvand er sjældent saa
stor, at den faar Indflydelse paa Grøftebredden,
og Bunden kan være saa smal, som det er
bekvemt for Oprensningen, d. v. s. lig Bredden af
et Skovlblad (20—25 cm), og Skraaningerne saa
stejle, som Jordbunden tillader, dog sjældent
med Anlæg mindre end 1 à 1,5, saa de kan
holdes græsbevoksede. Ved Brugen af Grøfter
langs Veje og Jernbaner er Hensigten baade at
dræne Vej- ell. Banelegeme, saa det kan bære
Befæstelse ell. Ballast, og at sikre godt Afløb
for Overfladevandet.
A. L-n.
Grøgaard, Hans Jakob, norsk Præst og
Skolemand, f. i Solør 5. Apr. 1764, d. i Bergen
22. Marts 1836 som Sognepræst ved Nykirken.
G. blev Student 1781, cand. theol. 1784. 1814 var
han Repræsentant for Nedenæs Amt ved
Rigsforsamlingen paa Ejdsvold, hvor han sarkastisk,
hvas og vittig, som han var, optraadte som en
ilde set Kritiker af Flertallet, og han vendte
hjem fra dette sit eneste politiske Felttog med
»Afsky for Rigsforsamling, Folkeregering og
Republikanisme«. Større og varigere Navn end
som Politiker vandt han som Skolemand. G.
greb en Idé af Pestalozzi: at gøre
Elementarlærebøgerne saaledes, at Mødrene kunde i det
tynde og spredt befolkede Norge bruge dem
ved deres Børns første Undervisning; saaledes
fremstod hans »ABC« (1815, 10. Opl. 1872) og
hans »Læsebog for Børn« (1816, 13. Udg. 1848
og derefter i omarbejdet Skikkelse ved K.
Jørgensen i 7 ny Opl. [sidste 1869]). I disse to
Bøger havde den norske Folkeskole og
Hjemmets Undervisning uden for Skolen i et halvt
Aarh. sit grundlæggende Undervisningsapparat
for alle skolepligtige Børns første Læseøvelser.
Læsebogens Stof var tørt, moraliserende,
hovedsagelig beregnet paa det nyttige, og havde
intet, der kunde tiltale Følelsen og
Indbildningskraften. Foruden disse udg. han adskillige
Prædikener og pædagogiske Smaaskrifter.
(J. B. H.). Fr. Th.
Gröger, Frederik Carl, holstensk
Maler, f. 14. Oktbr 1766 i Plöen, d. 9. Novbr 1838
i Hamburg. G. kom i Malerlære, tegnede
Profilportrætter med Rødkridt, slog sig igennem i
Lübeck ved at tegne Portrætter, skaffede sig
nogen kunstnerisk Uddannelse i Berlin og
Dresden, besøgte 1802 Paris og naaede kunstnerisk
Anseelse som Portrætmaler i Hamburg. Herfra
kaldtes han 1813 til Kbhvn for at male den kgl.
Familie, og i Kbhvn fik han i det hele Lejlighed
til at male mange Portrætter. Snart vendte han
dog tilbage til Hamburg. I Kunstmus. i Kbhvn
ses to gode Portrætter af Museumsmanden C. J.
Thomsens Forældre (1814); paa Jægerspris:
Prins Christian Frederik og Prinsesse
Charlotte. Andre Portrætter af kgl. og private
Personer paa Rosenborg (Frederik VI),
Frederiksborg-Museet (Arveprinsesse Caroline, Christian
VIII og Dronning Caroline Amalie) og i privat
Eje (Orebygaard m. v.).
A. Hk.
Grølling, en lokal Benævnelse for
Grundlingen (Gobio fluviatilis).
grøn, den Farvefornemmelse, som opstaar,
naar Øjet træffes af Farvestraaler, hvis
Bølgebredde ligger mellem 0,53 og 0,51 Mikron. I
fysiologisk-optisk Henseende er g. en af
Grundfarverne, idet g. selv ikke kan frembringes ved
Blanding af andre Farvestraaler, medens alle
andre Farver kan fremkaldes ved Blanding af
g. med rødt og violet. G.’s Lysintensitet er i det
prismatiske Spektrum 0,48 med gult som Enhed;
g. hører altsaa hverken til de lyseste ell.
mørkeste Farver, og en lgn. Mellemstilling indtager
den ogsaa saavel i termisk som kemisk
Henseende.
G. er en af de fire Hovedfarver; dens
Følelsesvirkning er nærmest neutral, svarende til
dens Beliggenhed midt i Spekteret paa
Overgangen mellem de »varme« og »kolde« Farver;
men ringe Indblandinger forandrer let
Karakteren. Saaledes har Foraarets gulgrønne
Farver det gules opmuntrende, Efteraarets
mørkgrønne det sortes nedtrykkende Virkning. Da
de skinnende g. F. især træder frem om
Foraaret, hvor Naturen vækkes til nyt Liv, saa
bliver g. derved Symbol dels for Haabet, det,
der ventes at komme, dels ogsaa for det, der
ikke endnu er færdigt, det umodne.
Stærkt g. Farvestoffer findes ikke i stor
Mængde, men ved Blanding af gule og blaa,
f. Eks. Kromgult og Berlinerblaat, kan der
fremstilles g. Farvestoffer. Af naturlige g.
Farvestoffer kan især mærkes
Kromforbindelser (Kromtveilte, Kromtveiltehydrat),
Kobberforbindelser (Schweinfurtergrønt, Spanskgrønt),
Saftgrønt og endelig nogle Tjærefarver. (Litt.:
Lehmann, »Farvernes elementære Æstetik«
[Kbhvn 1884]; Helmholtz, »Physiologische
Optik« [Leipzig 1896]).
Alfr. L.
Grön, 1) Andreas Frederik, norsk
Læge, f. 15. Maj 1871 i Kria, blev cand. med.
1897 og praktiserede i Kria fra 1899. Dr. med.
1900 med en Afhandling: »Altnordische
Heilkunde«, i hvilken der for første Gang gaves en
fuldstændig Gennemgang af det medicinske
Materiale, der findes i Sagaerne. G. har med
offentlig Understøttelse undersøgt
Folkemedicinen i Norges afsides Egne, og arbejdet med
medicinsk Arkæologi. Han skrev »Farsotter og
lægekunst gennem tiderne« (1910).
2) Kristian Fredrik, ovenn.’s Broder,
f. 23. Oktbr 1855 i Kria, blev cand. med. 1880,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
