Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - 8) Jakobhavns Distrikt - 9) Ritenbenks Distrikt - 10) Godhavns Distrikt - 11) Umanak Distrikt - 12) Upernivik Distrik - Nordvestkysten - Inlandsisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Distriktets indfødte Befolkning udgjorde 1. Jan.
1917 592 Personer.
9) Ritenbenks Distrikt strækker sig
over den vestlige Del af Arveprinsens Ejland
og langs begge Kyster af det store Sund
Vaigat, der skiller Diskoøen fra Fastlandet.
Kolonien Ritenbenk, grønlandsk Agpat,
ligger paa en lille Ø ved Vestsiden af
Arveprinsens Ejland. Sit grønlandske Navn, der bet.
»Alkene«, har det faaet efter et meget stort
Fuglefjeld, hvor der ruger Masser af Søfugle.
Paa begge Sider af Vaigat har Fjeldene en fra
det øvrige afvigende Karakter, idet Trap her
er den fremherskende Bjergart; paa Toppen
bestaar den af stejle, næsten lodrette
Fjeldvægge, der er aflejrede i horisontale Lag. Ndf.
disse findes i Reglen store Stenrovser, der
falder jævnt af imod Kysten og gennemfures af
Elvlejer, der bringer Smeltevandet ned fra den
Højlandsis, der næsten overalt dækker
Overfladen. Under Trappen findes fl. St. Kul i ret
betydeligt Omfang. Distriktets indfødte
Befolkning 1. Jan. 1917 var 610 Personer.
10) Godhavns Distrikt strækker sig
over den øvrige Del af Øen Disko og Øgruppen
Kronprinsens Ejland, der ligger
imellem Disko og Egedesminde. Kolonien
Godhavn, grønlandsk Iluilek, ligger paa
Diskoøens Sydside, ved en lille Bugt, der danner
en fortrinlig Havn og derfor jævnlig besøges af
de i Baffins Bugt værende Hvalfangere og
Fangstskibe. I Godhavn bor Inspektøren for
Nordgrønland. Diskoøen bestaar i Hovedsagen af
de ovf. skildrede Trapfjelde. Distriktet er det
mindst befolkede i G. 1. Jan. 1917 336
Personer.
11) Umanok Distrikt omfatter begge
Sider af det udstrakte Fjordparti, som fra
Nordostbugten skyder sig ind i østlig Retning
og med et fælles Navn kaldes Umanak-Fjorden.
Distriktet er et af de skønneste og mest
imponerende i G., idet mægtige Fjeldpartier med
stejle Sider og sneklædte Toppe er alm. I
Bunden af Fjorden skyder store Bræer fra
Indlandsisen ud, og mægtige Isfjelde dannes her
Aaret rundt. Om Vinteren lægger Fjorde og
Sunde tidligt til og danner derved Bro over
Vandene, som gør det muligt at færdes med
Hundeslæde omtr. 9 Maaneder af Aaret.
Fangstforholdene for Grønlænderne er i Alm.
særdeles gode, og derfor er det ogsaa ret godt
befolket; 1. Jan. 1917 var der 1445 Personer.
Kolonien Umanak ligger paa en lille Ø af
s. N., omtr. ud for Midten af Nugsuak
Halvøen. Øen er let kendelig paa en 1170 m høj,
ubestigelig Fjeldtop, der har Form som en spids
Kegle.
Fra Nordostbugten gaar et stort ubeboet
Fjeldkompleks ind i nordostlig Retning, i
hvilket mægtige Isbræer vælder ud fra Indlandsisen
gennem Dale og Sunde, mellem mægtige
Halvøer med Fjeldtoppe af over 2000 m Højde.
12) Upernivik Distrikt er det
nordligste Kolonidistrikt i G.; det strækker sig fra
Nordostbugten helt op til Melvillebugten. I den
sydlige Del findes to store, isolerede, ubeboede
Halvøer, Svartenhuks- og Ignerits-Halvøerne,
der hovedsagelig bestaar af Basalt. N. f. disse
er Gnejsen igen fremherskende, og Yderlandet
gaar over til at blive et stort Kompleks af Øer
og Sunde, der aftager i Bredde, efterhaanden
som man kommer N. efter. Kolonien
Upernivik ligger paa en lille Ø noget S. f. den
store Uperniviks Isfjord. Distriktet er ret
indbringende for Handelen, idet Fangstforholdene
er gode; den indfødte Befolkning var 1. Jan.
1917 1071 Personer.
N. f. det danske Koloniomraade ligger den
isfyldte Melvillebugt, i hvilken
Yderlandet omtr. forsvinder, idet Indlandsisen gaar
helt ud til Havet, saa at kun enkelte Øer og
Nunatakker er blottede.
Nordvestkysten. Ved Kap York bøjer
Landet skarpt af i nordvestlig Retning.
Yderlandet bliver bredere, og paa Strækningen til
Etah (78° 20′ Br.) findes fl. dybe
Indskæringer og Fjorde, bl. hvilke Wolstenholme-Sund
og Inglefield-Bugt er de anseligste. Spredt paa
denne Strækning bor en eskimoisk Stamme,
der i en lang Periode var uden Forbindelse
med Omverdenen og kaldes
Polareskimoer. Første Gang, man hører om dem, er
gennem den eng. Opdager John Ross, der
Sommeren 1818 fik Forbindelse med dem. I
Slutn. af forrige Aarh. benyttede den amer.
Opdager Peary Stedet som
Overvintringsplads og Udgangspunkt for sine Rejser over
Indlandsisen, og i de senere Aar er man, ved
den danske Grønlandsforsker Knud
Rasmussen’s gentagne Ophold iblandt dem,
kommet til nøjere Kendskab om denne haardføre
og intelligente Stammes Særegenheder.
Fra Etah bøjer Landet af i nordøstlig
Retning og er fuldstændig ubeboet, idet der dog
er fundet Rester af eskimoiske Vinterhuse til
80° Br. Indlandsisen gaar paa fl. Steder helt
ud til Havet, navnlig ved den over 90 km
brede Humboldt Bræ paa 79—80° Br. Herfra
og N. efter til Peary Land findes fl. dybe
Fjorde, i hvilke Bræer fra Indlandsisen
udmunder. Ved de ret smalle Farvande, Kennedy
Kanal og Robesons-Kanal er G. skilt fra de
store Kontinenter NØ. for det amer. Fastland.
Indlandsisen. Selve Indlandet er
fuldstændig ukendt, da det overalt er dækket af
et umaadeligt Is- og Snelag, som strækker sig
fra 82° n. Br. (Independence Bay) til c. 61°
n. Br. og kaldes Indlandsisen. Indtil den seneste
Tid har Kendskabet til denne været meget
ringe; men fra de nyere danske Undersøgelser
er dens Grænser paa mange Steder bestemt,
og siden 1870’erne har der været foretaget
adskillige lange Vandringer, dels fra Randen
indefter og dels tværs over hele Indlandsisen.
Banebryder paa dette Omraade var I. A. D.
Jensen, som 1878 foretog sin berømte
Slæderejse fra Frederikshaabs Isblink ind til
Jensen’s Nunatakker. Derefter fulgte
Nordenskiöld 1883 (c. 68° 20′ Br.), Peary 1886 (c.
69 1/2° Br.), V. Garde 1893 i G.’s sydlige Del
fra c. 61° til c. 62° Br., samt Nansen 1888,
der var den første, der gik tværs over
Indlandsisen fra Umivik paa Østkysten til
Ameralik-Fjorden i Godthaabs Distrikt paa
64—65° Br. Senere er Peary i G.’s nordlige
Del gaaet tværs over Landet fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
